Kaj Mogensen
Sognepræst
26. maj 1942 - 6. nov 2021 (79 år)
Privatfoto
Profil
Kaj Mogensen blev cand.theol. fra Københavns Universitet i 1970 og arbejdede derefter i et par år som korpssekretær hos KFUM-spejderne. I 1973 blev han ansat som seminarieadjunkt på Nørre Nissum Seminarium, og i 1977 blev han lektor i Ny Testamente og religionspædagogik på Danmarks Lærerhøjskole. Fra 1984 og frem til sin pensionering i 2011 var han sognepræst i Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg Pastorat. Derefter virkede han som hjælpepræst i Morsø Frimenighed på Mors. Dertil har han siddet i bestyrelsen for andet Bibelselskabet, KFUM-spejdernes hovedbestyrelse, Danmarks kirkelige Mediecenter samt Sydthy Provstis Kirkehøjskole. Fra 1980 til 2004 virkede han som censor på den teologiske embedseksamen.
I 2018 blev han dr.theol. fra Aarhus Universitet med sin doktordisputats Livet – det dejligste eventyr. H.C. Andersens teologi. Han har derudover udgivet Frelse og fortabelse (2012). Af prædikensamlinger har han udgivet Den dybe sammenhæng. 25 prædikener fra 1. søndag i Advent til Palmesøndag (1988), Liv og tro. Prædikener (2014) samt Opstandelsesprædikener (2016) udgivet sammen med Maja Lise Engelhardt.