Det er en Glæde for mig at faa Lejlighed til at indlede den Række af Hilsener, som nu vil blive sendt igennem Luften, de mange Hundrede Mile op til den danske Koloni, til Grønland.
Jeg hilser de mange, som nu sidder og venter et Ord hernede fra, jeg hilser dem i hele det danske Folks Navn.
Snart er et Aar igen gaaet til Ende, det sidste skib har forlængst forladt Grønland for dette Aars vedkommende, og nu har Mærket og Vinteren sænket sig over det skønne Land, som er elsket af dets Beboere.
Vemodigt føles det af mange, at de er skilte fra nære Slægtninge ved det store Hav, men den eventyrlige Radio bringer nu et Lysglimt i Mørket, saaledes at Traaden føles knyttet netop i Juletiden, ved Hjemmenes Fest.
Ved Julen, naar Aaret er paa det sidste, ser vi tilbage over et Afsnit af Tiden. Vi mindes Sorger, som vi ikke undgik, men ogsaa Glæder, som gjorde Indtryk. Og navnlig mindes vi ved dette Aars Udgang én glædelig Begivenhed fælles for den i Grønland og os hernede i Danmark. Dommen i Haag bragte os Glæde og borttog den Usikkerhed, som var indtraadt. Baandet mellem de to Landsdele, der lever under det danske Flag knyttedes fastere end nogensinde før.
I Mindet om denne Begivenhed hilser jeg de Danske, der over deres Gerning i Grønland, og den grønlandske Befolkning, der gav os saa mange Vidnesbyrd om Kærligheden til Danmark.
En god og smuk Julefest ønskes af alle hernede, et godt og lykkeligt Nyaar efter Julen!