Retten til uddannelse for alle børn, særligt piger, er en af de vigtigste rettigheder i verdenssamfundet. Jeg synes der mangler fokus på det, også i Danmark
Når piger kommer i skole, bidrager det til mere stabile, modstandsdygtige samfund. En mere ligestillet verden er til gavn for alle.
I oktober mødte jeg Yoventine på 17 år fra Kenya. Hun var på besøg i Danmark i forbindelse med FN’s pigedag. I 2019 blev Yoventine blev tvunget til at droppe ud af skolen, fordi hendes forældre ville have hende til at arbejde som husholderske. Hendes familie er meget fattige.
Men hun ville i skole. Hun tog sagen i egen hånd og gennem Planbørnefonden fik Yoventineet stipendium til at komme tilbage på skolebænken
Sammen med en gruppe unge støtter hun andre piger, giver dem seksualundervisning og oplyser om deres rettigheder, så de ved, at de har samme ret til at gå i skole som drengene.
Da jeg mødte Yoventine var jeg utrolig imponeret over alt det, hun gør.
Vi synes begge to, at vi i Danmark og Kenya burde samarbejde meget mere og lære fra hinanden.
Yoventine endte heldigvis kun med at være uden for skolesystemet i fire måneder. Men lige nu er der 61 millioner i verden der ikke i (grund)skole.
Uddannelse handler ikke bare om at kunne læse og skrive. Det handler for mange også om liv og død. Et barn, hvis mor kan læse, har 50 procent større chance for overlevelse efter sit femte leveår.
Hvis alle piger i verden fik 12 års kvalitetsuddannelse, ville vi kunne stoppe stort set alle børneægteskaber, halvere spædbørnsdødelighed og reducere antallet af tidlige graviditeter med to tredjedele og herved overvinde nogle af de vigtigste barrierer mod ligestilling og trivsel.
I Danmark er vi privilegerede nok til at være vokset op i et land med lige adgang til kvalitetsuddannelse. Det privilegium må aldrig blive en hvilepude. Det giver os et ansvar for at hjælpe dem, der ikke er vokset op med de samme privilegier.
Yoventine fra Kenya kom heldigvis tilbage i skole. Men det er langt virkelighed for alle børn og unge.
Lad os skrue ambitionerne op, sætte børns uddannelse øverst på dagsorden – for os og verdenssamfundet!