[...] Det har været et bemærkelsesværdigt folketingsår, vi kan se tilbage på. Vi har mistet en kær kollega, som på tragisk vis faldt om, mens han kæmpede for alt det, han troede på. Det har sat spor i os alle, og hr. Søren Pape Poulsen er savnet hos os alle. Men helt i hans ånd er arbejdet gået videre med mange politiske aftaler, for det har været nødvendigt i en urolig verden med terror, krig og ødelæggelse.
Også lige uden for Folketingssalen har året efterladt sig dybe spor, ja, bare lige ovre på den anden side af vejen, ovre ved vores naboer. Jeg taler om situationen den 16. april, hvor danskerne vågnede op til, at rutinerne blev afbrudt, mens der var brand i Børsen. For i århundreder har børsbygningen stået der som et symbol på meget af det, der har gjort Danmark til det, vi er i dag, gennem handel, innovation og et stærkt, stærkt erhvervsliv. Oven på bygningen var der Dragespiret, der skulle beskytte Børsen mod flammer og fjender, men pludselig havde det, der formentlig bare var startet som en enkelt gnist, udviklet sig til et frådende flammehav, der på en enkelt formiddag formåede at udviske store dele af 400 års historie – en enkelt gnist.
Det understreger for mig, at vi ikke kan tage tingene for givet, at vi skal lære at stoppe gnisterne, før de får fat, for det slår desværre gnister mange steder omkring os både i Danmark og i verden omkring os. I de her dage er vi i gang med en valgkamp til europaparlamentsvalget, og der er der markante modstandere af det europæiske samarbejde, der står til en markant fremgang. Ærlig talt kan jeg også blive lidt forundret over, at man her i Folketinget stadig møder medlemmer, der mener, at vi i Danmark skal træde helt ud af EU. For så sætter vi jo netop i den sammenhæng ild i den innovation og i de kloge investeringer, der har gjort Danmark til det fantastiske land, vi lever i i dag. Skulle man være i tvivl om konsekvenserne af en udtrædelse af EU, kan man jo kigge over til Storbritannien og spørge sig selv, hvor godt det er gået efter brexit.
På det udenrigs- og sikkerhedspolitiske område slår det ikke bare gnister; der er bål, brand, død og ødelæggelse. Rusland har på allermest modbydelig vis angrebet Ukraine, og vi kan med al tydelighed se, at Putins ambitioner om at ødelægge det frie Europa ikke stopper her. Vi må jo nok alle sammen herinde erkende, at vi tidligere alt for længe tog vores sikkerhed for givet, og at vi ikke så fare signalerne fra Rusland i tide. Men den tid er slut. Regeringen er i fuld gang med at styrke vores forsvar, så vi lever op til de løfter, vi for mange år siden gav vores venner i NATO. Det har der været bred politisk opbakning til, og det tjener vores folkestyre til ære, at vi nu samler handsken op. Endelig lader vi ikke andre betale for brandforsikringen til NATO. Nu betaler vi også selv de 2 pct., som forsikringen koster, og tak for opbakningen til det.
Da denne regering blev født, slog økonomien også gnister. Der var global usikkerhed; der var inflation; der var rigtig mange mørke skyer i horisonten. Men regeringen gik til det med krum hals, tog fat – ofte med brede flertal i Folketinget – og har gennemført reformer. Den strukturelle beskæftigelse er igennem de sidste godt halvandet års reformer løftet med mere end 29.000 fuldtidspersoner. Det er i omegnen af fem gange så meget, som de to foregående regeringer kunne magte tilsammen. Og det er arbejdspladser og arbejdskraft, der falder på et utrolig tørt sted, for der er mangel på arbejdskraft både på det private arbejdsmarked og på det offentlige arbejdsmarked.
Det betyder, at flere mennesker oplever at være en del af det arbejdende fællesskab, og det er der heldigvis historisk mange danskere der er. For det er alle de danskere, der hver morgen står op, smører madpakke, tager på arbejde og tager fat, der er årsagen til, at dansk økonomi og Danmark er et så godt sted. Vi skylder de mange, mange hårdtarbejdende danskere en kæmpe tak. Det er årsagen til vores velstand.
Med det massivt styrkede forsvar, skattelettelser til tre millioner danskere og endnu flere i arbejde har vi været med til at handle mod mange truende gnister, og det kan vi som danskere – og det tillader jeg mig også som borgerlig-liberal at være – være ganske stolte over. Så har jeg ikke nævnt stribevis af andre resultater.
