Leif Davidsen
Forfatter og journalist
25. jun 1950 (74 år)
Mogens Engelund
Profil
Leif Davidsen, f. 1950, dansk forfatter og journalist. Leif Davidsen var i en årrække Danmarks Radios tv-korrespondent i Moskva. I 1984 debuterede han med romanen Uhellige Alliancer, en thriller, der foregår i Spanien efter demokratiets indførelse.
Siden skrev han trilogien Den russiske sangerinde (1988), filmatiseret 1993, Den sidste spion (1991) og Den troskyldige russer (1993). Alle tre er politiske kriminalromaner om Sovjetunionens sammenbrud og tiden lige efter, ofte med satirisk understregning af Danmarks noget søvnige og passive deltagelse i Ruslands turbulente forvandlinger i den kolde krigs sidste fase.