Bernhard Rée

Bernhard Rée, Bernhard Philip Rée,  18.7.1813-13.11.1868, redaktør, politiker. Født i Århus, død på sindssygeanstalten sst., begravet sst. (Mos. kgd.). R. tilhørte en fremtrædende jødisk slægt der havde gjort sig gældende i østjysk handelsliv og forbandt praktisk dygtighed med levende åndelige interesser. Han blev student fra Århus katedralskole 1830, tog 2. eksamen ved Kbh.s univ. og studerede jura uden dog at fuldføre studiet. Det politiske røre i Europa efter julirevolutionen optog hans interesse og gav ham en radikal og kosmopolitisk indstilling der i nogen grad kan sidestilles med Meïr Goldschmidts holdning. 1838 ansattes R. af sin farbrors unge enke som redaktør af Aalborg Stiftstidende som hun var udgiver af, ægtede hende 1841 og overtog ved hendes død 1845 bevillingen til bogtrykkeriet og blev medudgiver af bladet. Sin sans for praktisk foretagsomhed viste R. som boghandler i Ålborg 1841–47, udgiver af Læsecabinettet 1841–42, Almindelig dansk Landbotidende 1846 og Nyeste Aftenpost 1849 og ved optagethed af byens og egnens udvikling. Han var borgerrepræsentant 1844–46 og 1860–68 og fremsatte tanken om dampskibsforbindelse mellem Ålborg og Nørresundby hvad der resulterede i pontonbroen mellem de to byer. 1846–47 sad han i bestyrelsen for Ålborg amts landboforening og foreslog som medlem af Viborg stænderforsamling 1844–48 oprettelse ved Sorø akademi af et teoretisk-praktisk agerdyrkningsinstitut. Han talte i stænderforsamlingen for en jernbane op gennem Jylland: "At ville udelukke sig fra den europæiske Jernbanekæde vilde være at udelukke sig fra Civilisationen". Som bladudgiver tog han initiativ til en bedre postgang i Jylland og gav sit blad et levende og mere aktuelt præg end vanligt for provinsaviser dengang. Med stærkt engagement, til tider udtrykt i et skruet og svulstigt sprog, rejste han i sit blad krav om politiske og finansielle reformer og øgede sit oplag både nord og syd for Limfjorden. Især talte han bøndernes sag ud fra synspunkter der lå nær bondevennernes. Hans radikalisme kom ret til udfoldelse fra 1848. Han var med til at rejse den jyske martsbevægelse, stemte i stænderforsamlingen mod kongevalgte medlemmer af den grundlovgivende rigsforsamling hvor han, indvalgt fra Voldumkredsen, talte for etkammer, valgt ved almindelig valgret og hemmelig afstemning, og for indskrænkning af kongemagtens veto til et suspensivt veto.

1849–52 var R. valgt til folketinget i Bælumkredsen, 1852–54 og 1864–66 i Nibekredsen. Han var bl.a. talsmand for progressiv indkomstskat, opgivelse af Den kgl. Porcelainsfabrik og hestestutteriet og salg af De vestindiske øer. Kolonier havde for ham et magtpolitisk formål der ikke kunne gælde for Danmark. I disse som i mange andre sager afspejledes R.s overensstemmelse med det Tscherningske venstre som han ud fra sin helstatsopfattelse også fulgte i støtten til ministeriet A. S. Ørsted. Han stemte mod den reviderede grundlov 1866, indvalgtes ved nyvalget i landstinget, men udtrådte 1867, umyndiggjort pga. sindssyge, og døde 1868 på sindssygeanstalten i Århus. Gennem tre årtier havde han været foregangsmand på det jyske demokratis venstrefløj. Selv afledte han sit politiske kald af sin herkomst fra det forfulgte og undertrykte jødefolk. – Hans 2. hustru var udgiver af Aalborg Stiftstidende efter ham til sin død 1900.