"Det går godt i Danmark". Det sagde statsministeren selv i tirsdags. Statsministeren har også et andet valgsprog: "Der er ikke noget at komme efter". Indenrigsministeren vil ikke stå tilbage for chefens motto, så han udtaler: "Jeg er en succes, Basta". Finansminsteren kan også det med slagord, så han mener at: "Dansk økonomi fortjener en olympisk guldmedalje". Og kulturministeren følger trop: han mener selv, han har klaret sig til et 13-tal. De herrer er måske lidt inhabile i den sag. Vi vil lade vælgerne om at give regeringen karakter.
Vi står overfor et spændende folketingsår. Et folketingsår, hvor der forhåbentligt bliver valgt en ny regering. En regering, der vælger fremtiden frem for fortiden. En regering, der vægter ansvar frem for lappeløsninger. En regering, der er lyttende og ikke optræ-der bedrevidende. En regering, der tænker langsigtet og ikke kortsigtet.
Socialdemokraterne er parate til at stå i spidsen for denne ny regering.
Den borgerlige regering lever i sin helt egen verden. Al kritik bliver fejet af bordet. For eksempel når regeringens egen velfærdskommission kritiserer regeringens økonomiske politik. Eller når eksperterne i regeringens egen Strukturkommission kritiserer regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform. Eller når borgerlige kommunalpolitikere kritiserer regeringens ældrepolitik.
"Der er ikke noget at komme efter" – det siger statsministeren selv.
Arbejde er forudsætningen for velfærd. Både for den enkelte og for fællesskabet. Arbejdsløshed smadrer unges håb, forældres forsørgelsesmuligheder og seniorers tryghed. Derfor hviler ansvaret for beskæftigelsen tungt på enhver dansk regering.
VK-regeringen har ikke levet op til det ansvar! Efter to år med VK-regeringen var ar-bejdsløsheden steget mere i Danmark end i noget andet af de 25 EU-lande. Og de nyeste arbejdsløshedstal viser, at udviklingen igen går i den forkerte retning med endnu en stigning i arbejdsløsheden på 3.500 personer.
Det er tvingende nødvendigt at oprette nye og bedre arbejdspladser i stedet for dem, der forsvinder ud af landet. Den globale konkurrence er hård, og vi kan hverken forbruge eller spare os til en vedvarende høj beskæftigelse.
VK-regeringens skattelettelser skaber alt for få arbejdspladser, og regningen betales med ringere velfærd eller sendes videre til vores børnebørn. Vi har i stedet brug for investeringer i uddannelse, forskning, boliger, integration og miljø, som giver nye arbejdspladser i Danmark – og bedre rammer for vores fælles hverdag.
Når man lyttede til statsministeren i tirsdags, skulle man tro, at regeringen var enig. Men hvis det var tilfældet, skylder statsministeren de mange nye arbejdsløse en forklaring på, at han straks efter sin tiltrædelse skar ned på bevillingerne til netop miljøbe-skyttelse, kvarterløft, integration, energiforskning og uddannelse. Vel at mærke på det værst tænkelige tidspunkt, på tærsklen til en global lavkonjunktur.
Derfor tvinges tusindvis af mennesker mellem 50 og 60 år ud af arbejdsmarkedet. Derfor modtager tusindvis af dygtige nyuddannede en endeløs strøm af afslag på deres jobansøgninger. Vi har en plan, der vender den udvikling.
Vi vil skabe 15.000 job her og nu med nødvendige investeringer i boliger og ordentlige skoler. Og mange flere i de kommende år med en massiv satsning på forskning og uddannelse.
Regeringen bruger mange flotte ord om uddannelse og forskning. Men de siger ét og gør noget andet. Alene i 2004 har regeringen sparet milliarder på en bred vifte af uddannelser, når man sammenligner med niveauet, da de overtog regeringsansvaret.
Det var underligt i tirsdags at opleve en højstemt statsminister stå her på talerstolen og rose regeringens uddannelsespolitik, mens undervisningsministeren stod ude på slotspladsen og råbte og skældte ud på de elever, som vi gerne vil have til at uddanne sig.
Socialdemokraterne vil genoprette Danmarks position blandt verdens bedst uddannede og mest innovative samfund. I alt vil vi investere 2 mia. kr. årligt i uddannelse til alle unge, den nødvendige voksen- og efteruddannelse og fremtidsorienteret forskning. Vi siger STOP NU til nedskæringer og øget brugerbetaling på uddannelser.
Folkeskolen er vigtig for hele vores samfund. Det er i folkeskolen de kommende gene-rationer skaber grundlaget for deres tilværelse. Både på arbejdsmarkedet og i samfundslivet. Derfor bidrager folkeskolen til sammenhængskraften i Danmark. Den fælles folkeskole er et af de få steder, hvor børn og unge med forskellig baggrund kommer i dialog med hinanden.
