Marie Sørine Louise Nørlund

Kvindevalgretsforkæmper Louise Nørlund blev opflasket med politik i sit barndomshjem i Beder uden for Århus. Hendes fader, en fæstebonde, som havde svunget sig op til selvstændig gårdmand og lokal sognekonge, blev rigsdagsmand, ligesom senere hendes lillebroder K.N. Kristiansen. I barndomshjemmet kom de radikal-demokratiske stiftere af Bondevennerne, bl.a. A.F. Tscherning på besøg. I 13-14-års alderen fik hun blik for lokalpolitik, da hun blev sat til at udregne Beders kommuneskatter. At både tyske og danske soldater under krigen i 1864 viste sig på gården, blev kimen til Louise Nørlunds senere antimilitarisme, der førte hende ind i Dansk Fredsforening i 1880’erne. Her blev hun til sin død en meget aktiv fredsagitator, skribent i Fredsbladet og medlem af bestyrelsen for kredsen i København Under Første Verdenskrig var hun 1915 blandt deltagerne på den internationale kvindefredskongres i Haag, der bl.a. førte til stiftelsen af Women’s International League for Peace and Freedom, hvortil Danske Kvinders Fredskæde året efter blev tilknyttet som dansk sektion.

Som voksen så Louise Nørlund tilbage på sig selv som sin faders datter snarere end sin moders. Moderlige reprimander lød, når Louise Nørlund blandede sig i mændenes politiske diskussioner, mens faderen var mere fremsynet og ansporede hende til at blive selverhvervende. Som ung overvejede hun at læse teologi, men opgav, da studiet på det tidspunkt ikke gav kvinder mulighed for at søge embede som præst. Senere i sit liv lagde hun afstand til teologer, fordi de talte “sort”. I tre-fire år arbejdede hun som privatlærerinde, indtil hun i 1877 tog lærerindeeksamen fra Beyer, Bohrs og Femmers Kursus. Fra 1878 blev Larslejstrædes Skole hendes faste arbejdsplads, først som timelærerinde, siden som fastansat, indtil hun gik på pension i 1910. Hun hørte 1891 til medstifterne af Københavns Kommunelærerindeforening, hvor hun siden slog til lyd for bedre avancementsmuligheder og højere lærerindelønninger ud fra det argument, at også kvindelige lærerkræfter var familieforsørgere.