Det er – for nu at sige det på jysk – slet ikke så dårligt, at stå her i dag. Mange af jer kan huske, at vi for et år siden fejrede medlem nr. 10.000 – det var Annika Schmidt, som sidder et sted hernede i salen. I dag er vi mere end 16.000 medlemmer, og dette landsmøde er det største nogensinde, med flere delegerede end vi har været før. Jeg vil gerne sige velkommen til jer alle sammen – og altså ikke mindst til de mange nye medlemmer og de mange, der er med på et SF-landsmøde for første gang.
* * *
Jeg tror der er nye tider på vej i dansk politik. Jeg tror, at danskerne er parate til at se på det politiske landskab med nye øjne. Vores folketingsgruppe er mere end dobbelt så stor i forhold til for et år siden. Det forpligter.
Vi skal glæde os over at være her i denne weekend. Vi skal fejre vores sejre og vores fremgang. Vi skal styrke det fællesskab vi har og vi skal udvide det, så de mange nye føler sig som den væsentlige del af SF, de vitterlig er. Det er i medlemsskaren at mange af de politiske idéer fødes og de vigtige diskussioner tages. Det er i medlemsskaren at vi rekrutterer vores politikere og vores hovedbestyrelse. Og det er i høj grad medlemmerne der er med til at køre kampagnerne. Derfor vil jeg også gerne sige tak til jer alle for den formidable indsats I har ydet for SF det seneste år. Jeres indsats har båret frugt!
* * *
Jeg synes vi er godt på vej med at udvikle SF. Og jeg synes at vi er godt på vej til at få ændret mange menneskers opfattelse af, hvad SF er for et parti. Det er lykkedes os at skabe en politisk begejstring. Det er lykkedes os at rejse tiltroen til, ja, et håb om, at politik nytter. Jeg tror styrken i SF i de her år er, at vi hele tiden arbejder med forene dette håb med viljen til at skabe forandring og evnen til at skabe resultater. Det forpligter.
* * *
Der har i en årrække været en række myter om SF – myter som vi er godt i gang med at få skudt ned, én gang for alle. Det har været en myte om, at SF ikke tør tage ansvar. Den myte fik vi skudt ned sidste år, da vi så klart fortalte, at SF vil med i en kommende regering. Så er der en myte om, at SF er økonomisk mindre ansvarlige. Og trods vores støtte til genopretningen af økonomien i 1990’erne og at vores finanspolitiske udspil er blandt de strammeste – så har både venner og fjender i dansk politik en interesse i, at holde liv i myten. Men det er noget sludder. Så er der en myte om, at SF ikke er optaget af, hvad vi skal leve af i fremtiden. Da SF i 90’erne gik forrest i kampen for miljøafgifter, lød der et ramaskrig.
Men det betød ikke tab af arbejdspladser. Det betød ikke tab af konkurrenceevne, sådan som de borgerlige spåede. Det betød derimod, at Danmark blev verdensmestre i miljørigtige produkter, som i dag efterspørges over hele verden. Dertil kommer, at SF har en langt mere dynamisk forståelse af, hvordan vi kan få offentligt og privat til at spille sammen.
Så lad mig fortælle jer denne lille historie: På en ellers lidt kedelig januardag var jeg en tur i Nakskov sammen med Flemming Bonne, som sidder derovre… Flemming kom i Folketinget for SF ved valget tilbage i november, men var før dét, SF-borgmester i Nakskov. Så vi tog til Nakskov, for dernede har de en mand der hedder Leo. Leo har været professionel soldat og chef i A.P. Møller-koncernen – ikke lige proto-typen på én der ville skabe politiske resultater sammen med en SF-borgmester.
Den kedelige januardag blev én af de mere spændende for Flemming og Leo har nemlig haft gang i noget helt særligt i Nakskov. I kan sikkert godt huske at Lolland i årevis har været berygtet for tårnhøj arbejdsløshed og mange sociale problemer. Arbejdsløsheden var 40 procent. Folk gik fra hus og hjem. Tvangsauktioner, social armod og stigende kriminalitet var en del af dagens uorden. Folk flygtede fra Nakskov – for der var ikke nogen fremtid. Det var et område der, som Flemming plejer at sige, havde kniven for struben.
