Det er 11 Maaneder siden, at Folketingsmand og Borgmester Hækkerup maatte forlade sit Hjem, sine Børn og den Gerning, han elskede - Døden afbrød ham i hans store Arbejde.
Og nu har Venner og Partifæller rejst et Mindesmærke i denne By, hvor Hækkerup i saa mange Aar øvede sin Gerning, og hvis Interesser han varetog i det offentlige Liv.
Der er mange Mindesmærker rundt om i landet for Mænd, der øvede Bedrifter, særlig Krigenes Helte har deres Sten; sjældnere er er Mindesmærkerne for dem, der øvede Fredens Gerning, og sjældent er de for Mændene fra de smaa Hjem, for dem, der samlede Underklassen og bidrog til at der skabtes et socialt Vern for de Fattige og Fortrykte.
Vor afdøde Ven og Kampfælle, som man nu vil fæstne Mindet om, kom fra det lille Hjem, fra et Husmandshjem hernede i Midtsjælland, og han glemte aldrig denne Oprindelse. Hækkerup blev Byarbejder, men han fastholdt alle Erindringerne om Smaafolks Liv ude paa Landet, og han var bestandig optaget af de Spørgsmål, der angik Landarbejdernes og Husmændenes Interesser, og af de Principer for Skat og Jordbesiddelse, der tilsigter den størst mulige Retfærdighed for de Befolkningsdele, der yder deres Indsats ved Dyrkningen af Danmarks Jord.
Vi mindes Hækkerups stilfærdige virksomhed i Pressen, i Byraadet og i Rigsdagen. Overalt blev han mødt med Anerkendelse og Respekt, og mange Hjem følte man sig inderligt knyttet til denne Mand, som i en Aarrække virkede for, at de smaa Hjem, de gamle og de Svage, Børnene og de Arbejdsløse, kunde faa en beskeden Plads i Solen.
Det er disse Minder, der knytter sig til den Sten, som er rejst her. Minderne om den sociale Forstaaelse, der ladede Hækkerups Gerning. Minderne om hans Kærlighed til dem, der var socialt og økonomisk fortrykte. Minderne om hans udprægede Retfærdighedsfølelse og gode Samfundssind.
Men hertil føjer vi i stor Taknemlighed ogsaa Mindet om den trofaste og retlinede Socialdemokrat, der begyndte sin Virksomhed paa Arbejdspladsen og fortsatte den under skiftende Vilkaar – som Redaktør, som Politiker, som Agitator, som Kommunalmand – stadig lige overbevist om Sagens Retfærdighed, om Arbejderklassens Ret til større Del i Livsgoderne.
Vi lader da Dækket falde for det Mindesmærke, som er rejst for vor afdøde Ven og Kampfælle.
Hans Gerning satte dybe Spor, og den vil blive fortsat: men Mindet vil ogsaa leve, og denne Sten vil blive værnet langt frem i Tiderne baade af dem, der samler sig om Socialismens skønne Tanker, og af andre, der lærte at skatte Hækkerups betydningsfulde Arbejde for denne By og derigennem for vort Land.
Æret være Mindet om Hækkerup.