Vi fik ret i at EU-Forfatningen kommer i år
For få år siden sagde regeringen, at modstanderne løj, når vi anklagede regeringen for at ville begrænse vetoretten.
Siden den beskyldning har vetoretten ikke været brugt. Vi fik DESVÆRRE ret.
Så kaldte de det for skræmmepropanda, da vi kaldte Maastricht-traktaten for en Union.
Efter vedtagelsen skiftede EF så navn til Den Europæiske Union, EU.
Så brugte de ordet skræmmepropaganda, da vi advarede mod at, EU-Konventet ville lave udkast til en EU-Forfatning.
Det er kun en forfatningstraktat siger nogle af dem stadig, selv om selveste forsiden kalder den for en traktat til indførelse af en forfatning.
Hvorfor går Unionstilhængerne altid ind for det, de kaldte skrækpropaganda ved sidste valg eller folkeafstemning?
EU-Forfatningen er bygget op som de fleste landes grundlove.
Der er fælles statsborgerskab og fælles grundrettigheder, som kan fortrænge det danske statsborgerskab og den danske grundlovs fælles borgerrettigheder.
Der er regler om EU-statsorganernes indretning og virkemåde og en forbunds-forfatnings-domstol, som kan give medlemslandene bøder, hvis de ikke retter sig efter unionslovgivningen.
Et land kan tilmed fratages stemmeretten i ministerrådet, hvis de vælger en ubekvem lokal regering.
Der er et fælles udenrigsministerium ledet af en fælles udenrigsminister.
Der skal udpeges en fælles præsident, som kan repræsentere EU-staten udadtil.
EU-staten får også eneret til at indgå internationale aftaler på alle områder, hvor man kan lovgive internt.
Skulle man have overset et emne, kan statsministrene selvstændigt ændre forfatningen, uden igen at skulle spørge vælgerne til råds.
Alt det er man enige om mellem de 25 landes regeringer.
De Forenede EU-statspartier i folketinget har sagt ja til en EU-Forfatning over Danmarks grundlov.
De har tilmed godtaget EU-Konventets førsteudgave, som er endnu værre end den, der nu ser ud til at blive vedtaget.
Det officielle Danmark er ikke længere 'fodslæbende' i EU.
Vore officielle repræsentanter i EU er i front med at beskære folkestyret i medlemslandene til fordel for embedsmandsstyret i Bruxelles.
De danske partier er også parat til at ofre deres egne allerhelligste mærkesager.
Venstre har altid været nærdemokratiets parti.
Anders Fogh gik tilmed til valg på et kompetence-katalog, der skulle sætte grænser for EU.
Nu anbefaler partiet at give EU lovgivningsmagt på 15 nye områder og afskaffe den traktatgaranterede vetoret på 40 områder, uden en eneste af programforfatter Bertel Haarders mærkesager flyttes hjem til medlemslandene.
Konservative har altid talt for Gud, konge og fædreland.
Nu anbefaler de en forfatning, hvor en Domstol i Luxembourg kan tilsidesætte den danske grundlovs krav om forrang til den danske folkekirke, de sætter en fælles EU-præsident over Dronningen og gør EU-staten til et nyt fædreland med fælles nationalsang, flag og nationaldag.
Nyrup og Socialdemokratiet bekender nu kulør som fuldblods tilhænger af mest mulig europæisk integration.
Som noget helt nyt er der denne gang ikke en eneste EU-kritiker på deres liste.
Flere og flere SF'ere anbefaler nu vælgerne at stemme på JuniBevægelsen.
Den socialdemokratiske gruppeformand i EU-Parlamentet, Torben Lund, undsiger sit partis støtte til EU-Forfatningen.
Det samme gør partiets grand-old-man, Ivar Nørgaard, som fik os med i EF med et løfte om, at EF ikke skulle blive en Union.
Nørgaard holdt ord og har trofast advaret mod flommeeuropæerne.
