Som forsvarsminister kan man give en medalje til en eller flere personer, som har ydet en anerkendelsesværdig indsats.
Det havde jeg fornøjelsen af at gøre for få uger siden, hvor jeg overrakte forsvarsministerens medalje, som den hedder, til fire medarbejdere i Forsvaret.
Det er fire medarbejdere som, med ihærdighed og nytænkning, gjorde det muligt for Danmark at donere et specielt udviklet kystforsvarssystem til Ukraine sidste år.
Det er en donation, som gør det muligt for Ukraine at forsvare sine byer mod russiske skibe.
Og den var baggrunden for, at Ukraine fik gang i sin korneksport igen.
Det er et bidrag, som vi kan være stolte af i Danmark.
Og så er det et klart eksempel på, at vi mennesker kan udrette store ting sammen, når vi sætter os for at gøre en forskel.
Det er en historie om håb på et dystert bagtæppe. Og det synes jeg er værd at mindes i dag, hvor vi fejrer vores grundlov.
For vi lever i en tid med stor usikkerhed og store omvæltninger.
Vi tænker måske ikke over det i dagligdagen, men på mange måder er vores verden blevet forandret, siden Rusland angreb Ukraine den 24. februar 2022.
Det var dagen, hvor det frie og demokratiske samfund, som vi fejrer i dag på Grundlovsdag, kom under angreb.
Den verden, som vi har kendt siden 1945, hvor relationer mellem lande er baseret på love i stedet for den stærkes ret.
Det er en verden, som risikerer at forsvinde, hvis ikke vi kæmper imod.
Jeg har selv haft krigen helt tæt på, da jeg besøgte Ukraine i april måned.
Her mødte jeg helt almindelige ukrainske mænd og kvinder. Unge og ældre. Familiefædre og mødre, som har sluttet sig til en fælles frihedskamp for at undgå, at deres land bliver indlemmet i Rusland og helt ophører med at eksistere.
De modige mænd og kvinder sender jeg også en tanke i dag.
De skal vide, at de ikke kommer til at kæmpe alene. For deres kamp er også vores.
De udgør i dag demokratiets og frihedens frontlinje.
Derfor kommer vi i Danmark til at fortsætte vores markante støtte til Ukraine. Sammen med resten af den frie verden.
Det er baggrunden for, at regeringen har besluttet at øge den militære støtte til Ukraine med næsten 22 mia. kr. Det giver os mulighed for at intensivere vores støtte og tage et større ansvar.
Det har vi tænkt os at gøre ved at stille os i spidsen for et nyt F-16 partnerskab sammen med en række andre lande, hvor vi sammen uddanner og træner ukrainske kampflypiloter, så de kan lære at flyve vestlige F-16 fly.
Vi skal også tage et større ansvar for vores forsvar og sikkerhed herhjemme i Danmark.
Derfor håber jeg, at Folketinget kan indgå et nyt forsvarsforlig inden sommer.
Hvor vi forpligter hinanden på at investere 2 pct. af vores BNP i forsvar permanent fra 2030.
Jeg håber, og jeg tror på, at vi kan lave et bredt forlig, så vi kan vise vores soldater, at der er bred opbakning til dem.
Og vise omverdenen, at der er bred politisk opbakning til et Danmark, som både har viljen og evnen til at løfte et internationalt engagement.
Så vi i Danmark kan tage ordentligt ansvar for egen sikkerhed, og så vi troværdigt kan forsvare friheden sammen med vores allierede.
Den russiske invasion af Ukraine den 24. februar forandrede ikke kun verden. Den forandrede også dansk politik.
For den gjorde, at en række partier fandt hinanden i det nationale kompromis om sikkerhedspolitik.
Jeg tænkte ikke over det dengang. Men når jeg ser tilbage på det i dag, så vil jeg mene, at vi, uden at vide det, tog det første skridt mod den brede regering, som Venstre er en del af i dag.
For med det nationale kompromis lagde vi uenigheder til side for en stund for at bringe Danmark godt igennem en urolig tid.
Og vi gjorde det med en fælles erkendelse af, at det kræver massive investeringer, hvis Forsvaret skulle genoprettes. Så det kan leve op til de krav og forventninger, som der er i dag fra både danskerne og vores allierede.
Det er ikke nemt, og det kommer til at blive dyrt.
Og så skal vi tilmed gøre i en tid, hvor vi står overfor flere store udfordringer:
- Klimaforandringer, der truer vores levevis.
