Jørgen Juul Petersen
Sognepræst
23. feb 1945 (79 år)
Privatfoto
Profil
Jørgen Juul Petersen er født i Hørsholm som søn af res. kapellan Victor Juul Petersen (1890-1954). Han blev student fra Rungsted Statsskole, var soldat i Livgarden og derefter var han elev på Krogerup Højskole. Han begyndte at studere teologi med forprøve i København og blev cand.theol. i 1974 fra Aarhus Universitet, hvor han har været undervisningsassistent. Senere har han studeret i Jerusalem og Tübingen. Fra 1976 var han præst i Hårslev på Fyn og siden præst i Bredsten. Jørgen Juul Petersen gik på pension i 2011.
Sammen med kollegaen Henrik Forman var han medstifter af Forlaget Mimer i 1988, hvor han har udgivet, oversat og selv skrevet bøger bl.a. prædiken- og debatbogen Hellere levende hund end død løve (2015) og Den blomstrende Bibel. Vilde planter med bibelske navne (2020). Han har været anmelder ved Præsteforeningens Blad og undervist på universitetet, på HF og folkeuniversitetet samt deltaget i den almindelige debat med artikler og indlæg bl.a. en artikel om terrorisme og apokalyptik samt en længere artikel om Prædikerens Bog.