Biografi

Johan Ludvig (Louis) Carl Christian Tido lensgreve Holstein til Ledreborg (kaldet Holstein-Ledreborg) (10. juni 1839 i Hochberg i Württemberg – 1. marts 1912 på Ledreborg) var en dansk godsejer og politiker (Venstre). Holstein var konseilspræsident (statsminister) fra 16. august til 28. oktober 1909 og forsvarsminister fra 18. oktober til 28. oktober 1909. Ministeriet Holstein-Ledreborg var desuden den første mindretalsregering i Danmark. Regeringen havde to programpunkter, som den også fik gennemført: At sikre parlamentarismen, og at sikre forsvarsordningen gennemførelse.

Han konverterede som ung til katolicismen og er den eneste danske katolske statsminister.