- Et sundhedsvæsen som er under pres med mange patienter og mangel på arbejdskraft.
- En kriminalforsorg, der er udpint.
- Et velfærdssamfund som sander til i kompleksitet, og hvor svage borgere alt for ofte er overladt til sig selv.
Det er udfordringer, som jeg er helt overbevist om, at vi kan løse. Men det vil kræve betydelige investeringer, en bomstærk økonomi og meget bedre adgang til den rette arbejdskraft.
Og derfor vil det ikke mindst kræve politisk mod og samarbejde på tværs af Folketinget.
Derfor må vi også sige det, som det er: De nemme og bekvemme år uden politiske reformer – de er forbi.
Danmark kunne ikke fortsætte med en tredje valgperiode præget af stilstand. Det mener jeg ikke ville være ansvarligt.
Derfor stod vi i Venstre med et skæbnevalg efter Folketingsvalget.
Vi kunne overlade Socialdemokratiet til venstrefløjens flertal – det tror jeg ville have kostet Danmark dyrt.
Eller vi kunne forhandle med Mette Frederiksen og tage ansvar for Danmark sammen med Socialdemokratiet og Moderaterne.
Det krævede mange og lange forhandlinger for at genoprette tilliden og finde hinanden.
Så vi kunne lægge vores uenigheder til side for at finde en fælles vej til at løse de store udfordringer, som Danmark står overfor.
Udfordringer som vi bedst kan løse, hvis vi bruger samarbejdet som motoren i dansk politik, i stedet for konflikten.
Det er derfor, vi i Venstre valgte at gå i regering. For at få arbejdet gjort!
Det kræver selvfølgelig kompromisser, og det gør det hver eneste dag, når man er tre forskellige partier med hvert sit udgangspunkt.
Men i Venstre er vi i politik for at søge indflydelse.
Vi er her for at gøre en forskel.
Og det gør vi selvfølgelig bedst ved at være i den her regering. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om.
Derfor er jeg også stolt af, at vi har forhandlet et ambitiøst reformprogram ind i regeringsgrundlaget.
Det har potentialet til at gøre Danmark til et bedre land at bo og leve og vokse op i. Til et land som vi kan være stolte af at give videre til næste generation.
Så glæder jeg mig også over, at de andre partier i Folketinget så småt er begyndt at byde ind med reformforslag i stedet for at sidde på sidelinjen.
Så vi sammen kan tage ansvar for at udvikle Danmark.
Derfor vil jeg også komme med en klar opfordring til de ansvarlige og reformvillige partier i dag:
Læg nej-hatten helt til side. Og gå ind i forhandlingslokalet konstruktivt hver eneste gang for at deltage i det politiske arbejde.
Søg indflydelsen.
I skal vide, at i Venstre står vi klar til at tage imod jer med åbne arme.
I Venstre har vi klare ambitioner med regeringsdeltagelsen.
Jeg kalder det vores fire politiske fyrtårne.
For det er de overordnede reformprojekter, som vi i Venstre styrer efter, og som vi vil sætte vores præg på.
Det er fire generationsudfordringer, som vi havde blikket rettet imod, da vi forhandlede et regeringsgrundlag.
Og som vi derfor også har blikket på nu og de næste fire år, når vi sætter handling bag regeringsgrundlaget.
Det er kernen i det projekt, man kan kalde ”Venstre i regering”:
- Det er som nævnt en genopretning af Forsvaret.
- Det et velfærdssamfund, der sætter mennesket før systemet.
- Det er reformer der skaffer arbejdskraft til vores erhvervsliv og vores velfærdssamfund.
- Og så er det en ansvarlig grøn omstilling.
Det bliver ikke nemt. Jeg skal ærligt sige, at det indeholder mange dilemmaer og mange svære beslutninger.
Derfor er Venstres ambitioner for den her regering også meget høje. Vi vil tage livtag med de politiske udfordringer, som er blevet ignoreret af Christiansborg alt for længe.
Jeg har nævnt Forsvaret, som har været udsat for, hvad man bedst kan beskrive som et kollektivt svigt.
Jeg har nævnt Forsvaret, som har været udsat for, hvad man bedst kan beskrive som et kollektivt svigt.
Nu retter vi op på det ved at investere 143 mia. kr. frem mod 2033.
Det gælder også den offentlige sektor, som desværre sander til i uforståeligt bureaukrati, tunge strukturer og ventelister.
