Jesper Brochmand

Jesper Brochmand, Jesper Rasmussen Brochmand,  5.8.1585-19.4.1652, biskop. Født i Køge, død i Kbh., begravet i Frue k. Fem år gammel blev B. sat i Køge latinskole og sendtes 1598 til Herlufsholm hvorfra han allerede 1601 kunne afgå til universitetet. Endnu s.å. kaldte rektoren, filologen Hans Alanus, ham tilbage til skolen som hører. Da hans moder skaffede ham mulighed for at studere i udlandet rejste han 1603 til Holland hvor han fra 1604 studerede i Leiden under de berømte filologer J. Lipsius, J. Scaliger, D. Heinsius o.fl. Han var indskrevet som teologisk student, men hans studier synes udelukkende at have omfattet græsk og filosofi. 1605–07 opholdt han sig i Franeker hvor han udgav en del filosofiske disputatser og – skønt endnu uden akademisk grad – fik tilladelse til at holde filosofiske forelæsninger. Arild Huitfeldt der var skoleherre på Herlufsholm kaldte ham 1608 hjem til posten som rektor hvilken han overtog efter først at have disputeret for magistergraden. 1610 udnævntes han til professor pædagogicus ved universitetet. N.å. ægtede han Sille Tønnesdatter Balchenburg der i tretten år havde været i huset hos kansleren Chr. Friis til Borreby og fru Mette Hardenberg – kansleren gjorde deres bryllup. 1613 blev B. professor i græsk; hans omfattende kendskab til den klassiske litteratur som bl.a. fremtræder i hans Qvæstiones miscellæ philologicæ et philosophicæ, 1615, satte siden mærkelige spor i hans teologiske arbejder.

Medens B. 1614 var det filosofiske fakultets dekan begyndte de dogmatiske retsforfølgelser der tilintetgjorde den kryptocalvinistiske bevægelse og banede vej for den lutherske enevælde i den danske kirke. Præsten Oluf Kock blev dømt for sine angreb på ortodoksiens forkæmper, den teologiske professor Hans Povlsen Resen, men denne måtte dog efter kgl. befaling udarbejde et forsvarsskrift, "De sancta fide", med redegørelse for sit dogmatiske standpunkt som før han tiltrådte sit embede som Sjællands biskop skulle forelægges de københavnske professorer og landets biskopper. På en række møder på universitetet forelæste B. skriftets otte kapitler hvortil Resen føjede nogle yderligere forklaringer, og da B. derefter skulle afgive sin erklæring udtalte han sig i fuld overensstemmelse med Resen. Denne indsattes 1615, og samtidig blev B. forfremmet til professor i teologi og endnu s.å. kreeret til dr. teol. Hans embedsgerning blev dog i de første år ofte afbrudt af anden virksomhed. 30.7.1615 blev der efter kgl. befaling nedsat en kommission bestående af Christen Friis til Kragerup samt professorerne Elias Eisenberg og B. til undersøgelse af den fynske biskop Hans Knudsen Vejles embedsforhold; efter forhør i stiftet 1615 og i Kbh. 1616 endte sagen i juni s.å. med at Vejle som calvinist blev dømt fra sit embede. I foråret 1617 måtte B. atter afbryde sit universitetsarbejde da kongen udnævnte ham til lærer for tronfølgeren prins Christian; i to år opholdt han sig med prinsen på Kronborg med fuld professorløn mens hans forelæsninger holdtes af hans kolleger ved fakultetet. Juni 1620 skulle han have været universitetets rektor, men valget måtte overføres på en anden da han først i juli s.å. havde fuldendt sit hverv ved hove. 1621 fik han som efterløn et kanonikat i Lunds domkapitel. Som anset, praktisk skolemand blev B. taget med på råd ved de forhandlinger der på denne tid førtes om forbedringer i skolevæsenet, og kongen overdrog ham endogså 1622 udarbejdelsen af en ny skolebog.