Med grundlov skal land bygges
Grundlovsdag er en af årets vigtigste mærkedage i tale-kalenderen. Det er her, vi mødes til de traditionsrige grundlovsmøder rundt omkring i det ganske land og hylder demokratiet og friheden med grundlovstalen som dagens midtpunkt.
Siden Grundlovens indførelse 5. juni 1849 er grundlovsdag hvert år blevet markeret som en festdag. Med Junigrundloven, som den også kaldes, fik Danmark sin første frie forfatning, og det er den, vi hvert år fejrer. Siden er den blevet revideret fire gange med indførelsen af kvinders valgret i 1915 og ændringen af tronfølgeloven i 1953 som de nok mest berømte og skelsættende fornyelser.
Grundlovstalen er en lejlighedstale. Lejlighedstalens funktion er at formulere, hylde og bekræfte fællesskabets værdier, og det er netop det, grundlovstalen gør. Den minder os om det fundament, vores samfund er bygget på: demokrati, frihed og lighed. Det er en tale til folket om folket og det, der binder os sammen i et nationalt fællesskab.
På grundlovsdag bliver talerstolen både indtaget af politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder – alle, der har noget at sige om de idéer, der er byggestenene for vores samfund. Talerens opgave er at bekræfte vores fælles værdier ved at fortolke grundloven i et nutidigt perspektiv; at kaste lys på samtidige begivenheder ved at tage udgangspunkt i det mere end 170 år gamle dokument. Vores fælles fortolkning er nemlig udgangspunktet for de politiske beslutninger, vi i fællesskab skal træffe.
I 2013 var det den omdiskuterede offentlighedslov, som formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, i sin grundlovstale kaldte for “en plet på vores demokrati og folkestyre”. I 2016 var det flygtningekrisen, som ansporede formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, til at minde om, at den demokratiske samtale er noget, vi selv har skabt, og som vi skal værne om. De to taler er eksempler på, hvad grundlovstalerne også bruges til; nemlig som en anledning for især politikere til at markere deres politiske standpunkter og lægge afstand til andres ud fra grundlovens principper. Men også kulturpersonligheder bruger grundlovstalen som ramme for kritik af både politik og samfundstendenser, som da Carsten Jensen kritiserede den danske asylpolitik i sin grundlovstale fra 2018. Sådan er grundloven altid blevet bragt i spil for at sætte vores samtid i perspektiv – lige fra de første grundlovsmøder rundt omkring i foreninger, kirker og højskolekredse til nutidens demokratifestivaller og tv-transmitterede festligheder.
Herunder har vi samlet ti grundlovstaler fra forskellige årtier, perioder, positioner og stemmer, der hver især har givet netop deres fortolkning af grundloven og vores samfund, og så har vi lavet en lille quiz, hvor du kan teste din paratviden om grundlovens historie.
Danske Talers grundlovsquiz
Marek Azoulay er “halv marokkansk, halv dansk. Jøde. Homoseksuel. Tidligere plejebarn. Har lidt af en psykisk lidelse” og i denne grundlovstale, holdt ved Ungdommens Grundlovsdag i Fælledparken, taler han mod antidemokratiske tendenser i samfundet. Talen er en klar opfordring til sammenhold, samtale, demokrati samt respekt for og hensyn til minoriteter på tværs af religion, etnicitet, seksualitet og politisk ståsted.
Ved De Radikales grundlovsmøde i 2017 udtrykte Stine Bosse bekymring for, at vores demokratiske værdier var under pres – både indefra og udefra. Hun argumenterede for, at det europæiske fællesskab – EU – var den institution, der skulle sikre vores frihedsrettigheder, og på den måde koblede hun grundloven og dens principper til nutiden.
Grundlovsdag 2019 var også valgdag. På Himmelbjerget talte Lea Korsgaard om kynisme og håb – førstnævnte var dominerende i den verserende valgkamp. Hun opfordrede til at springe ind i arenaen og tage ansvar frem for at læne sig tilbage og indtage kynikerens sikre position: “Vi skal ind i arenaen. Vi skal svede. Vi skal stræbe.” Det er dét, der karakteriserer en god, demokratisk borger.