I dag er det sociale billede vendt og Nakskov må hente arbejdskraft langvejs fra. Ja, i dag kan Nakskov faktisk sige ”nej tak” til virksomheder. I Nakskov har vi i allerhøjeste grad et levende bevis for, at når SF forvalter magten, så kan vi forene håbet om en bedre fremtid med viljen til forandring og evnen til at skabe resultater til glæde for borgerne – og for miljøet.
Flemming og Leo, og de andre gode kræfter omkring dem, fik på få år
- stoppet boligspekulationen og den sociale dumping
- tiltrukket store virksomheder med en klar miljøprofil
- skabt hundredevis af arbejdspladser
- etableret et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, forskningen og forvaltningen
- afbureaukratiseret kommunens forvaltning
- skabt en bred politisk støtte til genrejsningen af kommunen
- etableret internationale netværk
- og på få år etableret rammerne for én af de måske mest spændende, kreative, innovative og resultatorienterede områder i Danmark.
Det er muligt både at skabe vækst, arbejdspladser, bedre sociale forhold – og samtidig gøre det hånd i hånd med en målrettet miljø- og klimaindsats. For allerede få uger efter at Flemming var blevet borgmester tog Leo til vindmøllefabrikken Vestas i Jylland, for at få dem til at lægge en fabrik i Nakskov. Så kom Vestas på besøg i Nakskov, hvor man så på mulighederne. De var ikke imponerede! Men så tog Leo og Flemming fat. Kommunen tegnede simpelthen fabrikken til Vestas og i dag leveres der vindmølle-vinger til hele verden – fra Nakskov.
Nakskov lykkedes med at skabe en fremtidsorienteret industri, med tætte bånd til den nyeste forskning. Og samtidig har man fastholdt at kommunen har ejerskab til hele den tekniske infrastruktur. For hvis man sælger og privatiserer el, vand, varme – ja, så svarer det til at slippe grebet om rattet på motorvejen. Og så bliver det tilfældigheder, der afgør, hvilken retning samfundet bevæger sig i. Men det er jo ikke meningen med politik. Tværtimod! Politik handler om, at skabe en ønsket og villet udvikling.
At ha’ de visioner og skabe de håb for fremtiden, ha’ viljen til at forandre dét, der skal forandres – for så endelig at kunne skabe de konkrete resultater, der skal til. Nakskov er et lærestykke i, hvordan det private og det offentlige kan arbejde sammen og skabe store resultater. Flemming fortalte mig, at når han dengang gik ned på torvet i Nakskov, så sagde folk til ham at ”det kan aldrig lade sig gøre”. For folk var vant til, at det ikke kunne lade sig gøre. Men det kan lade sig gøre! Det kan lade sig gøre at rejse håb. Det kan lade sig gøre gennem viljen til forandring og evnen til at skabe resultater. Og det synes jeg er den helt store lærdom, som jeg fik bekræftet den dag, jeg var i Nakskov med Flemming og mødte Leo. Det kan lade sig gøre.
I dag går det strygende i Nakskov. Der er gang i brintforsøg, hvor overskydende vindenergi bruges til opvarmning af huse. Overskydende ilt sendes i spildevandsanlæg. Biogassen fra landbruget anvendes og de har et af verdens mest avancerede biobrændselsanlæg. Nakskov har bygget testfaciliteter, så både forskningen og virksomhederne kan prøve nye idéer af. Og intet sted i Danmark tror jeg at man er nået så langt, når det gælder genbrug. Sådan kunne jeg blive ved. Er det her så historien om et lille lokalt mirakel?
Ja, gu’ er det så! Men det er også historien om et globalt mirakel. For Nakskov har i dag tætte relationer med førende amerikanske universiteter, med firmaer i hele Østersøregionen og hele tankegangen er én stor, levende workshop, som jeg ikke er i tvivl om vil blive et eksempel til efterfølgelse over hele verden.
