Tak for opfordringen til at komme her. Tak fordi I er kommet.
Jeg tænker, at Klimamarchen er en march for livet på jorden. For vores liv.
Det mangfoldige liv på jorden er det, der gør denne lille planet til noget helt unik i universet.
Vi har et liv med en biodiversitet her, som giver os hele den levende mangfoldighed. Vi forstår ikke alle sammenhængene, hvordan delene virker sammen, men er samtidig totalt afhængige af den.
Det er sådan Havbiologen Katrine Richardson beskriver biodiversiteten, som et arternes alfabet, hvor hvert bogstav, hver del i hele det mylder af molekyler, celler og liv forbinder sig- og er interagerer. Vi ved ikke hvad der sker, når tipping points slår kejserpingvinerne ihjel, eller når arter i regnskoven forsvinder. Men vi ved, at livets alfabet mister nogle bogstaver og det er hele interaktionen mellem alle disse dele- i dette naturens sprog som er afgørende. Dør en art, er den jo væk for evigt.
Klimaforandringerne vil ændre jordens energibalance og biodiversditet, siger Katrine Richardson. Det er Katastrofalt!
Dette billede, er med til, at jeg, gamle græsrodsaktivist stadig stiller op.
Jeg gik med i atommarcherne i 50-60erne, sammen med først en lille flok som blev kaldt barfodsgængere og selvpinere, men som voksede til en folkebevægelse, som i 60erne førte til et atomvalg om aldrig A-våben på dansk Jord.
10 år senere efter oliekrisen og de bilfri søndage gik vi igen i march mod atomkraft og ti år efter blev der sagt endeligt stop for atomkraftværker i Danmark.
Det har jeg taget med mig: at det nytter. Tålmodighed. Utålmodighed. Stædighed. Sammenhold.
I debatten om klimaet dukker unge op som er så skræmte over klimakrisen, at de tænker: A-kraftværker er jo CO2 neutrale, så er det en mulighed? Det er forståeligt med klimaangsten- men selvfølgelig forkert og farligt: affald, sikkerhed, alt.
Et aktuel lokalt problem her i Aarhus er planerne om en kæmpe havneudvidelse. Set i lyset af kommunens mål om CO2 neutralitet i 2030, må man spørge: Hvordan tror I I kan opnå det mål, når havneprojektet beslaglægger byens CO2 udslip i årevis- og medfører forurening af det i forvejen truede havmiljø- og medfører en sindssyg lastbiltransport gennem byen. Og Husk: der er borgermøde i rådhuset d. 7.nov om dette tossede projekt, baseret om ønsketænkning om evig vækst.
Hvad har jeg lært i mit lange liv?
Jeg tænker at det vigtigste er ikke at være alene, men at være sammen.
Det vigtigste er at huske på skønheden i livet, i sammenhold og venskaber og kærlighed – og kunst. Derfor er jeg her.
Vi skal fastholde vores drøm om, at en anden verden er mulig – vi får den måske ikke efter valget på tirsdag pyha- det ligner mudder,
Men så længe jeg har levet har jeg oplevet- og siger det nu til Jer:
Giv ikke op. Bliv ved. Vær kloge, snilde, stædige, utålmodige-. Og tålmodige.
Never, never never give up.
Til sidst blot en oplysning: Jeg er med i en klimagruppe som kalder sig Doughnutgruppen. Vi arbejder for at Aarhus bruger den doughnutmodel for beregning og kontrol med vores trivsel og liv i byen, at det holder sig under de globale co2 grænser.
Vi holder konference i rådhushallen d. 14 november kl. 14-18 og inviterer eksperter, politikere og forvaltning - og Jer til at være med. Kom.
Tak for ordet. Jeg siger som Carl Scharnberg fra Atomkampagnen, som sluttede sine hilsner med: Vi fortsætter!