Unionsforfatning vil beskytte politikerne mod borgerne
Kære venner
Uffe Ellemann-Jensens taleskriver, Sonia Dahlgaard, er nu kandidat for JuniBevægelsen og har netop udgivet en bog med titlen: "Kan man have to grundlove?"
Ja, det kan man godt, men hvis de er i konflikt med hinanden, må man vide, hvilken af dem, der gælder.
Udkastet til UnionsForfatning er her klokkeklar:
"Forfatningen og den ret, der er vedtaget af Unionens institutioner under udøvelsen af de beføjelser, der er tildelt denne, har forrang frem for medlemsstaternes ret."
Tilsvarende kræver den danske grundlov forrang over EU-forfatningen.
Vi må derfor vælge.
En grundlov er de fælles spilleregler, der gælder for, hvordan vi indretter vores samfund, vedtager lovene og ændrer dem igen.
Grundlove beskytter normalt borgerne mod, hvad politikere kan finde på imellem valgene.
Kernen er, at lige meget hvad politikerne finder på, så kan vi ændre det igen efter næste valg.
Det er os, vælgerne, som bestemmer.
Der er ingen over og ingen ved siden af os: vælgerne.
Vi har tilmed mindretalsbeskyttelse som ret til at kræve folkeafstemning og få en sag udsat til efter nyvalg.
Grundloven er vælgernes værn mod myndighederne og de folkevalgte.
I modsætning hertil er udkastet til Unionsforfatningen et dokument, der vil beskytte embedsmændene og ministrene mod borgere og folkevalgte.
Hvis vi først har stemt ja til forfatningen, kan vi vælgere ikke længere ændre den. Statsministrene kan derimod selv ændre den, uden at spørge os igen.
Den danske grundlov fordeler magten i lovgivende, udøvende og dømmende myndighed.
Den lovgivende magt er hos folketinget, som vi vælgere kan skifte ud.
Unionsforfatningen gør lovgivende magt til udøvende magt.
Hovedparten af den lovgivende magt placeres hos embedsmænd og ministre i stedet for hos folkevalgte.
Embedsstanden og de omsværmende lobbyister overtager lovene fra folkevalgte forsamlinger, og vi mister muligheden for at ændre lovene på næste valgdag.
Vi vælgere mister det sidste ord over hovedparten af de love, der gælder i delstaten Danmark.
EU-grundloven gør det tilmed muligt, at love vedtages af lutter embedsmænd i Kommissionen, uden der overhovedet er en dansker til stede i lokalet.
Love vedtaget af et flertal af embedsmænd i Kommissionen uden dansk deltagelse skal også stå OVER den danske grundlov.
Hvis en lov, vedtaget af udenlandske embedsmænd bag lukkede døre, er i konflikt med den danske grundlov, er det ikke EU-reglen, men den danske grundlov, som skal lægges til side.
Det bliver endnu værre:
I en lang række sager kan et flertal af ikkevalgte kommissærer sammen med et mindretal af lande lovgive direkte imod det store flertal af medlemslandenes demokratisk valgte parlamenter.
Vi har allerede set det med den gensplejsede morgenmad, som er muliggjort af et mindretal af lande, imod flertallet.
Et stort flertal af nationale parlamenter kan blive stemt ned af et lille mindretal af embedsmænd.
Et lille mindretal af embedsmænd kan lovgive imod det store flertal af folkevalgte.
Store flertal af vælgere i det store flertal af lande kan blive nedstemt af en lille EU-elite i Bruxelles.
Denne vigtige del af Unionsforfatningen er fuldstændig ukendt, fordi Unionens tilhængere ejer og styrer alle medier og holder folk i uvidenhed.
Unionsforfatningen er demokratisk set pervers.
Alligevel fremstiller tilhængerne den som et demokratisk fremskridt.
Jeg ville meget gerne diskutere indholdet med Fogh, Bendtsen, Jelved og Nyrup.
De vil sammen godtage forfatningen kun fire dage efter EU-valget.
Jeg havde aftalt møder med dem alle, men ingen af dem ønsker at diskutere forfatningen FØR valget til EU-Parlamentet på søndag.
Det kan jeg godt forstå, for Unionsforfatningen eroderer selve kernen i folkestyret:
Muligheden for at gå til valg, få et nyt flertal og derefter en ny lov.
Her på grundlovsdag er der grund til at advare mod den forfatning.
Den er parat til vedtagelse fire dage efter EU-valget.
Statsministrene skal bare slå de sidste to søm i næste fredag.
De danske partier vil sige ja til den, hvis I stemmer på Socialdemokratiet, Radikale, Konservative, Venstre eller SF's spidskandidat.
Unionsforfatningen giver statsministrene mulighed for at ændre i forfatningen, efter at den er vedtaget, og uden de skal spørge os vælgere på ny.
Hvor mange ville være med i en forening, hvor bestyrelsen selv kunne ændre vedtægterne og hæve kontingentet uden at spørge medlemmerne på en generalforsamling?
Igen en beskyttelse af ministrene imod borgerne, hvor grundlove normalt beskytter borgerne mod den udøvende magt og giver dem kontrollen over den lovgivende.
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget:
Vi kan afvise Unionsforfatningen ved det særlige EU-valg, på søndag mellem kl. 9 og kl. 20.
Kl. 20.01 kan det være for sent …
God grundlovsdag!