Anna Westergaard

“Der er næppe nogen dansk Kvinde, som har betydet mere for Kvindebevægelsen end hun,” skrev Dansk Kvindesamfunds (DK) historiograf Aagot Lading om Anna Westergaard. Hele sit liv arbejdede hun aktivt for kvindesagen både i Danmark og internationalt. Hun var en enestående og farverig personlighed, en flittig skribent og dygtig taler med både humor og skarphed i replikken. Samtidig så hun ud som det, man kaldte en blåstrømpe: kortklippet som en mand, røg cigarer og cerutter og sås ofte i skjorte, slips og jakke.

Anna Westergaard gjorde en pionerindsats i De Danske Statsbaner (DSB). Efter almindelig forberedelseseksamen 1899 blev hun som 17-årig ansat som ekstraskriver ved DSB i Århus. Hun nægtede at acceptere, at etaten kun gav unge mænd uddannelse, højere løn og avancementsmuligheder. Efter at have gennemgået praktisk stationsuddannelse tog hun som den første kvinde trafikeksamen 1911 og blev 1925 trafikkontrollør. I 1929 blev hun fuldmægtig i generaldirektoratet og fra 1951 overtrafikkontrollør. Hun var fagligt engageret og sad i Jernbaneforeningens hovedbestyrelse 1912-28 og i bestyrelsen for Statstjenestemændenes Centralorganisation II. 1922-28 var hun redaktør for Jernbaneforeningens blad Vor Stand. Som faglig repræsentant støttede hun Xenia Jernbo, der også tilkæmpede sig en karriere i DSB i begyndelsen af århundredet.