Det handler om, at folk er kommet i arbejde. Det handler om et kæmpe socialt løft i, hvad der var ét af landets hårdest prøvede regioner. Og det handler om at ændre følelsen af, at ”det kan jo alligevel ikke lade sig gøre” til følelsen af, at ”jo – det både kan og skal kunne lade sig gøre”. Og det er dét SF handler om! Det er dét SF handler om!
* * *
Den siddende regering har spillet fallit, for den har brugt sin tid på at give skattelettelser til virksomhederne og forsømt forskningen. I stedet for at styrke samarbejdet mellem forskning, erhvervslivet… Og øge miljøindsatsen og så lade den offentlige sektor være den styrke og den ressource, ja, være den værdsatte aktør, den burde være, indgå offensivt i udviklingen af det danske samfund – så lader regeringen stå til.
Den danske regering har spillet fallit, fordi den hellere vil bekæmpe sine fjendebilleder, uanset om det er den offentlige sektor eller venstrefløjen eller Danmarks Radio eller hvem det er – i stedet for at samle landet om dét, der betyder noget: Nemlig, at få brugt de menneskelige ressourcer konstruktivt og kreativt og se muligheder i samarbejde på tværs. At skabe helt konkrete forbedringer i menneskers liv.
* * *
Jeg tror der er nye tider på vej i dansk politik. Jeg tror, at danskerne er parate til at se på det politiske landskab med nye øjne. Jeg tror der er en reelt optagethed af, at støtte de partier, der leverer både håb, forandring og resultater til gavn for Danmark. Derfor var det også så vigtigt, at vi sammen - på landsmødet sidste år i Vejle - slog fast, at SF skal med i den kommende regering. For det er derigennem at vi kan skabe den forandring og de resultater, som vi brænder for. Jeg synes, at erfaringerne fra Nakskov viser, at SF gerne vil tage ansvar. Jeg synes, at erfaringerne fra Nakskov viser, at SF er gode til at forvalte ansvar. Jeg synes, at erfaringerne fra Nakskov viser, at SF er økonomisk dybt ansvarlige. Jeg synes, at erfaringerne fra Nakskov viser, at SF, bedre end nogen, kan få tænkt det offentlige og det private sammen og dermed skabe fundamentet, for dét vi skal leve af i fremtiden. Så – lad os endegyldigt få lagt de myter i graven. Jeg tror danskerne ser med friske øjne på, hvad der sker i politik i disse år. Og så vil jeg gerne lige se Flemming heroppe…
* * *
Som I ved har der været noget postyr om, hvorvidt jeg brugte for hårde vendinger overfor Hizb-ut-Tahrir. Lad mig i dag slå fast: Jeg står ved dét, jeg har sagt og skrevet! Hvert et ord! Det er mig magtpåliggende, at venstrefløjen står fast på helt grundlæggende principper og værdier.
Ethvert demokratisk samfund må stå vagt om demokratiet. Og jeg er ærlig talt træt af, at det i årevis har været borgerlige partier, der har fået lov at fremstå som om de var demokratiets eneste sande venner.I denne sag er SF blevet hørt på en måde, som vi ikke er blevet hørt i årevis.
Indtil nu har diskussion om integration været, om det er sociale eller kulturelle forhold, der er årsag til dårlig integration. Den diskussion har været låst fast. Og den diskussion er falsk. Kun SF kan bringe den diskussion ud af dødvandet, ved at stå fast på, at mange forhold spiller ind, når integrationen mislykkes.
Jeg har ikke et sekund givet køb på, at langt de fleste integrationsproblemer har sociale årsager: Starthjælpen og de lave satser på kontanthjælpen rammer mange danskere med anden etnisk baggrund. Ligesom jeg har sagt, at ja – der er diskrimination! Der er forskelsbehandling. Der er danskere med anden etnisk baggrund, som oplever at blive forbigået på arbejdsmarkedet, nægtes adgang til diskoteket og møder ringeagt på gaden og i bussen. Det har SF altid taget afstand fra og forsøgt at modvirke!
