Mimi Jakobsen
Fhv. politiker, Centrum-Demokraterne
19. nov 1948 (76 år)
Folketinget
Profil
Mimi Jakobsen er en tidligere dansk politiker, medlem af Folketinget for Centrum-Demokraterne (CD) fra 1977 til 2001 og formand for partiet i årene 1989-2005. Hun har beklædt en række forskellige ministerposter. Fra 1988 til 1991 var hun administrerende direktør i Scleroseforeningen, og fra 2000 til 2015 var hun generalsekretær for Red Barnet.
Mimi Jakobsen er datter af Centrum-Demokraternes stifter Erhard Jakobsen, som hun afløste som formand i 1989. I perioden 1974-1982 var hun medlem af kommunalbestyrelsen i Gladsaxe Kommune, hvor hendes far havde været borgmester. I 1977 blev hun valgt som Centrum-Demokraternes folketingskandidat i Nykøbing Falster-kredsen og opnåede valg ved folketingsvalget samme år, hvor partiet gik frem fra 4 til 11 mandater.