Grundlovstaler
Med grundlov skal land bygges
Grundlovsdag er en af årets vigtigste mærkedage i tale-kalenderen. Det er her, vi mødes til de traditionsrige grundlovsmøder rundt omkring i det ganske land og hylder demokratiet og friheden med grundlovstalen som dagens midtpunkt.
Siden Grundlovens indførelse 5. juni 1849 er grundlovsdag hvert år blevet markeret som en festdag. Med Junigrundloven, som den også kaldes, fik Danmark sin første frie forfatning, og det er den, vi hvert år fejrer. Siden er den blevet revideret fire gange med indførelsen af kvinders valgret i 1915 og ændringen af tronfølgeloven i 1953 som de nok mest berømte og skelsættende fornyelser.
Her hylder (og kritiserer) vi fællesskabet
Grundlovstalen er en lejlighedstale. Lejlighedstalens funktion er at formulere, hylde og bekræfte fællesskabets værdier, og det er netop det, grundlovstalen gør. Den minder os om det fundament, vores samfund er bygget på: demokrati, frihed og lighed. Det er en tale til folket om folket og det, der binder os sammen i et nationalt fællesskab.
På grundlovsdag bliver talerstolen både indtaget af politikere, erhvervsfolk og kulturpersonligheder – alle, der har noget at sige om de idéer, der er byggestenene for vores samfund. Talerens opgave er at bekræfte vores fælles værdier ved at fortolke grundloven i et nutidigt perspektiv; at kaste lys på samtidige begivenheder ved at tage udgangspunkt i det mere end 170 år gamle dokument. Vores fælles fortolkning er nemlig udgangspunktet for de politiske beslutninger, vi i fællesskab skal træffe.
Herunder har vi samlet ti grundlovstaler fra forskellige årtier, perioder, positioner og stemmer, der hver især har givet netop deres fortolkning af grundloven og vores samfund.
Jeg er optimistisk omkring min generation. Vi er samlet så mange sindssygt seje ungdomsorganisationer i dag. Aldrig før har vi været så engagerede, handlekraftige og progressive. Men samtidig er vi den mest pressede. Nogensinde.
Jeg sagde lige før, at samtalen er demokratiets ilt, “lad os tale sammen” lyder opfordringen her i dag på Himmelbjerget – men skal vi tro Roosevelt, er der en forudsætning, der skal være på plads, før det overhovedet bliver muligt at tale sammen. Samtalen er betinget af – med et meget fantastisk, men lidt gammeldags ord – en borgerdyd, og det er den borgerdyd, jeg gerne vil tale om her.
Sådan ser Europa ud: Over alt hænger der børn i hænderne fra altaner, gelændere, vindueskarme, tagrender. Men Spiderman kommer ikke. I stedet kalder magtfulde politikere forældrene uansvarlige og ligeglade, fordi de ønsker en fremtid for deres børn.
Budskaber starter med, at nogen har noget på hjerte. At nogen faktisk mener noget. Her bliver det vigtigt faktisk at mene noget politisk. Ikke bare, at EU er “de andre” eller “noget andet”, men at “Vi ér Europa”, og at “Vi ér en del af EU”, hvorfra vor verden går.
I disse tider er der i den grad brug for at holde fast i netop disse værdier. På alle sider af Europa udfordres vi på netop vore værdier, og også indefra er de under pres. Derfor er det på tide at holde godt fast, og sikre at stærke værdier, som blandt andet er fæstet i vores grundlov, ikke står alene. Og det gør de så heldigvis ikke.
Det er et forældet mandsideal, som nu raser over Verden; paa intet andet omraade er det saa nødvendigt, at kvindernes indflydelse faar lov at gøre sig gældende. Naar mænd og kvinder verden over ufortrødent og side om side arbejder for fred og ret, tør man haabe, at den fred, som en gang maa komme blir saadan, at vore børn kan være tjent med den.
Saa bygger vi vor Fremtid, ikke paa Diplomater og Jurister, heller ikke paa Tronen og Alteret, men vor borgerlige Fremtid bygger vi paa Borgersindet i vort Folk, paa den offentlige Mening som alene kan og skal bære den.
Titelblad for Danmarks første grundlov af 1849. Foto: Rigsarkivet