Ella Jensen

Ella Jensen blev i 1963 valgt til forbundsformand i Tobaksarbejderforbundet som den første kvinde i et blandet forbund. Hermed var en milesten sat i det banebrydende arbejde, hun gennem hele sit liv udførte som fagligt aktiv og vedholdende forkæmper for kvinders ligestilling på arbejdsmarkedet og i familien. Både før og efter valget til forbundsformand kom hun ved sine faste meninger og sin dygtighed til at bryde de traditionelle kønsbarrierer, der var i fagbevægelsen.

Ella Jensen startede sin karriere i “tobakken” i 1929 på P. Wulffs tobaksfabrik, hvor hun blev ansat som stripper, et kvindearbejde, som bestod i at fjerne stilken fra tobaksbladene, så cigarmagerne kunne rulle cigarer af dem. Hun var ikke ukendt med arbejdet, for som stor skolepige havde hun strippet tobaksblade til flere af sine brødre, der var tobaksmagere. Hun voksede op i en arbejderfamilie i Glostrup, som yngste barn af en børneflok på otte. Faderen arbejdede på en træskofabrik, og moderen var syerske og havde indimellem hjemmearbejde, som hun passede sammen med den store familie. Som andre arbejderbørn på denne tid måtte Ella Jensen hjælpe til, men hun havde en harmonisk barndom, hvor der også var tid til leg og fornøjelser. Hun ville gerne have været lærerinde, men det kom ikke på tale, for faderen havde brug for hende i den kiosk, han havde erhvervet. Efter hans død i 1926 blev hun ekspeditrice i en cigarforretning, men de utilfredsstillende arbejdsforhold med lang arbejdstid og lav løn fik hende til at søge ind på tobaksfabrikken, hvor hun var ansat i 29 år. Efter i nogle år at have været tillidsrepræsentant hos Wulff blev Ella Jensen i 1944 valgt ind i bestyrelsen for Enigheden, Tobaksarbejderforbundets Københavns-afdeling. Dette førte i 1948 til en plads i Tobaksarbejderforbundets hovedbestyrelse. Fra 1944 engagerede hun sig også i politisk arbejde og var en årrække næstformand for den socialdemokratiske partiforening i Vanløse. 1954-58 var hun medlem af Borgerrepræsentationen, hvor hun bl.a. sad i budgetudvalget. En af de sager, der særligt optog hende, var udbygningen af husmoderafløsningsordningen, der var blevet vedtaget i 1949.