Anne Magdalene Thoresen

Magdalene Thoresen indledte sit forfatterskab i perioden mellem romantikkens blomstring og det moderne gennembrud; hun debuterede i 1858 med novellen En Aften i Bergen. Fra sin opvækst ved Lille Bælt kendte hun fiskeres og bønders barske liv, og hun skrev om menneskets samliv med naturen på en virkelighedsorienteret og sensuel måde. Kvindespørgsmålet var på den offentlige dagsorden, og forholdet mellem kønnene blev et af hendes hovedtemaer. Hun forenede romantikkens kønsdualisme med gennembruddets emancipationsforestillinger i kvindeskikkelser præget af et naturligt begærs lidenskab og grænseløshed. Natur og folkeliv i Norge, som blev hendes andet fædreland, gav hende stof til de myter, som kønsfilosofien kunne udfolde sig i.

Magdalene Thoresens fader var fragtskipper, skibstømrer og fisker i Fredericia. Hans ringe indkomst rakte ikke til forsørgelsen af de fem børn; hjemmets største stue måtte inddrages til en beværtning, som moderen forestod, og Magdalene Thoresen voksede op hos sin farmoder i nabolaget, der levede af at tilberede og sælge fisk. Farmoderen underholdt hende med sit righoldige forråd af folkelige sagn og eventyr, og Magdalene Thoresen var selv en ivrig læser, hun skrev digte og drømte tidligt om at komme frem i samfundet. Som 20-årig fik hun hjælp af fabrikant Anker Heegaard til at læse til lærerinde i København, hvor hun indlod sig i et længerevarende kærlighedsforhold til islændingen, den senere diplomat og Byronforsker Grimur Thomsen. Da hverken hans økonomi eller hans følelser rakte til ægteskab, måtte Magdalene Thoresen forlade København og overtage en plads som huslærerinde for den norske provst og stortingsmand Hans T.s fem moderløse børn. Efter giftermålet med ham flyttede familien i 1844 til Bergen, men forinden havde Magdalene Thoresen været i København for på fødselsstiftelsen at nedkomme med en søn, der blev sat i dansk pleje. Grimur Thomsen blev udlagt som barnefader og tog sig villigt af drengen, skønt den rigtige fader formentlig var Hans T. I ægteskabet fødte Magdalene Thoresen fire børn. Magdalene Thoresen beskriver selv sin ungdom i et brev, der er trykt i Breve fra Magdalene Thoresen 1855-1901 i serien Memorier og Breve, 1919: “Jeg var fra Lille af altfor stor for min Omgivelse ... at have en stærkt – i alle Retninger – begavet Natur ... Og saa ingensomhelst Opdragelse, Intet der kan stramme Tøjlen i rette Tid ... vild som Skovens Dyr, fri som det, følgende Guds Lov, glemmende Verden.” Ungdomserfaringerne dannede baggrund for den køns- og kulturmyte, som forfatterskabet byggede på, og hvis indhold var, at overfylden i kvindens natur behøvede manden til at “stramme tøjlen i rette tid”. Magdalene Thoresen brugte det billede på sig selv, at hun havde havet i sig, men manglede klippen at brydes mod. En sådan fik hun i Hans T., der var 17 år ældre og snarere indtog faderens end ægtemandens rolle. Han sørgede for hendes litterære videreuddannelse; i 1855 rejste hun til Schweiz, Paris og London.