Det er en jerntid, vi oplever.
Krigen raser med styrke i Europa.
Mange stater er besejrede, og i andre sker fremrykningen just nu.
Danmark er under tysk militær besættelse, men har tilsagn om atter at blive fri og selvstændig, og i dette håber lever det danske folk.
Det er en svær tid for alle befolkninger. Vi er ved krigens blokade afspærret fra forbindelse med Amerika, Canada, Brasilien. Ja, afspærret fra alle oversøiske lande, og dermed fra de tilførsler, som sædvanlig hentedes derfra.
For os, der normalt henter næsten alle råstoffer og alle brændselsstoffer udefra, betyder denne tilstand en alvorlig hindring for produktionslivet.
Tyskland er næsten vor eneste leverandør, men hvor meget end dette land anstrenger sig, er det dog ikke muligt at skaffe os erstatning for de mængder, vi normalt henter andre steder og nu må savne.
Jeg tror, at der under de herskende forhold er stor trang til fred, og jeg håbet, at den fred, der engang kommer, vil blive så stærk og varig, at den kan skåne lande og befolkninger for nye blodige opgør.
Hvis dette sker, vil samarbejdet kunne sættes ind for genopbygning, for værdiskabende produktioner og for udvikling af kulturelle værdier til gavn for alle lande og alle befolkninger.