Det er altså den ene side af virkeligheden. Her står og SF har altid stået skarpt i kritikken, at de forhold, der gør forskel på mennesker på den måde. Men det er for mig helt banalt, at kommer man til Danmark – uden f.eks årtiers ligestillingsdebat med i bagagen – så kan der være nogle barrierer for at forstå det danske samfund. Så kan der være nogle kulturelle koder, man ikke kender og ikke forstår. Den udfordring er der altså mindst to parter, der skal være med til at overvinde.
I SF deler vi ikke folk efter hudfarve. Vi deler ikke mennesker op efter deres eventuelle religiøse overbevisning. Vi deler ikke folk op efter, hvad de spiser eller hvordan de klæ’r sig. Men vi deler på demokratiske og antidemokratiske holdninger. Vi deler på frihedsværdier og på ligestilling.
Så min opfordring til alle på venstrefløjen har været: Bliv klar i mælet overfor indvandrergruppernes yderste, antidemokratiske højrefløj – som vi er det over den anti-demokratiske højrefløj i øvrigt. Vi deler netop ikke på etnicitet, religion og kultur – men på holdninger og værdier. Så bliv klar i mælet overfor kræfter som ikke anerkender kønsligestilling eller seksuel ligestilling.
For SF er fundamentet demokratisk. Og vi arbejder for social retfærdighed, for ligestilling og anerkendelse og for progressive værdier, der skal frisætte mennesker. For mig handler anerkendelse af andre mennesker altså også om, at man tør stille krav, have forventninger, nære forhåbninger til andre. Og at turde sige sin mening og være tydelig omkring sine egne værdier og idealer – også selvom det nogle gange må føre til konstatering af dyb uenighed. Det skal vi turde på venstrefløjen. Det tør vi i SF!
Når vi kan finde ud af det overfor George W. Bush og Anders Fogh – så skal vi selvfølgelig også kunne det når det gælder uenigheder med f.eks muslimske højreorienterede. Og ligesom en kritik af George W. Bush ikke er det samme som anti-amerikanisme - og altså ikke er en kritik af alle amerikanere - så er en kritik af højreorienterede indvandrermiljøer heller ikke en kritik af alle muslimer. Det er en kritik af højreorienterede indvandrere – hverken mere eller mindre! At fremstille det på andre måder er - plat. Jeg vil opfordre til, at vi i SF’s kreds derfor ikke skyder hinanden forkerte motiver i skoene!
* * *
Det er kun når vi er bevidste om vores egne værdier, at vi bedst kan forklare for omverden, hvad det er vi mener, når vi taler om at indgyde mennesker et håb om reelle forandringer og politiske resultater. De seneste ugers debat har vist, at SF har åbnet en ny front i den danske debat. En front, der helt afgørende kan ændre det danske, politiske billede.
Det er en front, hvor vi kan byde mennesker velkomne i Danmark, uanset deres baggrund, og hvor vi kan bidrage til et håb om en ordentlig, fredelig og demokratisk tilværelse i Danmark. Det er en front, hvor vi viser, at SF har viljen til at forandre den måde integrationen har foregået på, så vi rent faktisk kan se resultater. Det kræver en bred indsats – og ingen kan melde sig ud. Vi har et skæbnefællesskab – og derfor må ret og pligt gå begge veje.
Og hvilken opbakning fra danskerne! Op imod hver femte dansker vil i dag sætte kryds ved SF og bakker op om dét projekt. De seneste uger har rammet en pæl igennem myten om, at SF ikke kan flytte stemmer over midten i dansk politik. Gu’ kan vi så!
* * *
Og så kort om Muhammed-tegningerne: Der er, efter min opfattelse, i disse år et pres fra yderligtgående og ekstreme grupper om, at demokrati og frihedsrettigheder må vige for religiøse hensyn. Og det er jeg simpelthen bare ikke enig i!
Vi så det i Salman Rushdie-sagen efter hans bog ”De sataniske vers”. Vi så det i mordplanerne mod Kurt Westergaard – den ene af tegnerne fra Jyllands Posten. Og hos de øvrige, tegnere, som har fået vendt op og ned på deres hverdag. Og vi se det for nylig i Berlin, hvor bl.a danske kunstnere måtte stoppe en kunstudstilling pga. trusler. Det hverken kan eller skal vi finde os i.
