Susie Jessens grundlovstale

Forleden dag faldt jeg over et gammelt fotografi. Taget i 1976.
Tre kvinder og en mand – de kunne være familie, eller bare venner.1
Siddende på farverige tæpper under en række skyggefulde træer. 
Den ene kvinde klædt i en blomstret orange og hvid sommerkjole. De andre i skjorter og trompetbukser helt i trit med 70’ernes modebillede.
Kvinden i den blomstrede kjoles sorte hår bruser ned over skuldrene. 
Bare tæer. 
Sommer. 
Glæde. 
Det kunne sagtens være et billede i et hvilket som helst fotoalbum fra 70’erne, som vi – eller vores forældre nok stadig har liggende i bogreolen eller på loftet.
Men det særlige ved lige præcist det billede jeg faldt over er, at det er taget i Iran – nærmere bestemt Teheran i 1976. 
Før den islamiske revolution i 1979 sænkede et sort slør af islamisme ned over Iran. 
Et slør, som mange iranere i dag kæmper en indædt kamp for at vikle sig ud af og som et dybt religiøst præstestyre kæmper for at fastholde.
På meget kort tid gik Iran fra at være et land med et vestligt islæt.
Til at blive lullet ind i mørk islamisme.

Og i dag lever især iranske kvinder og andre muslimske kvinder i hele verden i et fængsel af tildækning og manglende rettigheder.  

Og hvorfor starter jeg min grundlovstale i dag med et billede fra Iran?
Hvorfor lægger jeg ikke i dag ud som så mange andre med at fortælle om alle de gode paragraffer i Grundloven.
De paragraffer, der får Folketinget til at arbejde under faste og vigtige rammer og som netop sikrer os basale frihedsrettigheder.
Som forsamlingsfrihed.
Religionsfrihed.
Det gør jeg netop ikke, fordi vi når vi fejrer grundloven også er nødt til at minde hinanden om, at vi skal være opmærksomme på noget af det, som vi langsomt kan miste.
Sikre os, at det helt særlige og vigtige ikke bliver taget fra os.
Som frøen der sidder i en gryde og langsomt koges når vandet gradvist bliver varmere og varmere.
Som ikke aner den er i fare, før det er for sent.
Der er mange faresignaler derude.
For nogle år tilbage, blev der for eksempel i Jyllands-Posten lavet en meningsmåling blandt herboende muslimer.
Respondenterne skulle svare på en række spørgsmål og et af dem handlede om dansk lovgivning.
Her svarede – hold nu fast – fire ud af 10 muslimer i spørgeskemaet – at dansk lovgivning bør bygge på koranens ord.2 

Fire ud af 10!
Venner! 
Vi skal sige det som det er.
Vi har et alvorligt demokratisk problem med mange af de udlændinge med muslimsk baggrund, som er kommet hertil.
Hvor deres demokratiske tankegang er blevet sløret af koranen og derfor ikke fungerer. 

Og vi ser i dag nabolande som Sverige, der i årevis har ført en uansvarlig udlændingepolitik, hvor vestlige retningslinjer pludselig må vige for et tankesæt der ligger milevidt fra det danske fundament. 
Grundlovens fundament.
Når danske jøder ikke kan gå i fred i gaderne i København i dag.
Når jødiske børn jagtes rundt i skolegården. Når der tegnes hagekors på lejlighedsvinduer, hvor danske jøder bor. 
Når demonstranter bliver bedt om at pakke deres israelske flag væk, når de skal forlade en demonstration af hensyn til deres sikkerhed fordi pro-palæstinensere er så udemokratisk hidsige. 
Når det er en absolut nødvendighed at den jødiske skole Carolineskolen mandsopdækkes af vagter med maskinpistoler og af pigtrådshegn – så har vi et problem.
Når piger født og opvokset i Danmark bliver tvangsgift med ældre mænd når de er 16-17 år. 
Over tusind sager er dukket op siden 80’erne.
Når muslimske piger, sendes på genopdragelsesrejser og hverken får lov til at bestemme over deres eget tøj, hverdag eller hvem de skal være kæreste med. 
Og når vi i disse uger læser historier i aviserne om at valgmøder til Europaparlamentsvalget for Socialdemokratiet og Moderaterne er kønsopdelte og indledes med muslimsk bønnekald
Så har vi et kæmpe problem. 
Og alt imens vi i Danmarksdemokraterne ønsker en hård linje i udlændingepolitikken.
Alt imens vi kommer med store udspil for at komme barnebrude og social kontrol til livs. 
Alt imens vi foreslår tørklædeforbud for elever i grundskolen.
Alt imens vi handler.
Så har vi en regering, der bare gør ondt værre. 
Ja – det er som om, at de slet ikke har forstået alvoren.
Jo – jeg har da set at Frederik Vad, Kaare Dybvad, Morten Dahlin og alle de andre svinger sig op på deres høje hest og taler. TALER og taler. 
Om herskerattitude og udlændingeproblemer. 
Men har vi set noget konkret fra regeringen?
Udlændingestramninger?
Nej. Tværtimod! Jeg ser stort set kun lempelser.
Politikken passer simpelthen ikke til alt det de går og siger.