Hvad ville man have kaldt mig, hvis jeg for få år siden havde forudsagt, at Socialdemokratiet i EU-konventet ville arbejde for en EU-forfatning over Danmarks grundlov og virket for mange flere flertalsafgørelser, selv for skatter og socialpolitik?
Den eneste socialdemokrat med EU-kritiske synspunkter står nu på JuniBevægelsens liste.
Selv SF's spidskandidat har sagt ja til en EU-forfatning, imod hele partiets tradition.
Margrethe Auken vil bevise sin regeringsduelighed ved at stemme for en tekst, der forpligter EU-landene til militær oprustning og muliggør krigsførelse uden FN-mandat.
Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget.
Ved alle tidligere valg har man kunnet stemme på et parti og siden få vedtaget det, de garanterede mod og kaldte for modstandernes skræmmepropaganda.
Ved EU-valget i 2004 er der klarhed over, hvad man får for sin stemme den 13. juni.
Ved at stemme på et af EU-partierne eller SF støtter man vedtagelsen af en EU-forfatning, nu uden omsvøb og med få benægtelser.
Ved at stemme på JuniBevægelsen viser man, at man ikke vil have en EU-Forfatning over den danske grundlov.
Vi vil gøre løftet så klart, entydigt og bindende, at vi vil tilføje løftet til vores navn og sætte det på stemmesedlen, så vælgerne kommer til at møde os under betegnelsen:
J. JuniBevægelsen – EU-Forfatning, nej tak.
Under denne linje er der 19 kandidater, som uden undtagelse stemmer nej til EU-Forfatningen.
Man kan også sige nej til forfatningen ved at stemme på Folkebevægelsen mod EU. Vi er i valgforbund med dem, fordi modstanderstemmer ikke må spildes.
Til dem, der vakler mellem Folkebevægelsen og JuniBevægelsen, må vi sige, at JuniBevægelsen giver mest modstand for stemmerne.
Det er JuniBevægelsen, som finansierer EU-modstandernes avis her i landet og udgiver EU-forfatningen i læservenlige udgaver på alle sprog.
Det er JuniBevægelsen og JuniBevægelsens gruppe i EU-Parlamentet, som har givet den europæiske forfatningsmodstand mæle og som nu giver kraft til Den Europæiske Folkeafstemningskampagne for at få EU-forfatningen til folkeafstemning i alle lande.
Folkebevægelsen spiller på, at JuniBevægelsen ikke er klar i vores modstand. Deres hovedparole er vendt mod JuniBevægelsen, i stedet for mod EU-forfatningen.
JuniBevægelsens folk skal ikke besvare den slags angreb i valgkampen.
Vi har kun én fjende: EU-Forfatningen.
Dansk Folkeparti siger også nej til forfatningen. Det store flertal i deres gruppe i EU-Parlamentet har derimod sagt ja.
Stemmer på liste J omsættes 100 % til virksomme stemmer mod EU-forfatningen.
I JuniBevægelsens og EDD-gruppens budget er hver krone skyts mod EU-forfatningen.
En stemme på JuniBevægelsen kan ikke føre til, at ens stemme siden hen i et nyt EU-Konvent tages til indtægt for et ja til en EU-forfatning over grundloven.
I EU-Konventet har vi fremlagt et klart alternativ til EU-Forfatningen.
Sammen med vore venner og samarbejdspartnere fra andre lande har vi udarbejdet 15 punkter for Demokratiernes Europa.
Vores Europa er åbent for alle lande, når de overholder FNs og Europarådets menneskerettigheder.
Det gør Tyrkiet og Rusland ikke, og derfor stemmer vi ikke for deres eventuelle optagelse i EU i den kommende valgperiode.
Vi virker for et slankere, friere og mere fleksibelt Europa, hvor små og store lande kan virke sammen, uden at de små skal kunne trynes af lande med store folketal.
Vores model giver hvert land ret til at bestemme alt det, som man kan beslutte effektivt i sit eget nationale parlament.
Så har vi ikke noget at frygte.
Vi vil have EU til at fokusere på de grænseoverskridende opgaver, som ingen af os selv kan løse.
