%5B48%5D.jpeg)
Kære konfirmander, forældre, bedsteforældre og andre
Det er blevet så helt anderledes end vi havde håbet på. Onsdag d. 11. marts hørte I konfirmander Nick fortælle, hvordan hans liv blev anderledes end han havde håbet på, og i mellemtiden orienterede jeg forældrene om de planlagte konfirmationer her i Domkirken og vi talte om, at måske blev det nødvendigt at indskrænke antallet af deltagere. Da arrangementet sluttede gik vi hjem og vi kunne se en pressekonference!
Vi er i en helt anden situation end planlagt, men vi har et intakt sundhedsvæsen, og nu er vi her – og I ser godt ud.
Der er vist ikke oplevet så store fælles ændringer siden 2. verdenskrig, og det giver stof til meget eftertanke. I dag vil jeg fokusere på det, at tingene kan gå helt anderledes end forventet. Det tror jeg faktisk at livet altid gør. På nogen områder kan der ske noget stort og skønt, og der kan også ske noget, som bringer stor sorg. Men jeg tror, at livet altid former sig anderledes end forventet. Hvis I er så heldige at have bedsteforældre, kan I prøve at spørge dem om deres liv formede sig som forventet. Det kunne vi måske også have haft som tema, da nogle af jer bedsteforældre var på besøg og I bl.a. valgte de salmer, som vi synger i dag.
I konfirmationsforberedelsen har vi prøvet at se på hvordan beretningerne i Bibelen afspejler menneskelivet, sådan som vi også kender det i dag. Om lidt vil jeg læse de sidste ord i Matthæusevangeliet. Det er efter påske, hvor Jesus blev arresteret af samfundets ledende mænd under påskefesten, blev mishandlet, henrettet ved korsfæstelse, og hvor gravens sten påskesøndag morgen blev væltet fra og Jesus stod op fra de døde. Lige før det sted, som jeg vil læse hører vi hvordan Jesus som opstanden viser sig for sine disciple, og nu vil han sende dem ud i verden for at fortælle om ham, for at give mennesker det håbefulde budskab at livet er stærkere end døden. Når I hører det kan I overveje, om det mon var gået, som disciplene havde forventet.
Jeg vil bede jer rejse jer og høre det hellige evangelium, som står skrevet hos evangelisten Matthæus: Men de elleve disciple gik til Galilæa til det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne. Og da de så ham, tilbad de ham, men nogle tvivlede. Og Jesus kom hen og talte til dem og sagde: »Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.«
Af gode grunde ved vi ikke præcist, hvad disciplene havde håbet på, da de forlod deres hverdag og fulgte Jesus, men ud fra Bibelen og ud fra andre kilder fra den tid, så er det tydeligt, at det store håb i befolkningen var en stor og stærk leder, som kunne rejse folket og smide besættelsesmagten, romerne ud af landet. Men i de år, hvor de fulgte Jesus så de hvordan han helbredte syge; tog imod dem, som ingen andre ville være sammen med; fortalte at alle mennesker er elsket af Gud; fortalte om Guds rige på en måde, så mennesker blev grebet af tro på, at der hører vi til – og meget mere. Han viste kærlighed til mennesker i stedet for kærlighed til magt. Det er så uventet et budskab for magtmennesker, at det måtte han dø for. Påskemorgen viste Guds indgriben, at Jesus talte og handlede på Guds vegne – så uventet kærlig er Gud.
Så stod disciplene der i en situation, som de ikke havde ventet og hørte den opstandne Jesus love dem, at han vil være med dem alle dage ind til verdens ende – også de dage og nætter, som er anderledes end de ventede.
Det er det samme budskab, som vi får. Vi står så at sige ved siden af disciplene på det bjerg, hvor Jesus havde sat dem stævne, og vi kan tro på, at løftet også gælder os: At Jesus vil være med os alle dage – og alle mørke nætter med – ind til verdens ende. Både når det går som vi venter og håber på, og også når tingene bliver så helt anderledes. Det løfte har vi fået, og er et så godt budskab at høre ved en konfirmation, og jeg håber, at I bærer det med jer alle jeres dage.
Matthæus skriver noget mærkeligt om disciplene: ”da de så [Jesus] tilbad de ham, men nogle tvivlede.” Det er da mærkeligt og der er flere mærkelige ting. De havde fulgtes med Jesus og ingen kendte ham bedre end de, og de havde mødt ham efter at han var opstået fra de døde – og alligevel var der nogle der tvivlede. Tilbede samtidig med at der i nogen af dem var en tvivl. Og Matthæus skriver helt ærligt om det, så det er ikke et helteportræt af de første disciple, men skrevet meget ærligt om almindelige mennesker, der delte deres tro og deres tvivl. Noget andet mærkeligt er at Jesus lover at være med dem alle – ikke kun dem som tror helt uden tvivl, men han vil være med dem alle.
Det er for mig et meget vigtigt budskab, og det tager en stor byrde fra mig. For så behøver jeg ikke gå rundt og tænke på eller føle efter om jeg nu tror nok, er god nok, dygtig nok – og alt det andet, som jeg kan gå og mærke efter. Jesus siger til os alle: Se jeg er med jer alle dage ind til verdens ende. Det afgørende er altså ikke størrelsen på min tro eller om jeg lige nu har meget eller lidt tvivl. Jesus holder fast i mig – også når jeg roder rundt i livet. Han holder fast i mig, når tingene går som jeg håber, og han holder også fast i mig, når det bliver så helt anderledes. Det var den mærkelige kærlighed, som disciplene prøvede at forstå og tage til sig den dag på bjerget.
Det har været en fornøjelse at være sammen med jer konfirmander til konfirmationsforberedelsen og til gudstjenester i vores kirker. Jeg vil ønske for jer, at I bibeholder en spørgende og nysgerrig tilgang til livet. Det kan synes så tillokkende og enkelt, hvis man kan holde sig til faste planer og skemaer, og det opleves som skræmmende, når planer ikke kan holde. Den dag på bjerget måtte disciplene indse, at deres plan ikke holdt, men de fik et løfte om, at Jesus er med dem i alle foranderlige dage – sådan som livet er. Det blev så anderledes end tænkt, men de blev kaldt ud for at følge ham der levede kærlighedens liv fuldt ud.
Kære Konfirmander: Jeres liv vil også være foranderligt, men I har fået det samme løfte, og jeg vil ønske for jer, at I vil bære det med jer, at Jesus er med jer alle dage.
Amen.
Meddelelser:
Når vi om lidt konfirmerer de unge, så er det en god tradition, at man kan rejse sig, når den man er forbundet med bliver konfirmeret.
Når vi går ud, kommer vi straks ind igen og stiller op til fotografering. Vær også opmærksom på hinanden under fotografering.
Kirken kan skal forlades umiddelbart efter fotografering. Husk jeres poser i Præsteskolen lige over for kirken på gågaden.
Når man går ud af kirken gælder forsamlingsforbuddet på max 10 personer og derfor skal ALLE forlade Domkirkepladsen.