Christian Kalkar
Præst
27. nov 1802 - 2. feb 1886 (83 år)
Det Kongelige Bibliotek/Public Domain
Profil
Christian Kalkar var en dansk teolog i 1800-tallet med et stort forfatterskab af eksegetisk, reformationshistorisk og almenoplysende art. Han var bredkirkelig, tilhænger af en synode og ivrig deltager i den kirkelige og kirkepolitiske debat.
Christian Kalkar var oprindelig jøde, men lod sig døbe og virkede efter teologisk eksamen i en årrække som lærer, derefter som præst 1843-1868. Efter at være blevet dr.phil. og dr.theol. indledte han med rastløs energi sit virke som forfatter.