Hans Hedtoft

Hans Hedtoft, Hans Hedtoft-Hansen, 21.4.1903-29.1.1955, statsminister. Hans Hedtoft blev født som den yngste i en børneflok på 11 der var sammensat af tre hold søskende. Faderen var invalid og døde mens Hans Hedtoft var dreng, og det beskedne arbejderhjem blev økonomisk hårdt belastet. Hedtoft var kommet i mellemskolen, men måtte nu gå ud af 2. mellem og kom i stentrykkerlære i fødebyen. Som lærling begyndte Hans Hedtoft sin politiske og organisatoriske karriere. Han kom med i ledelsen af både den stedlige, meget aktive lærlingeforening og af den socialdemokratiske ungdomsforening. Ved splittelsen i 1920 mellem den kommunistiske og den partitro fløj fulgte han den sidste. Bevægelsen i Århus var på den tid meget velorganiseret og gennemførte et systematisk skolingsarbejde af medlemmerne: talekunst, samfundsspørgsmål, litteratur var hovedfagene. Hans Hedtoft blev selv kursusleder efter at han havde været på den tyske partiskole Tinz. Her blev han som så mange andre – bl.a. hans få år yngre kammerat H.C. Hansen – indfanget af ideerne i den såkaldte etiske socialisme der bl.a. stærkt understregede lederens forpligtelse til at fastholde en række moralske normer og dermed være forbillede for medlemmerne. 1922 blev Hans Hedtoft sekretær og 1927–29 forretningsfører (formand) for DSU der var i hastig vækst og fra 1921 til 1929 forøgede sit medlemstal fra 5300 til ca. 10600 medlemmer. Hans Hedtoft viste allerede her sit store organisatoriske talent og sine evner for at gennemføre en veltilrettelagt propaganda, men også allerede her var der mange der fæstnede sig ved at styrken lå i ideerne, i evnen til at se de lange linjer og mindre i det trælse hverdagsarbejde. Til gengæld var han i stand til at inspirere andre til dette.

I denne periode overvejede han flere gange at gå til den socialdemokratiske presse, men i 1929 blev han assistent – nærmest 2. partisekretær efter Alsing Andersen – på partiets hovedkontor i København. Ved valget samme år rykkede Alsing Andersen ind i folketinget, og Hans Hedtoft efterfulgte ham da som sekretær for rigsdagsgruppen. De følgende år var rige på udfordringer der kaldte på Hans Hedtofts særlige type. Først kommunisterne og senere både den uorganiserede og den organiserede nazisme fremstod som alvorlige trusler mod såvel partiet som demokratiet. Først gjaldt det kommunisterne. Hans Hedtoft udgav 1933 hæftet Kommunisterne splitter der dokumentarisk viste deres Moskvastyrede kamp mod de vestlige socialdemokratier, en ofte brugt Hedtoft-vending var i disse år også "Moskvas disciple arbejder". I den følgende tid blev der udført et omfattende informationsarbejde for at afdække kommunisternes arbejde og deres mange dækorganisationer. På Hans Hedtofts initiativ blev dette arbejde fra 1935 centraliseret i HIPA (Hovedorganisationernes informationsog propaganda afdeling).