Skip to content

Susanne Crawley Larsens tale ved Skolelederforeningens årsmøde

Kim Vadskaer / Susanne Crawley

Om

Taler

Susanne Crawley Larsen
Rådkvinde i Odense for Radikale Venstre

Dato

Sted

Odense Kongres Center

Tale

Velkommen til Odense, og velkommen til fremtiden, som er jeres overskrift for dette møde. For også i fremtiden er det i Folkeskolen at Danmark bliver til. Det Danmark, som er funderet på tillid, tryghed, solidaritet og humanitet. Det er i Folkeskolen, at vi bliver et folk! 
Det Danmark, som vi alle sammen elsker, skabes af jer skoleledere og alle jeres medarbejdere i samarbejde forældrene og børnene. Og det er den væsentligste grund til, at vi sender vores børn i skole. 
Jeg har været rådkvinde for børn og unge her i Odense Kommune i snart tre valgperioder, og jeg har lært folkeskolen rigtig godt at kende. I dag vil jeg tale til jer om børnenes familier, jeg vil tale om dannelse, jeg vil tale om kultur, natur og teknologi – og lige omkring teknologi skal I naturligvis I vide, at I er i “Børnenes Robotby”, og det siger jeg lidt mere om. Og endeligt vil jeg give jer et ord med om skoleledelse.
Det vigtigste i et barns liv er den tryghed, der kommer af føle sig elsket. Kærlighed, omsorg, nærvær og tryghed findes i familiens skød, uanset familiens form. Børn udvikler sig i familien som det første og det mest nære fællesskab af alle. Her får børn noget, som ingen andre kan give dem. 
I Folkeskolens formålsparagraf, står der, at skolen skabes i samarbejde med forældrene. Jeg tror, at der ligger en stor fremtidig opgave i være dygtigere og mere tydelige omkring de gensidige forventninger mellem skole og hjem. Skolerne må være klare i talen om, hvad der kræver, som forældre, at have et barn i skolen og uden at deres krav bliver ekskluderende over for andres børn. Skolerne skal turde have forventninger til, at alle bidrager til fællesskabet og styrke en “træde-til-kultur” for at skabe plads til alle børn – og der har jeg et par ord om fattige børn. 
Vores folkeskole er for alle. Det koster ikke noget at sende sit barn derhen, men alligevel … Det er ikke gratis at have et barn i den danske folkeskole, Der er skoletasker, idrætstøj, klassekassen, børnefødselsdage, men også alle de små udgifter til busbilletten, når man skal på tur (vi har faktisk gjort det gratis at bruge offentlig trafik i skoletiden her i Odense) til læreren der har 40 års fødselsdag, til boden, til arrangementer for både børn og forældre. Jeg tror på, at skolen må påtage sig en rolle, så fællesskaberne i skolen og i fritiden ikke bliver ekskluderende, men mere inkluderende og lighedsskabende. Jeg synes, at det er skolens opgave at være lighedsskabende i det land, hvor man virker.
I min verden, er vi nødt til at tage tempoet ud af familiernes liv og mindske forventningen til, hvad man skal nå i et liv. Så der i højere grad er tid til ro og nærvær hjemme, tid til fordybelse i skolen og tid til at være barn i længere tid, fordi barndommen og det at lege og lære af hjertets lyst har en værdi i sig selv. 
Barndommen har værdi i sig selv, og ikke alt skal handle om det man skal forberedes til senere i livet. Tiden er kommet til at ændre grundlæggende strukturer i forhold til prøvetrykket i vores uddannelser, vores arbejdstid, værdien af vores arbejde og vores enorme meningsløseforbrug. 
Dannelse er sammen med uddannelse folkeskolens store opgave. For mig handler dannelse om at kunne begribe sig selv og den verden man er en del af. Det handler om humanitet, et globalt udsyn og en forbundethed til naturen. Det handler om at at erhverve sig menneskelige egenskaber som mod, nysgerrighed, solidaritet og medmennskelighed.  
Og så handler dannelse om Fællesskaber, fra det første nære fællesskab i familien henover de første tidlige fællesskaber i børnehaven og senere i skolen, til de store demokratiske fællesskaber i foreningerne, byerne, i Danmark og Verden. Uden fællesskaber og de traditioner, som de er forbundet med, trives vi som mennesker ikke, og vi udretter meget lidt uden. 
I øvrigt er dannelsesopgaven ikke statisk, men kommer hele tiden med nye dilemmaer, som udfordrer vores værdier. 

Kultur, natur og teknologi – er tre vigtige holdepunkter. At være forbundet til verden omkring én og forstå, at man er en del af noget større, er en vigtig del af at være et dannet menneske. Børn skal præsenteres for kunst og kultur – og for det fænomen, at mennesker har forskellige kulturer. I skolen bliver børn dygtige til dansk og matematik, til sprog og naturvidenskab – men de skal også gennem musikken, dansen og dramaet begribe sig selv og verden. Jeg tror, på at vi mere end nogensinde har brug for kreative – æstetiske fag og praktiske fag. 
At have kendskab til naturen er måske vigtigere end nogen sinde før. For at kunne passe på naturen, må man forstå naturen og dens ligevægte, man skal være naturvidenskabeligt dannet. Man må føle sig forbundet til Naturen. Og Corona lærte os, at der er så meget læring og leg at hente ved at flytte undervisningen udendørs. Naturen er en oplagt ramme for læring, og det er så vigtigt for os som menneskehed, at vores børn forstår, at de selv er en del af naturens levende systemer, at de ikke står over naturen, men at de står midt i den. 
Som jeg sagde indledningsvis er Odense ”Børnenes Robotby ”. Det betyder, at vi I Odense arbejder med robotter og endnu vigtigere med teknologi og naturvidenskab i bred forstand, så alle – selv de mindste børn i før-skolealderen – får lov at lege med teknologi og udforske de naturvidenskabelige principper og algoritmerne bag den. Hånd i hånd med begejstringen går teknologiforståelse og jo også teknologisk dannelse. Og mens vi venter på nationale og internationale retningslinjer, der skal sikre børns rettigheder i en digital verden, er skolen den vigtigst spiller i at begrænse børns, men også deres forældres meningsløse skærmforbrug.

Jeg vil slutte med at sige nogle ord om skoleledelse. I har nogle af Danmarks mest betydningsfulde jobs. Jeg ved, at I står med et enormt ansvar. Jeg ved, at I mærker de politiske forventninger både fra nationalt hold og i jeres kommuner. Jeg ved, at I har faglige organisationer, skolebestyrelser, forældregrupper og andre interessegrupper, der forventer, at I løser alverdens forhold som mistrivsel hos børn,- kønsidentitet, trafikkundskaber, overvægt hos børn samtidig med at I styrer økonomien og sørger for god trivsel blandt medarbejderne. I balancerer hver dag mellem mange interesser – nogle af dem modstridende. I fortjener virkelig stor anerkendelse for jeres daglige arbejde og indsats.
Der er brug for jer til at værne om og lede Fremtidens Folkeskoler. Danmark har ganske enkelt brug for jer.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags