Der er andre, som med langt større Sagkundskab kunde tale for Aftenens Hædersgæst, end det er mig forundt, men naar man desuagtet har anmodet mig om at sige nogle Ord, og naar jeg har lovet at gøre det, er det fordi vi her staar overfor en kunstnerinde, som har ydet en saadan Indsats, at Nationen har Grund til at udtale Taknemlighed for den Glans, son Tenna Frederiksen og senere Tenna Kraft har kastet over vor nationale Operascene og dermed over vort Land.
Vor Hædersgæst blev straks anerkendt for den fremragende, skønne Stemme, hvormed hun sang sig ind i Menneskers Sind og Hjerte. Straks blev det fastslaaet, at her var den store Kunstnerinde, under Udvikling, og der blev en herlig, en skøn Udvikling i den Kunst, som Borgerdatteren førte frem paa den danske Scene.
Fru Tenna har med Rette faaet straalende Anmeldelser for sine Præstationer, men endnu mere værdifuldt var det, at Folket, den sangglade Del af Befolkningen, skænkede hende Plads i Hjerterne. Fru Tenna blev ikke blot beundret, hun blev elsket. Og dette skete, fordi Fruen besad en egen Evne til at gøre sin Kunst levende. Det var ikke blot den skønne Stemmes Klangfarve, som bevægede os, der igennem de svundne Tider har lyttet og glædet os over Stemmen, dens Farve og Glød, det var ogsaa den Overbevisning, hvormed enhver Rolle blev gennemført. Elskov, Lidelse, Udholdenhed, Resignation, alt fik Liv, blev Virkelighed i Fru Tennas Udførelse.
Fra Sejr til Sejr gik vor Hædersgæst. Tosca, Traviata, Eugen Onegin, Tannhauser, Drot og Marsk, Leonora Kristina og meget andet passerer i denne Tid Revue for den Kunstnerinde, som nu har taget Afsked med den danske Opera.
Lykkelige Aar maa det have været, de, der er forløbne under Jubel og Anerkendelse. Lykkelige Aar var det ogsaa for Nationalscenen, som bestandig havde en Verdenssangerinde paa Repertoiret, thi det var der, saavidt jeg har forstaaet, altid Enighed om, at Fru Tenna stod fuldt ud paa Højde med de store Kunstnerinder ude paa Udlandets Scener.
For den danske Opera har Tenna Frederiksen og senere Fru Tenna Kraft været af afgørende Betydning. Hendes Kunst var en væsentlig Bestanddel af Operaens Indsats, og fordi vi ejede denne Juvel, var det ogsaa muligt at drage fremmede Kunstnere til vor Opera, til Glæde for Operaens Venner og til Ære for vort Teater.
Og nu har Tenna Kraft taget Afsked, og nu skal vi, en lille Kreds af Beundrernes store Skare, tage Afsked med den store Kunstnerinde og det prægtige Menneske.
Ja, vi forstaar maaske, naar vi tænker over det, at vor Hædersgæst tog Afsked med Teatret i god tid, men desuagtet beklager vi Tabet. Teatret og Landet bliver fattigere for kort eller lang Tid, hvem ved det.
Men vi vil ikke forbitre Afskeden med Jammer og Klage, Taarer og Bebrejdelser. Nej, vi vil takke Hædersgæsten, Fru Tenna Kraft, for alt det skønne, hun har skænket os og alle de mange, der søgte Livets Glæde i Fruens Sang. Vi takker for Kunsten, for den ærlige og skønne Præstation, der blev enhver Rolle til Del, og vi takker for den Ære og Anseelse, som den danske Operascene nød, som vort Land nød ved Fru Tenna Krafts skønne Løsning af de Opgaver, hun fik tildelt.
Vor Hilsen og vor Hyldest, vor tak og vor hjerteligste Anerkendelse til den store, hjertevarme Kunstnerinde.
Leve Hædersgæsten, Fru Tenna Kraft.