H.M. Kong Frederik VIII
3. jun 1843 - 14. maj 1912 (68 år)
Carl Christian Sonne
Profil
Frederik 8. var konge af Danmark i perioden 1906-1912. Han var søn af Christian 9. og dronning Louise og blev i 1869 gift med prinsesse Louise af Sverige.
Frederik fik en militær uddannelse. I 1863 indtrådte han i Statsrådet og støttede her sin fars forsøg på at bevare hertugdømmerne i personalunion med kongeriget. Året efter accepterede Frederik realistisk nederlaget til tyskerne og dets konsekvenser for Danmarks fremtidige stilling. Den endelige fred betegnede han i statsrådet som "Vorherres Vilie", og han sagde, at dette var "den eneste Trøst", en udtalelse, som faldt godt i tråd med hans senere valgsprog.