Et kvart Aarhundrede er forløbet, siden denne skønne Park blev fredet og sikret til Anvendelse for de Sammenkomster, hvor Dansk-Amerikanere møder og fejrer Amerikas Frihedsdag.
Jeg hilser da dette Aars Festdeltagere et Velkommen til det gamle Land, hvorfra de for mange eller fra Aar siden drog ud for at bryde Vej i den nye Verden paa den anden Side af det store Hav.
Næsten alle danske Familier har set en eller flere af Familiekredsen eller af Vennekredsen drage bort, saaledes som Udvandreren maatte det, naar han følte sig kaldet til den lange Rejse og det nye Liv.
Her sidder Forældre og Søskende i alle Egne af vort lille Land og venter paa dem, der drog ud, og Aar efter Aar er der Gensynsglæde i mange Hjem. Men ikke alene de Familier, der direkte venter Besøget fra Amerika, føler Gensynsglæden. Hele det danske Folk har Følelsen af, at der i det store Amerika lever en Befolkningsdel, som vi alle føler os knyttet til, og hvis Virken i det store Land ikke er ligegyldig for os, der blev herhjemme.
Vi er lykkelige over, at saa mange, der drog ud, bevarede Kærligheden til den gamle Slægt og det gamle Land. Vi paaskønner at saa mange bevarede dansk Sprog og at synge vore gamle Sange. Og vi følte Stolthed hver Gang, vi erfarede, at Danske høstede Anerkendelse for deres Indsats i det nye Land. Vi ønsker, at vore Landsmænd og deres Børn vedblivende vil føle Baandet, der knytter dem til Danmark, men vi ønsker ogsaa at de, der følte sig tiltrukne af det store Land, vil være gode og loyale Borgere i dette Land; vi er kun glade, naar vi erfarer, a dette er Tilfældet, at de gør Danmark Ære. Den mørke Tid, som Amerika har oplevet som alle andre Lande i Verden, har vel ogsaa sat sine Spor i danske Hjem. Vi ønsker, at solen snart vil straale igen over arbejdende værdiskabende Mennesker, og saa ønsker vi at fortsætte og udvikle videre den broderlige Forbindelse mellem det store Amerika og det lille Danmark.
Vel mødt Landsmænd, Kvinder og Mænd fra U.S.A., og Danmarks Hilsen til Amerika paa Landets Frihedsdag.