Julie Johanne Arenholt

Julie Arenholts fader var en af de få embedsmænd, der i provisorietiden vovede at træde frem med kritik af regeringen Estrup, og Julie Arenholt fik i sin ungdom yderligere næring til en politisk “Venstreanskuelse” ved sin færden i Elisabeth og C. Hostrups hjem. Faderen sympatiserede dog ikke med hendes ønske om en længere uddannelse. Efter almindelig forberedelseseksamen tog hun derfor i 1890 arbejde som privatlærerinde, et af de få erhverv, der blev anset som passende for en ung pige af god familie. Sine pædagogiske evner brugte hun bl.a. til at gøre piger interesserede i matematik og fysik. For egen regning tog hun i 1896 adgangseksamen til Polyteknisk Læreanstalt, det senere Danmarks Tekniske Universitet, og i 1901 afsluttede hun sit studium som den første kvindelige fabriksingeniør i Danmark og den tredje kvindelige cand.polyt. efter Betzy Meyer og Agnes Nielsen. Efter afgangseksamen blev hun ansat som laboratorieassistent, indtil 1903 ved Polyteknisk Læreanstalt, derefter på Detlefsen og Meyers laboratorium.

I 1910 søgte og fik Julie Arenholt en nyoprettet stilling som fabriksinspektør i Direktoratet for Arbejds- og Fabriktilsynet med det specielle hverv at føre tilsyn med arbejdsforhold og hygiejne i bagerier og konditorier i København og på Frbg. Denne stilling beklædte hun frem til sin pensionering i 1939. Udnævnelsen skete på trods af modstand fra den daværende direktør Haldor Topsøe, ligesom det vakte en del opsigt i pressen, at en kvinde skulle føre tilsyn med virksomheder, der næsten udelukkende beskæftigede mænd. I sit arbejde som den anden kvindelige fabriksinspektør i Danmark efter Annette Vedel kom Julie Arenholt i kontakt med mennesker fra alle samfundslag. Hun overvandt den første modstand og til trods for, at hendes inspektioner aldrig var velkomne, formåede hun at gøre sig alment respekteret.