Susanne Branner Jespersens tale ved indvielsen af LGBT+ medborgerhuset

Det er ikke til vide, hvor mange mennesker, der i deres liv opnår at en drøm går i opfyldelse. Eller hvor ofte, der kommer til at ske i ens eget liv. Så når det sker, er det om at lade øjeblikket bundfælde sig og markere det. Det er sådan en markering, vi er samlet om i dag. Tak fordi I er kommet – I er i den grad med til at gøre denne markering helt særlig. 

Og nu vil alle dem, der kender mig godt nok tænke, at jeg lige som lidt siger, at jeg fangede min første havørred i weekenden, men nej – dén drøm har jeg stadig til gode. 

Drømmen er selvfølgelig åbningen af et LGBT+ medborgerhus, lige her midt i Københavns bankende hjerte. Her skal drømmen udfolde sig – for her vil vi samle mennesker på tværs af alder og interesser til sociale arrangementer, kulturelle begivenheder og nærværende samtaler. Her vil vi kunne mødes i et trygt rum og dyrke LGBT+ kultur og fællesskab. 

Medborgerhuset er åbent for alle, men vores aktiviteter er målrettet LGBT+ personer. Privatpersoner, netværk og organisationer kan allerede nu oprette sig som arrangør og skabe åbne arrangementer, der er tiltænkt LGBT-miljøet. 

Før dette har LGBT+ Danmark gennem de sidste 75 års historie og forskellige navne haft andre lokaler som var forbeholdt medlemmer af det, der nok var mest kendt som ”forbundet”. I 50’erne var forbundets klub- og dansested Ølandshus på Amager, senere holdt man til i Åbenrå 33 – som sjovt nok er dér hvor partiet Alternativet i dag har sit kontor. 

Et kig på programmet for en tilfældig måned i 1950 viser at aktivitetsniveauet var imponerende højt! Der var arrangementer næsten hver aften, og variationen var stor: ”Selskabeligt samvær og dans”, ”grammofonkoncert”,”amatøraften”, ”danseundervisning”, ”tonefilmsaften” og den lidt mere kryptiske ”jysk oplæsning”. 

I 1980 solgte foreningen sine lokaler på Åbenrå 33 i København og erhvervede dele af ejendommen Knabrostræde 3. Her blomstrede aktiviteterne i de følgende år med bibliotek og arkiv, Radio Rosa, rådgivning, Pan Information, aftenskole og Pan Idræt samt mange andre sociale og kulturelle aktiviteter. I 1980’erne kunne man f.eks. deltage i ”Aftenskole for bøsser og lesbiske”. Pengene kom i stor stil fra driften af PAN diskoteker i hele landet. I 1994 var det dog slut med de glade dage i Knabrostræde, og der fulgte nogle år med betalingsstandsning. Man flyttede først ind i baghuset på Teglgårdstræde 13 og senere ned på Nygade 7. Og det var mildest talt ikke i særligt prangende omgivelser at fællesskabet udfoldede sig i årene fra 1994 og frem. Og det satte selvfølgelig sit præg på hvad der kunne lade sig gøre. 

For bare 4 år siden holdt LGBT+ Danmark til i nogle ret små og altså også lidt usle lokaler nede på Nygade. Der var plettet væg til væg gulvtæppe, halvdøde potteplanter, og man mødte ind på arbejde med sin computer under armen og sad på gamle lidt vakkelvorne møbler i et lille lokale, hvor alle disse herlige bøger stod klemt sammen og det nærmest virkede som om de var ved at overfalde én når man havde brug for at klemme 10 mennesker ind rundt om bordet til et møde. Toilettet, som nærmest bare var et skab, kunne ikke rigtig låses og køkkenet var 1,5 kvadratmeter og bestod af en kogeplade og en vask. 

Og nu står vi her i disse indbydende lokaler. Tak til jer, der har delt denne her drøm med os og hjulpet os med at realisere den. Det er særligt partierne bag budgetforliget 2023 i Københavns Kommune, vi takker for midlerne – så tak til dig, Sophie som overborgmester og dig, Mia, som ansvarlig Kultur- og Fritidsborgmester. Og en særlig tak til de mange og særligt de unge politikere i Borgerrepræsentationen, som på tværs af politiske skel hjalp til under budgetforhandlingerne – Louise Theilade Thomsen fra Venstre, Karina Vestergård Madsen, Mikkel Skovgaard og Frederik Kronborg fra Enhedslisten, Christina Olumeko fra Alternativet, Kashif Ahmad fra de Radikale, Harum Demirtas fra SF og Laura Rosenvinge fra Socialdemokratiet. 

Biblioteket, der står og danner den beskyttende ramme omkring Salen her, er Nordens største samling af LGBT+ litteratur. Bøgerne indeholder fortællinger og beskrivelser af alle de måder queer liv har udfoldet og kan udfolde sig på. De står som vogtere af det queer liv, der skal blomstre her i de kommende år. 

Her vil komme bøsser, lesbiske, biseksuelle, transpersoner, non-binære, aseksuelle, panseksuelle og interkønnede, mennesker der er afklarede, mennesker der ikke er afklarede, børn, unge og gamle. Og de skal være velkomne allesammen. For hos os skal der være plads til alle. Der er mange i vores bevægelse, der er vokset op med – eller på anden måde – har levede erfaringer af, at der ikke var plads til dem. Måske ikke som en konstant og allestedsnærværende faktor. Men som nedslag i deres tilværelse. Måske som markante oplevelser på vigtige tidspunkter i deres liv. Måske som en fornemmelse i deres nære relationer. Måske som noget der aflæses i lommer i den offentlige debat. 

Under alle omstændigheder tror jeg ikke jeg tager munden for fuld, når jeg siger at mange LGBT+ personer kan genkende og har kropslig erfaring med andetgørelse, fremmedgørelse, udgrænsning og skamfuldhed. Og her hos os i de her lokaler, er det noget andet, der skal herske. Her vil vi stræbe efter at der skal være hjerterum og plads til mennesker, som de er. 

Det er ikke mere end et par dage siden, at jeg sad her med en gruppe af vores frivillige i AURA, der er vores tilbud til unge i alderen 12-18. Det var simpelthen lykkedes Max, én af de frivillige, at få overalt queer teoretikeren af dem alle, Judith Butler, til at komme forbi til et lille lukket arrangement med os. Så her sad vi med en verdensstjerne, der lige havde fyldt Malmø Stadsbibliotek med plads til 800 mennesker, og havde en samtale om hvad det vil sige at være queer i verden af i dag, og hvordan fremtiden for vores bevægelse ser ud. Noget af det jeg hæftede mig mest ved var, at Judith Butler talte om at hvert menneskes rejse hvad angår køn og seksualitet er forskelligt, og at vi faktisk ikke skylder nogen at stå til ansvar for hvem og hvad vi er. Dén indstilling håber jeg kommer til at herske her. At her kan man komme som man er – med sin egen rejse uanset om den går frem eller tilbage eller ligeud. For menneskelivet er mangfoldigt og fuldt af overraskende sving, udsving og veje. Eller som jeg plejer at sige: Ever forward, just never straight ;-) 

Skål og tillykke til os alle sammen i dag med en drøm, der er gået i opfyldelse.