Så har vi ikke noget demokrati at miste, men kan i stedet vinde en begrænset medindflydelse, hvor vi ellers stod helt uden indflydelse.
I vores Europa er alle lande lige. Hvert land har én stemme hver i Ministerrådet, og der skal 75 % af landene til en beslutning.
Af hensyn til de store lande tilbyder vi så en garanti: Ingen fælles beslutning kan vedtages imod lande, der repræsenterer et flertal af vælgerne.
Hvert land, stort som lille, har også vetoret i sager, som de virkeligt anser for vitale.
Et veto kan ikke hindre de andre lande i at vedtage, hvad de ønsker for sig.
Vetoretten sikrer, at vælgerne i vore lande altid har det sidste ord, selv om hovedreglen også hos os er, at man stemmer om lovforslag for grænseoverskridende emner.
I vores Europa-vision er alle organer demokratisk valgte, og alle står til ansvar over for vælgerne. Vi har ikke nogen, der er hævet over vælgerne og demokratiets princip.
Kommissionen er sammensat af én repræsentant fra hvert land, valgt af vælgerne eller det nationale parlament.
Hvis den danske kommissær glemmer baglandet, kan han/hun udskiftes af folketinget, ligesom man kan skifte minister.
I vores vision er det ikke en integrationsmotor i Bruxelles, som kan bestemme, hvad der skal bestemmes i Bruxelles.
Det er de nationale parlamenter, som skal vedtage det årlige lovkatalog og indbyde vore tillidsfolk i Kommissionen til at udarbejde et forslag.
Alle forslag skal også behandles i de nationale parlamenter, og der skal vælgerne kunne se, hvad deres repræsentanter går med til i Bruxelles.
Det er demokratiets princip. Hverken mere eller mindre. Det samler os i JuniBevægelsen, og jeg er stolt over at kunne stå i spidsen for en ægte tværpolitisk liste med 19 kandidater med 6 til højre for midten, 6 til venstre for midten og 7 i midten.
Vi er alle enige om det mest fundamentale demokratiske princip: Vore politiske uenigheder skal altid kunne afgøres af vælgerne, ved valg, som igen kan ændres på næste valgdag.
Der var engang, hvor Venstre, Radikale og Socialdemokratiet stod for dette demokratiets princip, i kamp mod andre styreformer.
Nu må vi sige til deres vælgere:
Venstres, Socialdemokraternes og Det radikale Venstres historiske kamp for folkestyre i Danmark videreføres nu af JuniBevægelsen i EU. ---
Søndag den 13. juni kan blive en vigtig milepæl i danskernes demokratihistorie.
Hvis JuniBevægelsen går frem og bliver den største danske liste, er det et stærkt signal til omverdenen om, at danskerne ikke ønsker en EU-forfatning over grundloven.
Hvis JuniBevægelsen går tilbage, er det et lige så stærkt signal om, at man kan regne med dansk passivitet til en EU-forfatning.
Så godtager vi i praksis, at embedsmænd oftest skal stå over folkevalgte, og at lobbyisme skal erstatte åbenhed, nærhed og demokrati.
Kender vi demokratiets besøgelsestid? Ved vi, hvad det kræver af klistermærker, plakater og programmer?
Vi kan brevstemme allerede nu og stemmer ellers søndag den 13. juni mellem kl. 9 og 20.
Klokken 20.01 kan det være for sent.
Husk læren fra 2. juni 1992:
Vinder vi EU-valget, kan vi også vinde fodbold-EM.
Europaturneringen starter lørdag den 12. juni med Portugals kamp mod Grækenland og Spanien mod Rusland.
På valgdagen den 13. juni spiller Svejts mod Kroatien og Frankrig mod England.
Og dagen efter EU-valget, mandag den 14. juni, er det vores tur, hvor Danmark spiller mod Italien og Sverige mod Bulgarien.
Husk: Få alle hen at stemme, før fodbolden ruller over skærmen.
God valg- og fodboldkampe!