1. maj-taler
1. maj-plakat. Det Kgl. Biblioteks billedsamling
Fællesskab og fagkamp
1. maj-talen er en helt særlig genre, der med sine 130 år på bagen er et gammelt bekendtskab for både talere og publikum. Siden den allerførste markering af Arbejdernes Internationale Kampdag, 1. maj 1890, har 1. maj-talen været et fast og centralt element i fagbevægelsens årlige manifestation for arbejdstagernes rettigheder.
Oprindeligt var formålet med 1. maj at forene arbejdere i alle lande i kampen for en 8-timers arbejdsdag. Datoen blev vedtaget i 1889 på en arbejderkongres i Paris, og allerede året efter lykkedes det fagbevægelsen i Danmark med Socialdemokratiet i spidsen at stable et arrangement på benene i Fælledparken i København. Kampen for en 8-timers arbejdsdag fortsatte under parolen “8-timers arbejde, 8 timers frihed og 8-timers hvile” frem til 1919, hvor arbejdsmarkedets parter indgik et forlig, der imødekom arbejdernes krav. Men selvom det oprindelige mål nu var opnået, fortsatte 1. maj-traditionen ufortrødent med nye kampe og politiske sværdslag, der skulle udkæmpes, som fx retten til ferie med løn og løn under sygdom. I dag er 1. maj et samlingspunkt for fagbevægelsens medlemmer og et forum for aktuelle fagkampe.
1. maj-talen er en epideiktisk tale, også kaldet en lejlighedstale, med elementer fra den deliberative genre, altså den politiske talegenre. Gennem tiden har 1. maj-talen udviklet sig fra at være en demonstrationstale med konkret formulerede politiske mål til i højere grad at være en hyldest til fagbevægelsens historiske kampe og resultater set fra et nutidigt perspektiv. Talens formål er at bekræfte og styrke fællesskabets værdier – solidaritet og lige rettigheder – ved at knytte dem til aktuelle politiske problemstillinger. Både repræsentanter fra fagbevægelsen og politiske partier indtager talerstolen og mindes de sejre, som de står på skuldrene af, og som typisk bruges som udgangspunkt for at mane til kampgejst og argumentere for fremtidig handling. I dette temarum har vi udvalgt nogle centrale 1. maj-taler holdt af både aktører fra fagbevægelsen og fremtrædende politikere. Vores samling indeholder mange flere interessante 1. maj-taler, så hvis du har lyst til at gå mere i dybden med genren, er der rig mulighed for gå på opdagelse under genren “1. maj-tale”.
__________________________________________________________________________________________
__________________________________________________________________________________________
Olivia Nielsen og Andrea Brochmann var de to første kvindelige talere, der indtog talerstolen til en 1. maj-demonstration i Danmark. Det var i 1899, hvor en 8-timers arbejdsdag stadig var øverst på arbejderbevægelsens ønskeliste. Begge kvinder var aktive i den socialdemokratiske fagbevægelse og engageret i kampen for kvinders valgret.
I foråret 1925 brød en omfattende arbejdskonflikt ud, der berørte 100.000 arbejdere i Danmark. Formanden for de ufaglærte arbejdere, M.C. Lyngsie, holdt en brandtale til et 1. maj-arrangement i Nykøbing Falster, hvor han beskrev den igangværende konflikt med en heftig krigsmetaforik, der samlede et os mod et dem. Netop denne os og dem-strategi er et klassisk træk ved 1.maj-talen som genre.
I 1958 brugte den senere stifter af SF, Aksel Larsen, 1. maj til at tale om den stigende atomtrussel og den militære oprustning i vesten. Han pointerede, at den historiske kløft mellem kommunisterne og Socialdemokraterne, som var ekstra tydelig 1. maj, var en hindring for det fælles mål: afskaffelse af den kapitalistiske udbytning og fredens bevarelse. Han opfordrede til at bringe splittelsen til ophør:
afskaffelsen af den kapitalistiske udbytning og sejren for socialismen kan kun nås, når en enig arbejderklasse og en forenet kæmpende arbejderbevægelse stræber frem derimod.