Tværtimod mener jeg, at demokratiet og frihedsrettighederne er den bedste garanti for, at folk kan have deres individuelle tro og deres ret til at praktisere den. Så også dér må SF være parat til at sige fra overfor yderligtgående, antidemokratiske kræfter – bl.a i de lande, som i forbindelse med Muhammed-tegningerne har pisket masserne op til had og trusler:
Det er f.eks lande som Iran, hvor mennesket har måttet flygte fra pga. den religiøse fanatisme, den politiske undertrykkelse og knægtelsen af frihedsrettigheder og menneskerettigheder. Der foregår en skærpet politisk kamp mellem kræfter, der vinder frem i en række lande, som knægter almindelige menneskers rettigheder og begår voldsomme overgreb.
Det er afgørende, at et parti som SF tager stilling i denne kamp, og gør det så tydeligt, at det er til at forstå. Vi siger fra overfor de kræfter i indvandrer-miljøerne, som forsøger at forhindre og nedbryde demokrati, ligestilling, den frie meningsdannelse og den frie vilje. Vi insisterer på, at hvert enkelt menneske har ret til selvbestemmelse. Dét er en del af den venstreorienterede arv fra oplysningstiden. Så når, der er nogen der mener, at den stillingtagen er et ryk til højre, og andre igen der siger at SF bare siger det samme. Til jer vil jeg sige:
I tager fejl. Det er tværtimod en klar markering og et ryk til venstre! Det er et ryk til den eneste rigtige, venstreorienterede position.
* * *
I valgkampen valgte SF at sætte fokus på klima-forandringerne. Det lykkedes faktisk for os at få klimadebatten til at blive en substantiel del af valgkampen. Det fortæller noget om at SF igen er blevet et parti, som kan sætte dagsordener. Styrken ved SF i de her år er, at vi hele tiden arbejder med at forene håbet om en bæredygtig klode med viljen til at skabe de nødvendige forandring i vores måde at leve og handle på og viser at vi har evnen til at skabe konkrete politiske resultater.
Da bl.a Margrete Auken, som sidder herovre, for mange år siden begyndte at tale om klimaforandringerne, var vi mange der nok ikke tog det helt alvorligt nok. Så har vi jo måttet lære det på den hårde måde.
Virkeligheden i dag er, at Nordpolen smelter. At større og større stykker af iskappen på Antarktis knækker af. At gletsjere – fra Grønland og helt til Kilimanjaro i Afrika – smelter.
SF har Danmarks stærkeste politikere på klimaspørgsmålet. I, der har kæmpet den kamp i forreste række og sat fokus på problemerne, fortjener stor ros. For vi står nu over for den største omstilling i nyere tid. Man kunne måske tale om en ny industriel revolution.
Vi skal ind i en CO2-neutral fremtid. Økonomien skal være grøn. Det kræver politisk prioritering. Det kan virke uoverskueligt. Men kun hvis man tænker så gammeldags som den nuværende regering. I SF ser vi det som en kæmpe mulighed for at skabe vækst for vores virksomheder herhjemme og i udlandet. Og vi ser det som det wake-up call, der fører det afgørende skifte med sig, hvor vores byggeri, vores produktion, vores transport, ja vores livsform bliver bæredygtig.
Forleden stod det i avisen at én af erhvervslivets pinger ville stemme på Ida Auken. Det kan jeg godt forstå! Derfor ser man nu også en oplagt alliance mellem det progressive grønne erhvervsliv og SF. Og endnu en myte er nedbrudt!
* * *
Når man ikke kan give sine børn rent vand at drikke. Når ens marker oversvømmes, og man ikke kan give sine børn mad. Og når naboerne er ligeså desperate – og alle søger derhen, hvor der måske er en chance i livet…
Så strammer det til. Det kommer vi også til at mærke i Danmark. Men klimadagsordenen – uanset hvor alvorlig den er – har den kæmpe fordel, at den tvinger os til at tænke i udvikling – frem for i krig. Vi kan ikke bekæmpe ekstremt vejr med anti-terrorkorpset. Vi kan ikke skyde skylden for oversvømmelser af Ganges-deltaet på Osama bin-Laden. Og at den globale opvarmning får indlandsisen til at smelte, er ikke noget vi kan forklare med hverken Taleban eller masseødelæggelsesvåben.