Vi har lavet en kontanthjælpsreform, som sikrer, at det i endnu højere grad kan betale sig at arbejde. Vi har fjernet det midlertidige børnetilskud, som særlig gjaldt for arbejdsløse indvandrere. Vi har indført en 37-timersarbejdspligt, der er målrettet ikkevestlige indvandrere. Vi halverer topskatten for 280.000 hårdtarbejdende danskere. Vi har afskaffet tvangsfordelingen af gymnasieelever på baggrund af deres forældres indkomst. Vi er i gang med et historisk løft af psykiatrien. Vi investerer markant i sundhedsområdet, særlig kræftområdet. Vi styrker fertilitetsbehandlingen, så endnu flere nu kan få opfyldt drømmen om at blive forældre. Vi har frisat den offentlige sektor både på ældreområdet og på folkeskoleområdet. Vi investerer massivt i vores erhvervsuddannelser. Vi har netop igangsat danmarkshistoriens største udbud af havvindmøller. Og vi har indført det fulde landevejsprincip for ikkebrofaste øer og givet højere kørselsfradrag til folk, der bor lidt længere væk fra de største byer.
Derudover skal vi snart i gang med at sænke generationsskifteskatten, præsentere et iværksætterudspil på 1 mia. kr. og gennemføre en strafreform, der for alvor tager fat, og så skal vi styrke indsatsen yderligere for vores landdistrikter blandt meget mere. Det er ikke så ringe endda. Så vi har en regering, der leverer resultater, som udviser rettidig omhu – en regering, der griber ind, før gnisterne spreder sig.
Når det daglige arbejde her i Folketingssalen om kort tid rinder ud, fortsætter vores politiske arbejde i Venstre, for der er meget mere, der skal gøres. Vi skal bl.a. gøre noget ved vores cybersikkerhed, så borgere og virksomheder overalt i EU kan være bedre beskyttet mod de stort set daglige cyberangreb, der kommer, primært fra Rusland. Vi er ikke polstret godt nok til den kampplads, og derfor foreslår vi i Venstre i forbindelse med europaparlamentsvalgkampen, at vi på EU-niveau etablerer en cyberbrigade – en cyberbrigade, der kan trykke igen i den hybridkrig, der er mod fremmede magter, når der udføres koordinerede angreb mod EU's medlemslande.
I den offentlige sektor er det alt for ofte kommet til at handle lidt for meget om systemer og kontrol og alt for lidt om dem, det handler om, nemlig borgerne og brugerne. Den udvikling er vi i gang med at vende gennem frisættelse af både folkeskole og ældrepleje, for de ældre skal have mere selvbestemmelse, og der skal være mere fagligt ansvar til både medarbejdere og ledelse, og vi skal give bedre mulighed for friplejehjem. Vi arbejder for mere frisættelse i Venstre. Det naturlige næste skridt er selvfølgelig børnene og daginstitutionerne. Det gælder både de fysiske rammer, som vi mener skal forbedres, men også regler og styringsmæssige rammer, som tegner hverdagen i vuggestuer og børnehaver, skal vi have gjort noget ved. Vi skal sikre mere frihed og handlerum for børnefamilier og de ansatte. Frie børn leger bedst.
Når børnene så bliver ældre, skal de også have meget nemmere ved at få et fritidsjob. Der er alt for mange barrierer, der står i vejen i dag, alt for mange bånd, der snærer, og det er simpelt hen for dumt, for fritidsjob er en fremragende måde at få dannelse og arbejdserfaring, tjene sine egne penge og lære værdien af hårdt arbejde af på. Det er sundt, og det skal vi have mere af.
Der er kort sagt rigtig mange gnister at forholde sig til og meget ild, som vi skal forhindre. Så hvor jeg i min tale måske lagde ud i en lidt dyster tone, vil jeg slutte lidt mere optimistisk af, for jeg tror, at vi nok skal komme godt videre herfra. Det tror jeg på, for selv om Børsen som bygning ikke længere står, kæmper vi i hvert fald i Venstre fortsat for de værdier, den repræsenterer – værdier, som at vi i Danmark er en aktiv del af samfundet, at vi samhandler med omverdenen og ikke lukker os om os selv, at vi tænker nyt, innoverer og vil reformere, at vi forbereder os på fremtiden, at vi sætter tæring efter næring og vi tjener pengene, før vi bruger dem, og at vi kræver friheden, selv om vi godt ved, at den bestemt ikke er gratis. Om få år er løftet at børsbygningen vil stå stærkere end nogen sinde før. Det tror jeg også på at Danmark vil. [...].