Hvorfor er EU-politikken vigtig at engagere sig i, hvis vi skal have et sundt demokrati – også efter valget d. 9. juni?
Efter den 9. juni 2024 har 450 mio. europæere sat et kryds i stemmeboksen, der bliver definerende for den retning, EU bevæger sig i de kommende år.
Efter den 9. juni 2024 har 450 mio. europæere sat et kryds i stemmeboksen, der bliver definerende for den retning, EU bevæger sig i de kommende år.
Europa står over for afgørende valg om fremtiden for klima, miljø , sikkerhed, teknologi, rettigheder, EU’s rolle i verden og meget mere.
Andre europæere – Ukrainerne – kæmper med livet som indsats for deres demokrati og retten til at eksistere som frit land. I Georgien kæmper tusinder af demonstranter for, at deres fremtid i EU ikke sættes over styr. I Belarus kæmper den demokratiske opposition via eksil.
Det er værd at huske på, når vi i Danmark tager vi vores demokrati og europæiske fællesskab med fælles værdier meget for givet.
Så vi også kan rette op, når det går galt i EU. F.eks. borgere og civilsamfundet kamp mod Orbans Ungarn, hvor retsstaten og rettigheder er i stærk tilbagegang – trods EU deres medlemskab.
Sidste år passerede vi 50-året for dansk EU-medlemskab. Det er på tide, at vi bliver bedre til at engagere os i samtaler om Europa, så vi klæder hinanden på til at være medskabere af morgendagens EU.
Særligt i en tid, hvor højrenationalistiske bevægelser vinder frem i Europa, og vi risikerer at sætte fællesskabet over styr.
Det er gennem nemlig EU, dine og mine rettigheder er beskyttet. Hver dag, selvom vi ikke lægger mærke til det.
Om vores mad og alle de produkter vi køber, er sikre og fri for farlige stoffer.
At vi kan rejse og arbejde frit mellem 27 lande.
At den digitale verden, kunstig intelligens og sociale medier bliver sikre at bruge.
At vi fik vacciner under coronakrisen.
At vi forbedrer ligestillingen på arbejdsmarkedet.
At vi går sammen om beskyttelsen af natur, miljø og bekæmpelse af klimakrisen.
EU vedtager i gennemsnit omkring 2000 love og beslutninger om året. Og en stor del af den lovgivning, Folketinget vedtager, er faktisk bare EU lovgivning der skal implementeres.
Er det ikke på tide, at vi taler lidt mere om de enorme forandringer, det medfører – på godt og ondt?
Vi øger demokratiske kontrol og også kvaliteten af de beslutninger, der træffes. Det vil også styrke befolkningens tillid til det politiske system.
Mit håb er, at vi kan gøre EU-debatten vedkommende og tilgængelig. Borgernær. Livlig.
Relevant. Engagerende. Provokerende. Mangfoldig. Inkluderende. Og at vi i højere grad føler os som europæere, fordi vi kan spejle os på tværs af lande og kulturer.
I december sidste år erklærede regeringen og en række af Folketingets partier, at ”den nye geopolitiske virkelighed kalder på et helhjertet dansk engagement i EU” og at vi i dansk europapolitik ”tør tænke nyt”.
En ambition, som skal væk fra papiret og ud at leve virkeligheden. Alle borgere, politikere og medier skal engageres.
Hvordan sikrer vi fundamentale rettigheder og stærke demokratier i Europa og i resten af verden?
Hvordan styrkes Europa i en mere usikker verden?
Hvordan løser vi klimakrisen?
Hvad er den langsigtede vision for det EU, som blev skabt på en præmis om fredelig sameksistens?
Vi skylder os selv at give plads og prioritet til de store – til tider filosofiske, fremadskuende og vanskelige – europæiske samtaler. Frem for nøjes med gule bjælker, når løbet allerede er kørt i Bruxelles og beslutningerne er truffet.
Det sker ganske vist allerede gennem dygtige eksperter, journalister, aktivister og civilsamfund – men det vigtige arbejde skal nå mange flere.
Alle medier bør opprioritere EU- og udlandsredaktionerne markant. Lad os afholde EUskolevalg og styrke undervisningen om EU.
Lad os sænke valgretsalderen, og modernisere demokratiet ved at give flere unge mulighed for at deltage valghandlingen i en tid, hvor globale udfordringer kun bliver større og de unge færre i antal.
Nej, det er ikke ligetil at gennemskue institutioner og beslutningsprocedurer i EU. Men det er et fælles ansvar at sikre, at de fleste kan og vil deltage i samtalen.
Selvom det ikke er nemt at holde styr på hvordan EU fungerer, kan man godt have en holdning til social retfærdighed i EU’s klimapolitik, lovbestemt mindsteløn, hvilke energikilder der er grønne og meget mere.
Ligesom det heller ikke er et krav at være ekspert på hvordan Folketinget fungerer for at have en holdning til, om der skal være flere sygeplejersker, om kandidatuddannelserne skal forkortes, eller hvorvidt kontakthjælpsloftet skal hæves i Danmark.
Præmissen om, at ”EU er langt væk og svært at forstå” og at vi derfor kan vi ikke tage stilling til EU-politik holder ikke. Men vi bliver nødt til at løfte i flok. Det kræver, at man fra politisk side gør en oprigtig indsats.
Jeg håber, vi kan fremtidssikre et sundt demokrati.
Husk at stem den 9. juni til Europa-Parlamentsvalget. Brug din stemme, ellers tager andre valget for dig.