Sådan folder du din drømmekraft ud
Jeg har fået fem minutter til at fortælle om, hvordan man folder sin drømmekraft ud. Det er jeg utrolig beæret over, så tak for at have fået ordet. Jeg er dog ikke helt klar over, hvorfor jeg er blevet inviteret, for jeg ved faktisk ikke, hvad drømmekraft er. Men måske er det derfor, jeg er blevet inviteret.
Sidst, jeg skulle holde tale foran en flok mennesker som jer, var for præcist to år siden, da jeg havde 25 års studenterjubilæum, og i den anledning skulle holde tale for de nybagte studenter fra Herning Gymnasium. Da jeg var i gang med den formanende tale, blev jeg distraheret af det budskab, der lyste mig i møde fra de unge menneskers hvide t-shirts: "Alt er muligt", stod der med farverig skrift.
Jeg tænkte "Det er jo nok ånden fra Herning, der taler", men det viste sig at være Danske Gymnasiers slogan. Det er sammenslutningen af gymnasier herhjemme, og de skrev på deres hjemmeside: "Det vigtige er ikke at lære alt muligt. Det vigtige er at lære, at alt er muligt."
Det vigtige er altså ikke at lære dansk, matematik, geografi og oldtidskundskab, men at tilegne sig et mindset, hvor man tror på sig selv og fortæller sig selv, at alt er muligt. Selvhjælpsbøgerne fortæller, at lykken er et valg. Du er din egen lykkes smed. Intet er umuligt for den, der bærer viljen i sit hjerte, sagde de engang i Robinson-ekspeditionen. For ti år siden kaldte man det ansvar for egen læring.
Er det at folde sin drømmekraft ud? Nej, i mine øjne er det nærmere et mareridt. For hvis alt er muligt, skyldes alle fejl og nederlag nødvendigvis en selv. Hvis alt er muligt, og man selv vælger sin egen lykke, så har man jo også valgt sin egen ulykke, og hvorfor skulle andre så hjælpe en? Hvorfor skulle man hjælpe dem? De har jo smedet både egen lykke og ulykke. De må klare sig selv.
Jeg drømmer om en verden, hvor vi ikke fortæller hinanden, at alt er muligt, men nok at noget er muligt. Hvor vi ikke bilder nogen ind, at der er uendelige muligheder, men nok uanede muligheder. Og hvor vi gør, hvad vi kan for at hjælpe hinanden med at ane det uanede. Det kræver mod at kaste sig ud i det ene og det andet, men det kræver også mod at erkende, at vi ikke kan gøre alt. Det kræver mod at stå ved sine begrænsninger.
Måske bliver vi aldrig den bedste udgave af os selv? Og måske kan mindre også gøre det? Måske er det godt nok at være god nok? Måske skal vi tillade os at drømme småt? Om at blive en okay udgave af sig selv, et almindeligt menneske, en sød kæreste, en venlig nabo. Men det er ikke sådanne små drømme, vi forventes at have.
Før vi folder drømmekraften ud, skal vi måske spørge os selv: Hvem har egentlig bestemt, hvad jeg drømmer om? Har jeg grund til at nære mistro over for mine drømme? Er mine drømme værd at realisere, blot fordi de er mine, eller kræver det også, at de har en værdi, der rækker ud over mit kranium – og min navle?
"Hvad vil du være, når du bliver stor?" spørger vi børnene. Og hvis de svarer, at de vil være venlige, eftertænksomme og empatiske mennesker, bliver vi forvirrede. For vi ville jo vide, hvordan de ville sælge deres arbejdskraft. Vil de være pilot, læge eller advokat? Det er ifølge en undersøgelse de mest prestigefyldte jobs i Danmark. Og det er jo fint. Knap så fint er det, at de mindst prestigefyldte jobs er rengøringsassistent, kassedame og bygningsarbejder, som jo er akkurat lige så vigtige funktioner. Mest prestigefyldt burde det være at være dannet, demokratisk og interesseret i andre mennesker. Og det kan enhver blive bedre til, som vil det.
Jeg drømmer om et samfund, hvor det er tilladt at drømme småt, men godt. Hvor det er værdien af det, vi drømmer om, der er afgørende, og ikke kraften med hvilken vi drømmer. Hvor det er lige så værdsat at være forsigtig som at være grænseoverskridende. Hvor det er fint, at nogen sparker døren ind, men også fint at nogen reparerer de døre, der er sparket ind. Hvor vi ikke behøver at være endnu bedre udgaver af os selv hele tiden, men hvor det er godt nok at være god nok. Og det er de fleste heldigvis. Tak for ordet og fortsat godt folkemøde!