Der er store og berettigede forventninger til folkeskolen fra alle sider. Men regeringen svinger sparekniven med den ene hånd og knytnæven med den anden. Dens krav om en bedre skole for færre midler hænger ikke sammen i en tid, hvor 30.000 flere elever melder sig på landets skoler.
Socialdemokraterne vil sikre en mangfoldig folkeskole, som har plads til alle og appellerer til alle. Det kræver en bred indsats: Ordentlige fysiske rammer, relevant og nyt undervisningsmateriale, tidssvarende computere og flere lærere. Lærerne skal efteruddannes, så de behersker de teknologiske hjælpemidler og den nyeste pædagogik.
Skoler med særligt store opgaver – som integration af tosproge-de elever eller bekæmpelse af negativ social arv – skal have et løft. Vi vil derfor afsætte yderligere 600 mio. kr. årligt til fremtidens folkeskole. På den baggrund kan vi stille seriøse krav om valuta for pengene, med mere systematisk evaluering og dokumentati-on af sammenhængen mellem mål og midler på landets folkeskoler.
Værdighed og respekt er nøgleord for Socialdemokraterne, når det handler om vores ældre.
Vi fik i fredags et klart bevis for, at de ældre ikke har fået det løft i plejen, som regerin-gen gik til valg på. Finansministerens undersøgelse af den såkaldte ældrepakke i 2001 er jo en klar tilståelsessag.
Hovedparten af de ekstra 500 mio. kr., som regeringen afsatte i 2001, er gået til papirnusseri. Faktisk falder serviceniveauet for de ældre – på samme måde som for skole-eleverne. Der tildeles nu færre hjemmehjælpstimer – samtidigt med at der bliver flere svage ældre med behov for hjælp og støtte.
Hvad hjælper regeringens bureaukratiske frie valg så? Det er uværdigt og mangel på respekt for de ældre.
Socialdemokraterne vil sikre bedre tid og omsorg i hjemmeplejen. Og de ældre skal have mulighed for at købe ekstra ydelser fra kommunen, ligesom de i dag kan fra det private marked.
I valgkampen lovede V og K vælgerne bedre sygehuse. Regeringen har imidlertid fokuseret ensidigt på at nedbringe specifikke ventelister, mens andre områder er blevet syltet eller ligefrem drænet for penge. Regeringen svigter de svækkede og afkræftede ældre patienter.
Socialdemokraterne finder det uanstændigt, at de svageste patienter bliver ladt i stikken. Vi vil skabe flere sengepladser og skaffe mere personale på de medicinske afdelinger. Vi har afsat 800 mio. kr. til formålet de kommende år.
Socialdemokraterne ved, at det for mange børnefamilier kan være svært at finde såvel det menneskelige som økonomiske overskud i hverdagen. Derfor er vi klar med en håndsrækning: Det må maksimalt koste 1.000 kr. om måneden at få sit barn passet, så det kan betale sig for børneforældre at arbejde.
Vi har fremlagt 25 konstruktive forslag i en børnepakke og afsat 500 mio. kr. til bedre børnepasning med en høj pædagogisk standard, så forældre trygt kan aflevere deres børn.
Kommunerne har beskåret området kraftigt på grund af skattestoppet. Det er især gået ud over den tidlige indsats mod den negative sociale arv. Det er de mest udsatte børn, der betaler prisen.
Dansk miljøpolitik ligger i ruiner. Regeringen har lammet indsatsen på alle væsentlige områder med nedskæringer på 3,7 mia. kr. Der var mange, der håbede, at det ville hjælpe at få en ny miljøminister. Desværre har det vist sig, at håbet var ubegrundet. Regeringen vægter fortsat Venstres kortsigtede interesser frem for en politik, der er til gavn for kommende generationer.
Socialdemokraterne vil stoppe nedskæringerne og give naturen og miljøet en ny chance. Også vore børn og børnebørn har ret til rent drikkevand! Men regeringen finder det langt vigtigere, at landets svineproducenter får lov at udvide.
Socialdemokraterne ønsker ændringer i arbejdsfordelingen mellem stat, amt og kommuner. Vi er med på, at der bør være større kommuner og regioner i fremtidens offentlige landskab. En ny struktur skal være til gavn for borgerne og være et stærkt grundlag for at forny vort velfærdssamfund.
Socialdemokraterne vil fastholde et reelt nærdemokrati og skabe kommuner, der er fagligt og økonomisk robuste. Regionerne skal være dynamoer for en aktiv udvikling i alle dele af landet.
Men regeringens kommunalreform er ved at løbe af sporet, allerede inden den er blevet vedtaget. Der hersker vild forvirring om, hvem der skal løse opgaverne fremover. Statsministerens jobgaranti hænger i en tynd tråd. Vi kender ikke de økonomiske kon-sekvenser, og den kommende lovgivning vil blive præget af hastværk.
Oven i alt dette viser det sig lidet overraskende, at regeringen vil bruge kommunalre-formen i et ideologisk korstog imod den offentlige sektor. Regeringens finanslovsfor-slag viser, at der på det første område, som bliver berørt af reformen, nemlig inddrivel-sesområdet, skal ske massive besparelser.
