Hej med jer. Mit navn er Villads og jeg går i 3.K på Christianshavns Gymnasium.
Det første jeg kom i tanke om, da jeg satte mig ned for at skrive denne tale, var dengang jeg sad lige der, hvor I gør nu. I de samme ustabile, tyggegummibefængte men dog charmerende stole, som I sidder i nu. Før jeg for tre år siden satte mig ned i de stole, havde jeg aldrig tænkt, at jeg ville gå på Christianshavns Gymnasium, eller bare CG, som jeg har lært at kalde det nu. Jeg havde lige siden 7. klasse været helt sikker på, at jeg skulle gå på et andet gymnasium, men jeg tog alligevel hen til CG’s orienteringsaften for en sikkerheds skyld.
Men så var der et eller andet ved stemningen, ved eleverne, ved bygningerne, der gjorde, at det alligevel fangede mig. Den dag i dag, kan jeg stadig ikke sætte fingeren på, om det var den lidt improviserede, men hyggelige stemning, der var ved hele arrangementet. Eller om det var elevernes og lærernes passionerede ild i øjnene, jeg kunne se, da de snakkede om CG. Eller noget helt tredje. Jeg finder nok ikke ud af, hvad der fangede mig, men jeg tror, at jeg den aften blev scoret af CG.
Jeg var stadig i gang med 9. klasse på det tidspunkt, men jeg glædede mig også til at komme videre. Og til at træffe mit første store valg. For det er nemlig, hvad I har fået ansvaret for: Efter 10 år på skolebænken og måske et efterskoleår, skal I nu vælge.
Og bare rolig. Jeg vil ikke nævne alle de mange forskellige uddannelser, I har at vælge imellem. Det har I allerede hørt en UU-vejleder fortælle mange gange, og måske har I allerede valgt, hvilken form for uddannelse, det skal være. Det vigtige ved dette valg er, at det er jeres ansvar. Jeres helt eget.
Og dét er faktisk også noget, der sker når man kommer i gymnasiet: Du får ansvar. Du får ansvar for at aflevere dine opgaver. Du får ansvar for at møde til timerne. Og dine forældre kan ikke længere redde dig ved at skrive en sød besked på Aula til din lærer. Det lyder måske lidt nederen, men det er faktisk ret fedt.
For kan I huske den der sætning, man sagde, da man var lille, da dine forældre eller pædagoger prøvede at hjælpe dig med noget? ”Jeg kan godt selv”. Det er faktisk den følelse, du får, når du starter i gymnasiet. Og den følelse af selvtillid og troen på, at du godt kan klare den her selv, tænker jeg, kan hjælpe os resten af vores liv.
Og nu skal det ikke blive en stor Liberal Alliance-kampagne, hvor jeg bare siger, at ”du kan godt”. Men det er faktisk ret godt at huske på, når du vælger at gå i gymnasiet. Så det er mit første råd: Tag ansvar for din egen skolegang. Tag ansvar for dine venner og din klasse. Og tag ansvar for dit gymnasium. Og det bringer mig til mit næste råd.
For nu har jeg jo talt meget overordnet om gymnasie-uddannelsen og om, hvad der sker, når man vælger at gå sådan et sted. Men jeg skal jo også huske at sælge CG.
Jeg er godt klar over, at reglerne for gymnasieoptag næsten bliver ændret hver uge, men siden I har valgt at komme i dag, tyder det nok på, at I har en chance for at komme ind på CG. Så nu vil jeg godt fortælle jer lidt om, hvordan det er at gå her.
For efter at jeg for tre år siden blev scoret af CG, valgte jeg jo at gå ind i et forhold med CG. Og hvis der en ting, jeg har lært, at et forhold kræver, så er det, at man engagerer sig i det. Og det er helt klart CG’s elevers og læreres største styrke: Vi engagerer os.
Jeg bliver stadig imponeret over vores læreres passion for deres eget fag og overbevisning om, at lige præcis fysik eller religion er det allermest spændende i verden. Og endnu bedre: Deres lyst til, at vi elever også skal synes, at det er det mest spændende i verden. Og det fede er, at det faktisk også gør, at det bliver mere spændende for mig og mine klassekammerater.
Udover det, er os elevers engagement også en kæmpe styrke for CG. F.eks. var jeg tidligere i år med til at lave en udvalgsvæg ovre i den gamle bygning, hvor alle CG’s udvalg fik en lille firkant på en væg, så alle eleverne kunne få et overblik over vores udvalg. Da vi så skulle tælle alle udvalgene, endte vi med 26 udvalg. Det var alt fra Drømmeudvalget, der arrangerer bl.a. valentinsdag og spiller ”Last Christmas” fra store højtalere i alle frikvarterer den 1. december. Eller Godmorgenbolle-udvalget, der bager boller, som man kan nyde før skole et par gange om måneden. Eller Kom-Udvalget, der i det store frikvarterer om fredagen arrangerer limbo og saftevand i skolegården. Eller Cafe-udvalget, Klimaudvalget, Globalt Udvalg, Hekseudvalget, Bogklubben og jeg kunne blive ved.
Det vigtige ved alle disse udvalg, er, at det viser, hvor meget vi elever faktisk har lyst til at komme hinanden ved. Men også hvor højt vi vægter CG’s sammenhold og fællesskab. For det er ikke alle, der er med i et udvalg. Og det er helt fint. Men det er de fleste, der støtter op om aktiviteterne, som udvalgene arrangerer, fordi vi alle er enige om, at det skaber et helt unikt fællesskab, som vi alle er en del af. Så det er mit andet råd: Involvér og engagér dig!
Nu er vi nået til mit sidste råd. Det handler egentlig ikke så meget om, hvilket gymnasium I skal vælge, men hvordan I skal vælge det.
For da jeg satte mig ned i de stole for tre år siden, sad jeg også med nogle forestillinger og nogle fordomme om, hvad CG var for et gymnasium. Jeg havde et klart billede på, hvordan en CG’er så ud, og hvordan man skulle ”passe ind” på CG. Og det havde jeg også for mange af de andre gymnasier i København. Men hvis jeg skulle give jer et råd, så skulle det være at droppe alle disse forestillinger og fordomme om gymnasierne. For det gavner ikke jer selv, for mange af de her fordomme er højst sandsynligt ikke helt rigtige, og derfor udelukker I måske nogle gymnasier, som I kunne blive glade for.
Og det gavner faktisk heller ikke gymnasierne. For hvis vi alle vælger at gå på det gymnasium, hvor vi har fået fortalt, at vi ville passe ind, får vi bare en masse bobler med gymnasier, hvor vi alle ligner hinanden og aldrig møder folk med andre baggrunde, livssyn eller politisk overbevisning. Så når I nu i aften går rundt på gangene og møder nogle af eleverne og lærerne, så læg alle disse forestillinger og fordomme fra jer, og bare tag det alt sammen ind. Fordøj det. Og mærk efter.
Og nu ved jeg godt, at der er en fordom om, at CG bare er et gymnasium fuld af flippede hippier, og jeg nu står og siger, at I bare skal mærke efter helt nede i mavsen.
Men det er faktisk det bedste råd, jeg kan komme med. For ligesom jeg for tre år siden blev scoret af CG, blev jeg nok også lidt forelsket i CG. Og det er svært at beskrive, hvorfor man bliver forelsket i nogen. Mit bedste bud er, at det bare føles rigtigt. Så det er mit sidste råd: Mærk efter helt nede i mavsen!
Mange tak for jeres tid.