I sin 1. maj-tale fra 1973 så Anker Jørgensen tilbage på de mange kampdage, han gennem tiden selv havde været engageret i. Både som ung skoleelev og senere som socialdemokratisk politiker. Minderne brugte han til at reflektere over arbejderbevægelsens udvikling og status i et både dansk og internationalt perspektiv.
Temaet for daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens 1. maj-tale i 1999 var “solidaritet over alle grænser”. Talen blev holdt med små variationer forskellige steder i Jylland, og den blev holdt i lyset af NATOs bombninger i Kosovo samme år og det nært forestående valg til Europaparlamentet.
I 2014 indledte forbundsformanden for FOA, Dennis Kristensen, sin 1. maj-tale med ordene:
Det er en historisk 1. maj i år
Det var nemlig dagen, hvor 10 østeuropæiske lande tilsluttede sig EU. Kristensen opfordrede til solidaritet med de nye medlemslande, men advarede samtidig mod, at arbejdsgiverne kunne finde på at flytte deres produktioner til de østeuropæiske lande. En ny trussel for det danske arbejdsmarked lurede.
1. maj 2013 stod i skyggen af den landsdækkende lærerlockout, der kulminerede i et lovindgreb blot én uge før markeringen af arbejdernes kampdag. I sin 1. maj-tale henvendte den daværende formand for Enhedslisten, Johanne Schmidt Nielsen, sig direkte til den siddende statsminister Helle Thorning-Schmidt med anaforen “du skylder svar, Helle Thorning”. Anaforen nåede sit klimaks med ordene:
Ikke mindst i dag skylder Helle Thorning Schmidt svar på, hvordan en socialdemokratisk ledet regering kan finde på at køre lærerne over med en damptromle.
Helle Thorning-schmidts 1. maj-tale fra 2014 er gået over i historien – ikke for dens retoriske kvaliteter, men for den gruppe af fløjteaktivister, der gjorde deres bedste for at forhindre statsministeren i at gennemføre sin tale. I fælledparken skar hun 13 minutter af sin tale. Her er den i sin fulde længde.
1. maj 2019 stod Socialdemokratiet historisk stærkt i meningsmålingerne, og formanden Mette Frederiksen var populær hos fagbevægelsen. Alligevel blev Mette Frederiksen mødt af både tilråb og uroligheder, og under talen opstod der endda slagsmål blandt publikum. Urolighederne førte til, at statsministeren i begyndelsen af 2020 meddelte, at hun ikke ville tale i Fælledparken 1. maj.
1. maj 2022 i Fælledparken adskilte sig ved et komplet fravær af partipolitiske talere. Talerrækken bestod af repræsentanter fra fagbevægelsen og aktivister. En af talerne blev leveret af HK’s første kvindelige formand, Anja C. Jensen, der i sin tale opsummerer de sidste års coronakaos og den efterfølgende krig i Europa. Hun opfordrer derfor til sammenhold i og fornyelse af fagbevægelsen. Udover at være den første kvindelig formand for HK, var det også første gang i nyere tid, at HK var tilstede i Fælledparken 1. maj.
Altså en på mange måder historisk tale.
Morten Messerschmidt er i familie med Stauning – og derfor en oplagt taler for Frit Forum København, den socialdemokratiske ungdomsorganisation, der ved deres 1. maj-arrangement traditionen tro inviterede en politisk »modstander« til at tale. Messerschmidt gennemgår let og elegant Socialdemokratiets historie og sætter spørgsmålstegn ved regeringspartiets ukritiske holdning til EU. Han leverer altså en polemisk og meget politisk 1. maj-tale – præcis som man kunne forvente:
Jeg skal hilse fra Pia, som siger, at hun har en rigtig god mavefornemmelse om udfaldet af folkeafstemningen den 1. juni.