Jeg tror og håber, at klimaforandringerne kan være med til, at få flyttet fokus derhen, hvor problemerne og udfordringerne er størst. Og jeg er ikke ét sekund i tvivl om, at en regering med SF-deltagelse efter næste valg vil sætte den dagsorden i dansk udenrigspolitik.
* * *
SF er et parti i udvikling. Vi er stolte af, at vi forandrer os. Det er vores styrke. Der har været lidt snak om, at SF har en hær af spindoktorer og pressefolk og rådgivere og topstyring. Sludder. Vores budgetter er ikke anderledes end alle andre partiers. Folketingsmedlemmerne har den hjælp og assistance, som Folketingets regler lægger op til. Men jeg medgiver gerne, at dem vi har, er dygtige.
SF lavede en fantastisk valgkamp – på meget små budgetter. På få år er vi gået fra 6000 medlemmer til 16.000. Det kræver, at vi kan ændre os, flytte os, justere. 16.000 medlemmer betyder også, at vi spænder over flere meninger. Men det er en styrke for SF. Og dét styrkede SF vi står med i dag er en styrkelse af oppositionen – og dermed en trussel mod Anders Fogh.
I dag er der 23 medlemmer af SF’s folketingsgruppe. Og vi trækker på de erfaringer vi har.
Astrid – som kommer lige fra ældreplejen. Özlem, der er sygeplejerske. Karsten, der kommer lige fra fagbevægelsen. Det er folk, der ved hvad de taler om. Vi deler danskernes erfaringer.
Vi har en professionel organisation – for vi vil gerne i kontakt med borgerne. Det skal være sådan, at de stadig færre danskere, der ikke stemmer SF – de gør det fordi de præcis ved, hvad vi mener. Det er jo en ærlig sag at være uenig. Men at så mange danskere i dag bakker om SF skyldes, at vi tør tage debatten.
Vi insisterer på at udfordre. Vi insisterer på, at give den danske befolkning et helt klart billede af, at det kan gøres bedre. Vi giver fortællingen om håb, vi styrker tiltroen til, at hvis SF kommer med i en ny regering, så vil danskerne opleve positive forandringer i deres tilværelse. Danskerne vil opleve, at der skabes resultater, som vi er mange der har sukket efter i årevis.
At vores velfærd fungerer. At vores skoler ikke har sundhedsfarlige fugtskader og toiletter, der lugter så fælt, at vores børn må holde sig hele dagen. At vores unge får den støtte der skal holde dem i klasselokalet på den tekniske skole, i stedet for at hænge ud på Blågårds Plads. At mennesker – også mange af anden etnisk herkomst – ikke fanges i fattigdomsfælden. At vores patienter ikke skal rykke tilbage til start, når de tre gange om dagen møder en ny læge som ikke har haft tid til at læse journalen. De ældre, som får lov at ligge i sengen i timevis eller ikke kan få hjælp til helt basale ting til en værdig tilværelse. Vi er – og det forpligter – bærere af løftet om, at det danske samfund har potentiale og ambitioner, der er langt større end dét, der indfries under denne regering.
* * *
Tag nu overenskomstforhandlingerne og de strejker, som kan bryde ud, hvad dag det skal være. Men de snart strejkende offentligt ansatte kæmper for, at velfærdssamfundet ikke skal bryde sammen. Dansk Folkeparti beskylder SF for at smide benzin på bålet, for at fremtvinge konflikt. Til det må jeg sige: Det er Dansk Folkeparti der har svigtet de offentligt ansatte og nu i årevis har givet skattelettelser til de rigeste og til virksomhederne… Og dermed har svigtet kernetropperne i den danske velfærd:
Sygeplejerskerne, pædagogerne, skolelærerne, sosu-assistenterne, politibetjentene og alle de andre, som hver dag er med til, at få det her samfund til at hænge sammen. Vil Dansk Folkeparti være med på en pagt? Vil Dansk Folkeparti være med til at indgå en alliance om de offentligt ansattes vilkår?
