Laura Kieler

Der ligger en enorm flid bag det store forfatterskab, som Laura Kieler efterlod sig. Samtidig med at hun var hustru og moder, skrev hun ca. 30 litterære værker, og derudover var hun en ivrig debattør i kvindeorganisationernes tidsskrifter.

Laura Kieler var født i Norge som datter af en norsk fader og en dansk moder. Hendes lange karriere indledtes i fædrelandet, da hun som 19-årig anonymt udgav en replik til Henrik Ibsen. I dramaet Brand, 1866, havde han skildret en mand med en dømmende gudstro. I Laura Kielers roman Brands Døtre, 1869, indser Brand på dødslejet sin fejltagelse, og han forsoner sig med døtrene og med sin Gud. Romanen er præget af forfatterens ungdom og hendes pietistiske moder, og den er som kunstværk betragtet temmelig håbløs. Men den vidner om en højt udviklet etik, som Laura Kieler nogle år senere handlede efter med det resultat, at hun mod sin vilje blev udstillet i offentligheden. Også denne gang spillede Ibsen, som hun besøgte i 1871, en central rolle. Efter faderens død 1872 flyttede hun til Danmark og blev året efter gift med den danske adjunkt Victor K. I ægteskabets første år blev han syg, og Laura Kieler optog i hemmelighed et banklån, som finansierede en rejse til syden, der helbredte ham. Men en gift kvinde havde ikke ret til at optage lån, og bedrageriet blev afsløret. I stedet for at se Laura Kielers handling som en kærlighedsgerning, så ægtefællen den udelukkende fra den juridiske vinkel. Han forlangte skilsmisse, hvilket indebar, at parrets nyfødte skulle blive hos ham, og hun måtte en tur på sindssygehospital for igen at få kontrol over et slidt følelsesliv. Hun blev senere taget til nåde af sin mand, men i 1879 blev parrets krise gennemspillet offentligt, da Ibsen i Et Dukkehjem på scenen lod sin Nora gøre, hvad Laura Kieler havde gjort i sit hjem. Hun glemte aldrig Ibsen for dette tillidsbrud.