Biografi

Vilhelm Buhl (16. oktober 1881, Fredericia – 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.

Døbt i sognet Trinitatis i Fredericia den 4. december 1881 af forældrene avlsbruger Hans Peter Buhl og hustru Magdalene Augusta Johanne Rasmussen. I kirkebogen for hans fødsel står som anmærkning “Er udtraadt af Folkekirken. Meddelelse fra Kristkirken i Kobhv af 17. november 1908.“.

Vilhelm Buhl var jurist og var som studerende medstifter af Juridisk Diskussionsklub i 1903. Blev i 1924 skattedirektør i København. Han blev medlem af Landstinget i 1932 og var fra 1939 til 1953 medlem af Folketinget, valgt for Socialdemokratiet. Fra 1937 til 1942 fungerede han som en driftsikker finansminister i den socialdemokratisk-radikale Stauning/Munch-regering.

Efter Staunings død i maj 1942 var han en naturlig arvtager til posten som statsminister. Han holdt i efteråret 1942 sin ”antisabotagetale”, som indbragte ham stærk kritik fra modstandskredse. I talen opfordrede han befolkningen til at stikke danske sabotører. En opfordring som han ikke senere blev straffet for. Buhl var ikke tyskvenlig og måtte allerede i november gå af efter tysk pres. Han blev efterfulgt af Erik Scavenius. Efter 29. august 1943 var han i den regeringsløse tid den faktiske regeringsleder. Han sad i spidsen i forhandlingerne med Frihedsrådet om de politiske forhold efter det forventede tyske nederlag.

Vilhelm Buhl blev statsminister i befrielsesregeringen i 1945 og sad på posten, til folketingsvalget i oktober 1945. Han afløstes af Venstres Knud Kristensen. I regeringen Hans Hedtoft I fra 1947 til 1950 var han minister uden portefølje med betydelig indflydelse på den økonomiske politik, i praksis den første danske økonomiminister.