Skip to content

Inger Merete Nordentoft

Skoleinspektør og politiker

18. aug 1903 - 22. okt 1960 (57 år)
Ingen kendte rettigheder

Profil

Inger Merete Nordentoft, 1903-1960, dansk pædagog og politiker, skoleinspektør på Katrinedals Skole i Vanløse fra 1945 til sin død; 1945-53 MF for Danmarks Kommunistiske Parti, som hun meldte sig ud af i 1957.
Inger Merete Nordentoft, der deltog aktivt i modstandsbevægelsen og var i bestyrelsen for Frit Danmarks lærergruppe, fik stor pædagogisk og politisk betydning, bl.a. i kraft af sine lærebøger til faget dansk og pjecen Opdragelse til Demokrati (1944). Hendes status som ugift mor gav anledning til intens pressedækning og foranledigede i årene efter 2. Verdenskrig en principiel moraldebat, men vakte også i visse samfundskredse modstand mod hendes stærke personlighed; således valgte ca. 1/4 af skolens forældre i 1948 at overflytte deres børn til den nye Rødkilde Skole tæt ved.

Taler