Jeg forstår godt de forbund som truer med strejke. For et par uger siden kunne man læse i Jyllands Posten, at optaget på uddannelserne til pædagoger, skolelærere, sygeplejersker osv. er dramatisk faldet. Hvorfor? Fordi det er fag, der i dag er uden prestige. Fordi det er udskældte erhverv. Fordi lønnen er dårlig.
Fordi tiden til at løse opgaverne er for kort. Og fordi friheden til at løse opgaven er for lille. Det er helt klart, at i et så rigt samfund som det danske – som er blevet rigt og stærkt ikke på trods af en stærk offentlig sektor, men på grund af en stærk offentlig sektor – så lægger regeringen i disse år grunden til dens totale kollaps.
De faggrupper, som måske om få dage går i strejke – de kæmper ikke bare for deres egen løn. De kæmper for vores alle sammens velfærd. De kæmper for, at de også har overskud til at gå på arbejde i morgen og passe vores ældre, vores børn, vores syge. De kæmper for, at der også er mennesker som om 10 og 20 år, har lyst til at hjælpe andre.
Det er godt at vi har den danske fagbevægelse. Når Pia Kjærsgaard og regeringen taler om ”den danske model” så er det næsten altid alle de andre arbejdsmarkedsparter - ikke fagbevægelsen - de taler om. Sådan er det ikke i SF.
Men jeg fatter simpelthen ikke, at et så rigt land som Danmark, som i efterhånden en del år har haft konstant velstandsstigning, med åbne øjne lader velfærden forfalde – og uligheden vokse. SF er i dag dét parti der, om nogen, tør binde an med de nødvendige beslutninger, der kan sikre at vi mindsker uligheden. Jeg får stadig sager fra mennesker som i årevis skal kæmpe for at få en førtidspension, selv om deres liv er et smertehelvede. Vi har socialrådgivere som kører ned, fordi antallet af sociale sager bare vokser og vokser – og sagernes karakter bliver værre og værre. Hvad er velfærdsministerens svar?
Hun skyder budbringeren, som da Karen Jespersen for nogle uger siden hellere ville undersøge, om vores Özlem havde handlet korrekt som sygeplejerske, end undersøge om der var hold i kritikken af socialrådgivernes arbejdsvilkår og borgernes livsvilkår. Jeg er glad for at kunne sige, at SF – med Özlem og Anne Baastrup i spidsen – har kæmpet for de offentligt ansattes ytringsfrihed. Og kæmpet for at få denne sociale skandale frem i lyset. Ministeren aner jo ikke hvor skoen trykker.
Og derfor er min opfordring til alle offentligt ansatte, det oplever at de ikke kan yde udsatte borgere den service, den hjælp og den støtte som de har krav på: Skriv til velfærdsministeren om jeres erfaringer - med kopi til SF. Så vil vi holde ministeren fast, til hun undersøger hver enkelt sag med samme nidkærhed, som hun ville undersøge Özlem. Og lad os så se, om ministeren skulle vågne op. Jeg tvivler ærlig talt på, at Karen Jespersen kan bestå et sådant realitets-check.
Når I ser jer omkring ser I vores valg-slogan: Det ku’ være så godt. Men – mine damer og herrer. Vi er til landsmøde – og jeg synes faktisk det er temmelig godt, lige her, lige nu. Bag sådan et landsmøde ligger der et kæmpe arbejde – skjult for jer og for offentligheden. Der er rigtig mange der har knoklet for at få det her til at lykkes. En væsentlig grund til, at vi er så mange her i dag, og at SF har den styrke vi i dag har – er Jakob. Jeg vil gerne bede Jakob om at komme herop.
Og så vil jeg ønske os alle sammen et godt landsmøde – et landsmøde, hvor vi får talt og diskuteret om de politiske håb og drømme vi har. Et landsmøde hvor vi drøfter, hvad det er for forandringer der skal til, for at vores håb kan realiseres og for at vi kan se frugten af vores arbejde. Og hvilke resultater danskerne skal kunne bedømme os på.
Godt landsmøde.