Tina Tving Staunings tale ved Borger- & Fugleskydningsselskabets frokost

Deres Majestæter – æresmedlemmer – X-majestæter og kære skydebrødre.

Allerførst tak for endnu en invitation til at holde borgmestertalen til frokosten her i Borger- og Fugleskydningsselskabet Frederikssund, og også i år invitationen til at deltage under dagens begyndelse hos Pernille og Peter Kyster, dronningen og kongen. En fornyelse i forhold til traditioner, som I jo ellers holder fint i hævd. Jeg tillader mig at opfatte det som om, at det ikke var helt forfærdeligt – trods alt – at lukke borgmesteren – nu af hunkøn – ind i begivenhederne. For jeg ved jo, at I må have haft en del snak frem og tilbage omkring det med de kvinder, som traditionen tro gerne må være udelukket frem til festen i aften. Tak skal I have for den åbne dør igen i år.

Det har selvfølgelig – igen - fået mig til at tænke på og reflektere over, hvad tradition og fornyelse betyder for mig, for jer og for en kommune som Frederikssund.

Ingen tvivl om, at verden er af lave - og at vi står over for kæmpe udfordringer. Rusland har overfaldet et europæisk land og det påvirker os alle. Vores hverdag med de svingende energipriser, de udfordrede forsyningsmuligheder og ændrede markedsforhold  - samtidig med, at Europa igen oplever krig og ødelæggelse. Helt forfærdeligt at være vidne til. 

Som kommune må kommunekassen holde for, når flygtninge skal have tag over hovedet. Lokalt har vi her i Frederikssund Kommune modtaget omkring 300 ukrainske flygtninge, som vi skal finde bolig, skolegang, uddannelse og arbejde til. Det koster et tocifret millionbeløb, som staten ikke refundere fuldt ud. Og staten selv holder for med store bidrag til det ukrainske samfund – i form af økonomisk og militær støtte. Det sker også i vores nabolande. Penge som ikke kan anvendes på andet. Det er mange penge, som ikke er i spil på det, som vi som dansk demokratisk land gerne vil. Nemlig at passe på vores fælles velfærd. Vores ældre, børn, syge og borgere med handicap. 
Vi har tradition for at stå sammen. Og vi gør det, når det gælder Ukraine. Både lokalt og nationalt. Sammen med resten af Europa, selv om det ryster os.  

Sammenhold hele vejen rundt kniber det mere med omkring klimaet. I Frederikssund havde vi tørke i maj og juni her i år. Til gengæld blev juli den vådeste måned nogensinde med mere end 140 mm regn. Samtidig målte man den varmeste middeltemperatur i hele verdenen ever. Skove brander ned. Byer brænder. Jorden bliver enten for tør eller for våd at dyrke. Ja vejret og biodiversiteten på vores planet forandrer sig i uhyggelig grad. Vi skal vænne os til varmere vejr, kraftigere nedbør, længere tørkeperioder, kraftigere blæst og langt færre dyre- og plantearter. Jeg er bekymret for den verden, som vi kendte i går.

Selvfølgelig arbejder vi med klimaforandringerne i byrådet - med klimaplaner, partnerskaber og momentum. Ambitionerne er store, men måske er vi stadig for træge på nogle punkter, når det virkelig gælder.

Men hov, hov Tina. Vi vil ikke have en politisk tale, kunne I nu sidde og tænke. Vi er til den årlige traditionelle frokost. – og jeg forstår jer så ganske glimrende. Men tingene hænger nu en gang sammen.

En stram økonomi og et belastet klima tvinger os jo til at forlade en del af traditionerne og kigge hen mod fornyelse. Ganske som I blev tvunget til at ændre jeres traditioner – bare lidt – da I fik en kvindelig borgmester. Og det er måske slet ikke så tosset at blive skubbet lidt til. For fremtidens skyld.

For vi har alle sammen så meget til fælles og vi kan samarbejde om så meget. Når vi tør og når vi vil.

Vi kan stadig - sammen – nyde naturen, fjorden og traditionerne, som binder os sammen. Nyde højtiderne, de tilbagevendende arrangementer i vores kommune, den smukke købstad, det rige foreningsliv, det stærke erhvervsliv, de stolte håndværkertraditioner, de mange venskaber. 
Vi kan stadig nyde synet af fjorden, skoven, de gamle Ege, landskabet, solnedgangen mod vest og solens stråler en tidlig morgen mod øst. Nyde genkendelsen og mindes sammen. Og de gode gamle dage, nu vi måske har glemt alt det, der også var svært og dengang føltes næsten umuligt.

Samtidig kan vi glæde os over, at Frederikssund By, ja hele Frederikssund til stadighed udvikler sig. Vinge skyder nu op. Havnebadet står snart klar, så I om kort tid kan bade der i stedet for i havnen efter aftenens fest. Arkitektkonkurrence har lige lagt flotte spor ud til et nyt maritimt center her på Kalvøen. Den billige fjernvarme er på vej. Byen fortættes. Nye boliger skyder op og mange flytter til og vil gerne deltage i vores fællesskaber. Lad os tage godt imod dem. Et sted mellem traditioner og fornyelse. 

For vi har brug for hinanden som samfund. For både at holde fast ved det gode gamle og for at leve og forny os. Både som kommune og som hver af en af os. Lad os …træde et skridt frem, lægge mobilen og møde de unge, som har det svært. De nye tilflyttere. Den nye lærling. De nye statsborgere. Eller måske bare naboen, som vi aldrig rigtig får snakket med. Eller det familiemedlem, som HAR brug for hjælpen og som ikke ”bare” kan regne med at al den nødvendige hjælp, det ordner kommunen. Vi har som kommune store, stigende udgifter, til dem der har brug for det ekstra og vi har så svært ved at have medarbejdere nok, til at løse opgaven. Men de 3800 medarbejdere gør deres bedste hver eneste dag. Det ser jeg. De stramme kommunale økonomiske vilkår kår gør, at jeg tror at vi er nødt til at træde til, som I de gode gamle dage.

Når jeg nu forlader jer lidt tidligere i dag end jeg egentlig umiddelbart kunne have lyst til, så er det for at hjælpe min mor, som selvsagt er kommet godt op i årene. Hun har brug for min hjælp og selv som borgmester må man ikke have mere travlt end at man kan hælde et par poser træpiller på pillefyret og svinge gulvskrubben i ens barndomshjem.

Den årlige økonomiaftale mellem Regering og KL er jo der, hvor rammerne for kommunernes aktiviteter bliver lagt. Det er snævre bånd. Det kan traditionerne også være. Lad os rykke. Lad os samarbejde i en positiv spiral, nu vi bliver flere borgere, flere skuldre til at løfte og flere til at skabe nye fællesskaber. 

Trods de mange udfordringer, ser jeg lyst på Frederikssunds fremtid.