Hulda Pedersen

Hulda Pedersen blev født som sine forældres første barn tre måneder efter deres hjemkomst fra missionsarbejde i Indien. Familien måtte tage hjem på grund af moderens dårlige helbred, men ikke desto mindre fødte hun i de næste 16 år endnu 11 børn og var samtidig aktiv i Dansk Kvindesamfund. Hulda Pedersen tilbragte de første barneår i København, hvor faderen læste teologi. Derefter slog familien sig ned i Øse ved Varde, hvor Hulda Pedersen blev, til hun i 1897 begyndte på N. Zahles Seminarium. Moderens helbred blev ikke bedre, og Hulda Pedersen fungerede som reservemoder for sine mindre søskende, særlig for den yngste Andreas, som hun havde passet fra fødslen. Hun ville gerne være læge, og planen var først at læse til lærer og derefter tjene penge til medicinstudiet. Efter afsluttet lærereksamen i 1900 fik Hulda Pedersen arbejde ved Elise Smiths Skole i Århus. Her var hun i otte år og blev så optaget af undervisningen, at hun opgav medicinen.

I 1908 blev Hulda Pedersen ansat ved Christiansgades Borgerskole. Grunden til skoleskiftet var, at Andreas var flyttet ind hos hende, fordi han i Århus kunne få en bedre skolegang, men også fordi han var hendes “barn”. Det betød, at Hulda Pedersen måtte sikre sig et mere fast arbejde og en bedre løn, hvilket hun fik i den nye stilling, hvor hun blev, indtil hun gik på pension i 1942. Som lærer var hun pioner på flere områder. I naturhistorieundervisningen tog hun eleverne med på ekskursioner på alle årstider, for at de selv kunne se, opleve og indsamle. Hun opbyggede store naturhistoriske samlinger og var ofte utraditionel i sine metoder, bl.a. tog hun eleverne med til en nedlagt kirkegård, der blev gravet op i forbindelse med nybyggeri. Her samlede eleverne knogler og kranier, som de satte sammen til et helt skelet. Hun var foregangskvinde med hensyn til seksualundervisning i folkeskolen, som hun tog op i 1910. Det gav anledning til både kritik og forargelse, der dog efter kort tid forstummede. Med tiden blev hun tilmed en kendt foredragsholder for andre lærere, der ville høre, hvordan hun greb denne undervisning an. Fra 1909 til 1932 underviste Hulda Pedersen sideløbende på det indremissionske Århus Kvindeseminarium. Både i folkeskolen og på seminariet fik hun ry som en fremragende pædagog, der kunne kunsten at overføre sin egen entusiasme for faget til eleverne. Også fagpolitisk var hun aktiv. 1916 var hun medstifter af Købstadslærerindernes Valgforbund og formand for samme fra 1924 til 1942.