Det samme vil gælde skatteområdet, som er det næste område, der står for tur. Begge dele til gavn for storskyldnere og skatteål, og til skade for velfærdssamfundets økonomiske grundlag.
Vi mener, at ansvaret for opgaverne skal placeres tættest muligt på borgerne, vel og mærke når det kan ske på et bæredygtigt grundlag. Vore mest sårbare medborgere skal sikres de bedst mulige tilbud bl.a. ved at fastholde ekspertise og institutioner på regio-nalt niveau. Vi skal fastholde armslængdeprincippet på miljøområdet, værne om vore naturværdier til kommende generationer og sikre en ansvarlig planlægning for det åbne land.
På sundhedsområdet er der brug for grundige vurderinger, inden et helt nyt sundhedssystem med en ny finansiering føres ud i livet. Vi ønsker at fastholde det nationale ansvar for beskæftigelsesindsatsen, herunder det økonomiske ansvar.
Der må skabes gode personalemæssige vilkår ved strukturreformen - en tæt inddragelse af personalet og deres organisationer kan skabe åbenhed og tryghed i overgangsperio-den for de mere end 500.000 berørte kommunalt og amtsligt ansatte.
Danmark har brug for en ny udenrigspolitik med højere aktivitet, mere ambitiøse målsætninger og bredere politisk forankring. Vi vil et globalt fællesskab, som sætter ind mod den enorme fattigdom, løser miljøproblemerne og sikrer respekt for menneskeret-tighederne.
En af de mest foruroligende trusler mod global fred og retfærdighed er under udvikling i Irak. Ingen ønsker Saddam Hussein tilbage. Men enhver bør bekymre sig for krigens langsigtede konsekvenser.
Gennem det seneste år har vi været vidne til en eksplosion af gidselstagninger, vold, terror, kriminalitet og etniske modsætninger i Irak. Socialdemokraterne vil gøre op med regeringens betingelsesløse tilslutning til Bush-administrationens Irak-politik. Vi må kraftigt tilskynde vore allierede til at lægge en bedre plan for Iraks fremtid. Og vi må lægge afgørende vægt på at sikre FN en langt mere markant rolle.
Socialdemokraterne vil bremse årsagerne til krig og terrorisme. Her spiller den store ulighed i verden en afgørende rolle. Hvor unge mennesker ikke har noget håb om en fornuftig fremtid, er der grobund for had, fanatisme og terror.
Vi skal være med til at skabe ordentlige fremtidsudsigter for verdens fattige og marginaliserede. Socialdemokraterne vil derfor genopbygge Danmarks ulandsbistand. Det er beskæmmende at opleve en statsminister, der taler langt og smukt om vores ansvar for verdens fattigste i Afrika – mens man lader de selv samme mennesker betale for skattelettelser til velhavere i Danmark.
Det danske folkestyre har traditionelt været kendetegnet ved et vidtgående samarbejde mellem de forskellige politiske partier. Det er de brede forlig med inddragelse af alle relevante grupper i den danske befolkning, der har skabt det Danmark, som vi kender i dag. Et Danmark med stor velstand og begrænset ulighed.
Det er desværre alt for sjældent, at vi i oppositionen oplever, at regeringen gør sig umage for at få brede forlig i hus. For det kræver flid og godt politisk håndværk at få enderne til at mødes mellem forskellige politiske partier.
Det klares ikke ved et enkelt møde og så farvel og tak. Regeringen har i mange tilfælde alene været interesseret i at tale med Dansk Folkeparti, som da også har været mere end villig til at skrive under på hvad som helst, regeringen har lagt frem.
Vi har nu taget hul på en ny folketingssamling, og det giver mulighed for en ny start. Der er desværre intet, der peger i den retning. Statsministerens åbningstale, regeringens finanslovsforslag og regeringens lovprogram fastholder den kurs, som VK-regeringen har lagt de seneste tre år.
En blokpolitik sammen med Dansk Folkeparti. VKO-flertallet er blevet brugt i alle væsentlige politiske spørgsmål med undtagelse af EU-politikken. Ja, selv her har regeringen valgt DF som forligsparti om Landbrugsstøtten.
I beslutningen om dansk deltagelse i Irak-krigen, i den arbejdsløshedsskabende økono-miske politik og i strukturreformen har statsministeren valgt blokpolitikken.
Med det vi har hørt fra statsministeren i tirsdags, er der intet nyt under solen.
Vi, Socialdemokrater, vil fortsat gå konstruktivt ind i lovgivningsarbejdet. Vi vil stemme for de lovforslag, vi er enige i, og vi vil sammen med den øvrige opposition tegne et klart alternativ til VKO-flertallet.
Skal den nuværende blokpolitik afløses af et samarbejdende folkestyre, kræver det et andet flertal og en ny regering.