Jørgen Hermand Monrad

J.H. Monrad, Jørgen Herman Monrad, 4.2.1848-18.10.1903, præst, forfatter. Hjemmet var præget af kontakt med vækkelsen og det sydvestsjællandske broderkonvent, og Monrad blev tidligt grundtvigsk påvirket. Han blev student (Schneekloths skole) 1877 og cand.theol. 1873. I studietiden var han "Sjælen" i Foreningen X, en kreds af grundtvigske studenter der var optaget af teologi og kirkeligt indstillet, i regelen ret konservative; de tog afstand fra al (brandesiansk) kulturradikalisme og dens venstregrundtvigske implikationer, og brandesianismen var for M. både religiøst og moralsk en personlig anfægtelse. Efter en kort tid som lærer i Kbh. og som uordineret medhjælper i Søborg blev han 1875 kapellan i Farum, 1878 sognepræst i Lem (Salling), 1883 i Køge og 1890 sin svigerfars eftermand i Vartov.

1894 blev han efter C.F. Tietgens udtrykkelige ønske den første sognepræst ved Marmorkirken hvis "gyldne katedral" efter bygherrens mening skulle rumme Vartovmenigheden. Men den spaltedes; en del fulgte Monrad, en anden del blev hvor den var, og under venstrepolitisk indflydelse dannede en gruppe Københavns valgmenighed. Monrad var en ejendommelig natur, med hang til tungsind og dog fuld af vid og lune. Hans prædikener var korte og klare (næsten alle er bevaret i manus, rige på poetiske billeder, og hans æstetiske sans kom ofte hans skribentvirksomhed til gode, fx i Studier over grundtvigske Digte, 1896. Efter C.J. Brandt overtog han 1890 (sammen med L.J. Moltesen) den kirkelige højregrundtvigianismes organ Dansk Kirketidende som han placerede på et højt niveau, takket være sin journalistiske begavelse. Ikke mindst var hans ugentlige og lapidariske, tit meget morsomme, kommentarer til aktuelle forhold med til at skabe hans ry. Som polemiker var han skarp, dog oftest loyal, ialtfald over for andre kirkelige retninger; mht. venstregrundtvigianismen kunne det knibe. M. tog afstand fra den grundtvigske højrefløj der direkte ville samarbejde med Indre mission, men førte dog sammen med Vilh. Beck an i den adresse der 1895 reelt førte til at Th. Skat Rørdam blev Sjællands biskop; også i kampen mod kirkelig vielse af fraskilte stod de sammen, og i fællesskab med V.J. Hoff hævdede Monrad over for professor P. Madsen et særdeles konservativt syn på Bibelen.