I 2001 var Anders Fogh Rasmussen oppositionsleder. I sin grundlovstale rettede han en kritik mod den socialdemokratisk ledede regering, som han beskyldte for “kammerateri, vennetjenester og magtfordrejning”. Med andre ord var regeringen skyldig i ikke at leve op til grundlovens principper, og han mente derfor, at det var tid til et regeringsskifte.
Carsten Jensens grundlovstale fra 2018 er en mere utraditionel en af slagsen. Talen er bygget op omkring historien om den dengang 18-årige fransk-malinesiske flygtning Mamoudou Gassama, der reddede en fire-årig dreng fra at falde ned fra fjerde sal. Talen var en kritik af asylpolitikken og vilkårene for børn af flygtninge i de danske asylcentre.
Ved De Liberales grundlovsmøde på Frederiksberg i 1884 hyldede Viggo Hørup “borgersindet” og “den offentlige mening”. Det unge demokrati var stadig under udvikling, men det stod stærkt: “Jeg vidner, at det grødes i vort Folk, at Borgersindet vokser, saa selv en tunghør maa kunne høre det gro”. Og grundloven fik en helt central plads: “Den, der slaar til Landets offentlige Mening, han slaar til hundrede Sider paa en Gang, og fra hundrede Sider paa en Gang giver vi ham Slaget tilbage, indtil Folkets Vilje atter er bleven Landets Lov.”
Grundlovsdag 2021 var mere end bare Grundlovsdag. Der var også dagen hvorpå tidligere statsminister Poul Schlüter blev bisat, hvilket satte præg på indtil flere af talerne. Bertel Haarder brugte anledningen til at opfordre til bredt, blåt sammenhold med Schlüter-regeringen som forbillede. Budskabet lyder, at “vi kunne arbejde sammen dengang, så det kan vi også nu”. Med afsæt i 80’ernes politiske magtkonstellation blæser Haarder altså til kamp mod den “rødeste regering, vi har haft siden Anker Jørgensen”.
Grundlovsdag 2015 var en helt særlig mærkedag, det var nemlig 100-året for indførelsen af kvinders valgret 5. juni 1915. Dagen blev markeret med en march mod Christiansborg Slotsplads, hvor den daværende statsminister, Helle Thorning-schmidt, hyldede kvindekampen, men mindede om, at vi skal blive ved med at kæmpe: “Midlerne skifter. Målet er det samme. Lige muligheder for mænd og kvinder.”
I 1999 fejrede vi 150-året for Junigrundlovens indførelse. I den anledning talte daværende formand for Folketinget, Ivar Hansen, til et festarrangement på Christiansborg Ridebane. Han kiggede bagud og udfoldede grundlovens historie, som han brugte som afsæt for at kigge fremad mod en mulig grundlovsændring. Formålet var at sikre en harmonisk udvikling af Folkestyret i trit med tiden.
Ved 25-året for indførelsen af kvinders valgret talte kvindesagsforkæmperen, Henni Forchhammer, om kampen for kvinders valgret og de kvinder, der stod i spidsen for den. Hun mindedes festdagen 25 år forinden og hyldede freden og friheden, som på taletidspunktet i 1940 var under pres af 2. verdenskrig. Henni Forchhammer udtrykte håb om, at freden, med kvinders indflydelse, en dag igen ville indfinde sig.
Rektor for Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, modtog Demokratistafetten i 2019, og ved den anledning holdt han en grundlovstale om dannelse og uddannelse af unge ud fra Grundlovens principper; nemlig åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Han modtog prisen for at have hjulpet den somaliske familie Abdisalan Hussein med at stået fast på børnenes ret til at gå i skole, mens deres asylsag blev behandlet.
I 2006 eksploderede sagen om Muhammedtegningerne, og som en reaktion på de efterfølgende uroligheder dedikerede Pia Kjærsgaard en stor del af sin grundlovstale til at tale om en af grundlovens mest fundamentale principper; nemlig ytringsfrihed. Og Pia Kjærsgaards holdning var ikke til at tage fejl af: “Lad mig sige det klart: Vores grundlovssikrede ytringsfrihed er ikke til salg for et liter sødmælk i Saudi-Arabien.”