Det er et system, hvor borgerne, i mange tilfælde, er overladt til sig selv, og ikke har mulighed for at vælge dårlig service fra.
Det gælder også den offentlige sektor, som desværre sander til i uforståeligt bureaukrati, tunge strukturer og ventelister.
Det er et system, hvor borgerne, i mange tilfælde, er overladt til sig selv, og ikke har mulighed for at vælge dårlig service fra.
Vi skal lave en omfattende frisættelsesreform, der sætter mennesket før systemet. Og vi vil investere i et bedre sundhedsvæsen, så vi kan få en bedre kræftbehandling og en ordentlig psykiatri.
Noget er allerede løbet i gang, men det vil regeringen tage yderligere fat på efter sommerferien.
Og på den måde er det jo skæbnens ironi, at netop det frisættelsesprojekt som Liberal Alliances formand har udpeget som de borgerlige partiers nye samlende projekt.
Ja, det er vi nu ved at omsætte til reel politisk handling i regeringen.
Det kommer til at kræve ihærdighed og nytænkning, hvis vi skal nå vores politiske mål.
Også når det kommer til at skaffe den nødvendige arbejdskraft til vores virksomheder, børnehaver og sygehuse.
Det er en bunden opgave, som vi skal levere på, og vi er allerede godt i gang.
Regeringen har inden for sine første 100 dage vedtaget eller foreslået initiativer, der tilsammen løfter arbejdsudbuddet med godt 15.000 personer.
Det er mere end dobbelt så meget, som i de to seneste regeringsperioder tilsammen.
Og så er der skattelettelser på vej, som kommer danskerne til gode. Det kan vi også være rigtig tilfredse med.
Reformpolitikken er tilbage i dansk politik, og dansk økonomi bliver hele tiden stærkere.
På samme måde er den grønne omstilling også en bunden politisk opgave.
Vi skal levere på de høje klimaambitioner. Så vi kan se vores børn i øjnene og sige til dem, at vi tog opgaven på os.
På samme måde er den grønne omstilling også en bunden politisk opgave.
Vi skal levere på de høje klimaambitioner. Så vi kan se vores børn i øjnene og sige til dem, at vi tog opgaven på os.
Men vi skal gøre det klogt og ansvarligt, så vi ikke sender arbejdspladser og udledninger til udlandet.
Så jeg også kan se de af mine naboer i Tølløse i øjnene, der lever af landbrug, eller dem der driver virksomhed i Danmark.
Grøn omstilling og danske arbejdspladser. Vi skal kunne rumme begge dele i Danmark.
Det har Socialdemokratiet, Moderaterne og Venstre forpligtet hinanden på i regeringsgrundlaget.
Sammen vil vi gennemføre en ansvarlig grøn omstilling, så Danmark kan være et grønt foregangsland.
Det kræver, at vi viser vejen og er klar til at investere i klimaet, så vi ikke blot eksporterer vores CO2-udledninger til andre lande.
Det har vi vist viljen til at gøre.
For under en uge siden indgik regeringen en bred politisk aftale med Folketinget om Danmarkshistoriens største udbud af havvind.
Det er en aftale med svimlende perspektiver, da den potentielt kan sikre grøn strøm til mere end 14 mio. hustande i Danmark og Europa.
Det er et konkret eksempel på, at regeringen ikke kun taler om den grønne omstilling, men også leverer politiske løsninger.
Når næste valg kommer, så skal vi have leveret politiske svar på de her fire udfordringer. Vi skal vise, at vi er godt på vej.
Så vi kan sige til danskerne at med en stemme på Venstre, så får du politisk indflydelse, og du er med til at tage ansvar for vores dejlige land.
Så vi kan sige til danskerne at med en stemme på Venstre, så får du politisk indflydelse, og du er med til at tage ansvar for vores dejlige land.
For en stemme på Venstre er en stemme på et parti, som ikke bare står og peger på problemerne, men som rent faktisk får arbejdet gjort.
Vi er optaget af at finde løsninger. Af at tage ansvar – og af at gøre en forskel.
For det er i sidste ende sådan, at man skaber forandringer.
Det er sådan, Danmark er blevet et fantastisk land.
Det er sådan, at vi sikrer det fortsætter for næste generation.
Det var sådan, at Grundloven blev til.
Og det er sådan, at Ukraine kommer til at vinde over Rusland.
Ved at man træder et skridt frem, rækker hånden op og tager et personligt ansvar. Både for sig selv og for hinanden.
Det håber jeg også, at I vil gøre.