Kære alle sammen, velkommen til vores markering af kvindernes internationale kampdag! Jeg er glad for at se en fyldt sal med levende mennesker igen.
Det er enormt flot at se det her store fremmøde, 106 er der tilmeldt, og jeg synes egentlig også, at vi godt kan give endnu en hånd til Sinne Eeg Duo for den fornemme koncert, vi fik til morgenmaden.
Kvindernes Internationale kampdag er blevet fejret hele verden over i mange år, også i Rusland og Ukraine. Lande som er på vores læber i disse dage.
Vi kan ikke holde konferencen i dag uden at sende hilsener og tanker til kvinder i Ukraine og Rusland.
Begge lande har haft en anden vinkel med fejringen den 8. marts, end vi har i Danmark: dagen har været brugt som en hyldest til kvinden. En dag, hvor kvinder fik blomster, gaver og blev takket for indsatsen med børn, hjem og arbejde.
Mon Putin hylder de russiske kvinder i dag? Mon han sender blomster til feministerne, der er fængslet for at protestere og demonstrere mod hans krig i Ukraine? Næppe!
Men lad os herfra sende varme hilsener til Ukrainske kvinder, mange på flugt – og russiske feminister, der har det meget svært i denne tid.
Kvindebevægelsen og fredsbevægelsen har altid været tæt forbundne. Der vil blive brug for en mobilisering i den kommende tid. I Danmark og dansk fagbevægelse har vi en konkret opgave med at modtage Ukrainske kvinder på vores arbejdspladser, så de kan trives og får et liv, der giver overskud til klare sig selv og kræve sin ret. Vi må ønske hinanden god arbejdslyst med det.
Lad os håbe, at vi næste år på kvindernes internationale kampdag kan have taler af kvinder fra både Ukraine og Rusland. Kvinder, der har overskud til at formulere deres egne fremtidsvisioner for, hvordan ligestilling er og bliver en del af freden.
Kvindernes Internationale Kampdag er en dag, som vi markerer med stolthed. I 3F har vi en arv fra KAD, som gør, at vi bliver ved med at sætte kampen for kvinder på dagsordenen. Det gælder på arbejdsmarkedet, hvor vi fokuserer på ligeløn, ret til en arbejdsplads fri for sexisme og seksuel chikane – og muligheder for frit at vælge fag, uanset hvem man er.
Samtidig ser kvindekamp anderledes ud i 2022, end den gjorde i 1910, da dagen ”blev opfundet”. I dag er køn blot én af de måder, hvor vi ser, at der gøres forskel på ansættelser, løn og forfremmelser. Ligestilling er i dag den samlede betegnelse for vores kamp mod forskelsbehandling – og ligestilling er udtryk for den grundlæggende retfærdighed, der er i retten til at være den, man er. Og til at blive behandlet på lige vilkår.
Det er den dagsorden, vi løfter gennem FIU-samarbejdet. Hvor vi sammen med Serviceforbundet, Dansk Metal, HK og Dansk Sygeplejeråd i dag markerer 8. marts.
Det tema vi markerer i dag, er det kønsopdelte arbejdsmarked. Og det er der god grund til. For vi har stadig et altovervejende kønsopdelt arbejdsmarked i Danmark. En kønsopdeling – der er i den tunge ende – når vi kigger ud i verden. En kønsopdeling, der betyder, at sexisme og uligeløn trives.
Vi har kigget lidt på, hvordan der arbejdes med et kønsopdelt arbejdsmarked rundt i verden. Er der mon noget, vi kan lære, når vi nu ikke har noget at prale af i Danmark på dette område?
Både Marokko og Luxembourg har stor fokus på, at ”uddannelse” bryder med kønsstereotyper og kønnede job. De arbejder på, at børn skal have forbilleder og mentorer, der inspirerer dem til at bryde gamle kønsnormer.
I Rwanda er der indført kvoter og vi kan se på statistikkerne, at kønskvoter har virket.
I New Zealand findes en synlig mærkning af de virksomheder, der gør noget aktivt for ligestilling, herunder kønsarbejdsdeling.
Over hele verden arbejdes der altså på at gøre op med kønsstereotypier.
Det er dansk fagbevægelses politiske mål – at åbne det kønsopdelte arbejde i Danmark – og noget jeg synes, vi skal prioritere højt i de kommende år. Jeg tror også, at der er basis for det. Flere arbejdsgiverorganisationer har været ude de sidste par år med indsatser og politikker. Når vi står sammen, må det da kunne lykkes!
Jeg glæder mig til, at vi i dag skal høre eksempler på, hvordan det er at være kvinde blandt mange mænd på en arbejdsplads. Og hvordan der rekrutteres mangfoldigt og bredt.
Men også at blive skarpere på et brandvarmt emne: nemlig barselsområdet. Den nye lov kommer til at være en af de kulturændringer, hvor vi i 3F kan rykke rigtig meget.
Vi har den andel af lønmodtagere, hvor fædre tager den laveste andel barsel. Det skal vi støtte op om at ændre, fordi et barn har brug for mere end én forælder. Og ikke mindst er forældreskabet et fælles ansvar, der skal bæres lige af begge parter, uanset om det så er en far og en mor, en mor og en mor eller 2 fædre eller en regnbuefamilie, som også får bedre orlovsmuligheder i den nye lov.
Dagsordenen for krænkelser og chikane er stadig aktuel. Desværre.
Vi lever i en tid, hvor flere og flere sager påkalder sig opmærksomhed og som er tunge at komme igennem. Men sådan ser forandring ud. Sådan ser ansvar ud og vi kan ikke gemme os for de udfordringer, der er på vejen til ligestilling, selvom det koster.
Derfor er jeg også glad for, at vi har Maria Gudme inviteret i dag, der kan fortælle om de personlige omkostninger, der er ved at sige fra over for sexisme og krænkende adfærd.
Det påligger os alle sammen – fagforbund, lønmodtagere og arbejdsgivere – at blive klogere, at lære og at forandre de kulturer, som holder ligestillingen tilbage.
Derfor glæder jeg mig til de mange spændende indlæg, der gør os klogere i dag. Og som motiverer os til at kæmpe for ligestilling og gribe de muligheder, vi har for forandring i Danmark og internationalt.
Jeg vil nu give ordet til dagens konferenceleder. Et 3F medlem, der om nogen har været mønsterbryder. Velkommen til Mette-murer. Og tak fordi du vil føre os gennem dagens punkter!
Rigtig god kampdag!