En af de absolut værste afstemninger jeg har deltaget i ifolketingssalen var afstemningen om koranloven.
Det var en politisk skandale. 
Med Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne i front og med Venstre og Socialdemokratiet som medløbere, annoncerede man for snart et år siden, at man ville indføre en såkaldt ”lov om utilbørlig omgang med religiøse genstande”
For Islamiske lande uden frihedsrettigheder. 
Uden ytringsfrihed. Uden ligestilling. 
De ville bestemme over dansk lovgivning. 
Og regeringen makkede ret. 
Med en koranlov, der med et øksehug ind i vores ytringsfrihed underkastede sig langskæggede mullaher nede i Mellemøsten.
Regeringens nye venner i Iran, Irak og Grimhøjmoskéen jubledealt imens vi i oppositionen rasede.
Med ét blev koranen vigtigere end ytringsfriheden.
Koranloven er et eksempel på hvad der sker, når tre partier uden værdimæssig ryggrad sætter sig sammen og får idéer.
Koranloven er blot et eksempel på den katastrofe som SVM regeringen er.
Vi har brug for nogen til at stå fast.
Vi har brug for én der ikke – som Lars Løkke – dukker nakken for islamister.
Vi har brug for en Inger Støjberg i regering igen!
Alt imens politikere i hele det danske land i dag tager ud og holder deres grundlovstaler, så håber jeg meget, at man husker hvor vigtigt fundamentet netop er. 
Og hvor vigtigt det er, at vi ikke får fundamentet til at vakle.
Vi skal værne om vores frihed. Vores værdier. Vores forsamlingsfrihed. Vores religionsfrihed.
Og vi skal aktivt bekæmpe dem, der inden for vores egne landegrænser modarbejder alle de værdier vi står for. 
Vi skal ikke være væve. 
Vi skal stå fast.
For når de langskæggede imamer og mullaher først har fået en finger – så tager de gerne hele armen.
I dag fejrer vi Grundloven. 

Holder grundlovsdag og overalt i Danmark er vi samlet. Lytter til talere med skarpe politiske dagsordner. 
Kvinder og mænd side om side fordi vi i Danmark er lige meget værd.
Vi forsamler os om en sag, fordi vi har vores grundlovssikrede ret til det.
Ligesom at vores personlige frihed på grund af grundloven er ukrænkelig.
Der er mange lande i dag, der ikke har de samme rettigheder. 
Og den unge kvinde i den blomstrede kjole i Teheran i 1976, som jeg indledte min tale med, levede med garanti tre år senere et noget andet liv i det nu mørke Iran.
Hvor hun ikke kunne nyde skyggen på et tæppe i en sommerkjole side om side med mænd. 
Med ét blev hendes rettigheder fjernet.
Grundlovsdag er en virkelig vigtig dansk tradition. 
Fordi vi hvert år vender tilbage til Grundloven. Dvæler ved den. 
Og bliver mindet om, hvor vigtig en base den er for vores lovgivning. For vores levevis.
Så lad os sammen fejre at vi bor på en lille plet i Verden der hedder Danmark og som uden tvivl er verdens bedste land. 
Lad os sammen kæmpe for at det bliver ved med at være på den måde.
God grundlovsdag til jer alle sammen.
Tak for ordet og fordi i kom i dag.