Mouritz Mørk Hansen

M. Mørk Hansen, Mouritz Mørk Hansen,  28.9.1815-18.8.1895, præst. Født i Todbjerg ved Århus, død i Vonsild, begravet sst. M. H. blev 1835 student fra Nykøbing F. og 1840 cand.teol. Indtil 1844 forblev han i hovedstaden sysselsat væsentlig med historisk studium og undervisning. Han var en ivrig deltager i tidens bevægede studenterliv, var bl.a. medlem af Academicums bestyrelse og blandt lederne af studentertoget til Uppsala 1843. Han prægedes for livet af 40ernes liberale og nationale ideer. 1844 blev han hjælpepræst i Nykøbing F. og 1846 kateket sst. 1848 valgtes han til medlem af den grundlovgivende rigsdag for Maribo amts 5. kreds; til den ordinære rigsdag søgte han ikke valg. 1850 blev han sognepræst til Felsted ved Åbenrå og fra den tid fik Sønderjylland førstepladsen i al hans udadvendte gerning. Han knyttedes stærkt til A. Regenburg og forsvarede sprogreskripterne både i disse år og i 80erne, da diskussionen om dem blussede op ved udgivelsen af biskop H. Martensens erindringer. Interesse for offentlige forhold førte ham 1859 ind i den slesvigske stænderforsamling valgt af gejstligheden i 1. distrikt. Her blev han hyppigt brugt af det danske mindretal som ordfører. Under krigen blev han genstand for en temmelig ublid behandling fra tyskernes side, var flere gange arresteret og 23.7.1864 blev han afskediget. I de gamle sønderjyske sogne syd for Kolding, som ved fredsslutningen forblev ved Danmark, fik han nu sin virksomhed, og disse sogne valgte ham 1865 til deres repræsentant i rigsrådets folketing; 1866 blev han sognepræst i Vonsild og Dalby. Nære personlige forbindelser i Sønderjylland gjorde ham det muligt at følge nøje med i den nationale udvikling; han var i en lang årrække hovedmeddeleren af oplysninger om sønderjyske forhold til førende hovedstadsblade, 1866-81 til Fædrelandet og derefter til Dagbladet. Sønderjyske førere som J. P. Junggreen og Gustav Johannsen stod han personligt nær, og de drog nytte af hans historiske viden. Da de sønderjyske foreninger dannedes blev han en ofte brugt ordfører ved deres sammenkomster. 1892 blev han æresmedlem af De samvirkende sønderjyske foreningers overbestyrelse. Som formand for disse foreningers skoleudvalg var han især virksom for indsamling til en ny bygning på efterskolen i Hejls (1891). – M. H.s forfatterskab der indledtes 1848 med en skildring af kirkens historie og fortsatte med lærebøger i kirkehistorie og verdenshistorie, viedes efterhånden helt sønderjyske forhold. Han udgav 1863-64 sammen med pastor C. L. Nielsen Kirkelig Statistik over Slesvig Stift, 1865 en biografi af Laurids Skau, 1865 Slesvigske Tilstande og Stemninger under den tydske Besættelse 1864, 1868 Sønderjydernes Kamp for Modersmaalet, 1885 Den danske Sag i Sønderjylland, forhandlet i Berlin og 1890 Om det tyske Skolesprog i det dansktalende Sønderjylland. - Tit. stiftsprovst 1894. – Sønnen Volmer Johannes Mørk-Hansen, født 23.7.1856, død 29.1.1929, tog afgang fra akademiet som arkitekt 1883 og fulgte stilmæssigt J. D. Herholdt. Af hans bedste arbejder kan nævnes Skovgård i Hammer bakker, Vodskov skole og stiftelsen Ane Maries hus i Vrensted. 1887-93 var han medredaktør af Ældre nordisk Architektur. R. 1919.

Forældre: sognepræst, sidst i Ønslev, Christian Erhard Hansen (1777-1853) og Anna Maria Mørch (1780-1863). Gift 12.11.1846 i Ønslev med Charlotte Dorothea Frederikke Gotholdine Levinsen, født 7.1.1825 i Ringkøbing, død 13.3.1882 i Vonsild, d. af amtsforvalter, justitsråd Levin L. (1784-1833) og Inger Dorothea Tvede (1795-1872).