Skip to content

Suzanne Brøgger

Forfatter

18. nov 1944 (80 år)
Isak Hoffmeyer. Gyldendal

Profil

Suzanne Brøgger er en dansk forfatter. Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der skarpt kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Offentliggørelsen af det private, opgøret med de snærende bånd og konventioner, ikke mindst for kvinderne, videreførte Brøgger i Kærlighedens veje og vildveje (1975).
Brøgger skriver i mange genrer og ofte blander dem i de enkelte værker; essays, prosa, lyrik, autofiktion, selvbiografi og journalistik. Ofte drejer hun sætningerne til overraskende og provokerende pointer, skaber skæve vinkler og trækker på en fandenivoldsk humor. Hendes forfatterskab, der også tæller børnebøger og oversættelser, afspejler ikke bare et livs voldsomme omskiftelser, men også nogle årtier, hvor holdninger, moral og livspraksis har været i konstant opbrud. Selveksperiment og skriveeksperiment har fra begyndelsen været tæt koblet til hinanden. På den måde har Suzanne Brøgger været en af nyere dansk litteraturs mest spektakulære eksponenter for autofiktion.

Taler