Kønsroller og kvindekamp fra Elisabeth Grundtvig til Sofie Linde

Kvinders rettigheder, rolle, krop og seksualitet har været til diskussion på tværs af klasse og politisk ståsted gennem århundreder. Her bringer vi et udpluk af taler om kønsroller og kvindekamp.

Talerne forholder sig fx til følgende spørgsmål og dilemmaer, der er blevet rejst af og om kvinder i tidens løb:

Hvem skal bestemme over kvinders kroppe?
Har kvinder samme seksuelle drift som mænd?
Er det kvinders natur at gå hjemme?
Er kvinder mindre intelligente end mænd?
Hvem har ansvaret for, at vi får ligestilling?
Og hvordan kan moderskabet og familielivet forenes med kvindeforkæmpernes ønske om frigørelse?

Talerne giver et indblik i, hvordan kvinder og kønsroller er blevet diskuteret gennem tiden; fra Elisabeth Grundtvigs indspark i sædelighedsfejden i 1887, over 1970’ernes rødstrømpebevægelse med Karen Sybergs svidende kritik af patriarkatet og frem til Tessas nytårstale 2021, hvor hun sætter fokus på sexisme på de sociale medier.

Nederst på siden kan du teste din viden om kvindesagens formødre, historiske mærkesager og landvindinger i Danske Talers kvindekamps-quiz.

I sidste halvdel af 1800-tallet tog Elisabeth Grundtvig ordet i den debat, der kaldes sædelighedsfejden. Debatten handlede om datidens forskellige normer for mænd og kvinders seksuelle opførsel. Hvor det blev forventet af kvinder, at de skulle være jomfruer før ægteskab, var der anderledes frie tøjler for mænd. På samme måde skulle de gifte kvinder være tro, mens det var accepteret, at mænd havde elskerinder.

Debatten rasede mellem en gruppe fritænkere, der mente, at kvinder skulle være mere villige til at indgå uforpligtende seksuelle relationer, og repræsentanter fra borgerskabet, der – ligesom Elisabeth Grundtvig – argumenterede for, at hvis kvinder kunne styre deres drifter, kunne mænd også.

Kvinderne kan blive som Mænd, og Mændene kan blive som Kvinder. Hvilken Lighed er det, vi ønsker?

Elisabeth Grundtvigs tale til Dansk Kvindesamfund

Marie Christensen var ukuelig i kampen for kvindeligt tyendes rettigheder, da de var dobbelt udsatte: De var både kvinder, og de var lavtlønnet arbejde, der boede hos deres arbejdsgivere.

Tjenestepigerne var dækket af en særlov kaldet Tyendeloven, der stillede dem meget ringere end andre arbejdere. I denne tale i Bramminge opremser Christensen først kvindens udsatte position i samfundet, inden hun kommer med eksempler på kvindelige tjenestepigers yderligere udsatte position. Til slut kritiserer hun, at Tyendeloven er igang med at blive revideret – det er ikke godt nok, den må ophæves!

Det gælder om at faa Mændene til at kaste deres Egoisme af og erkende, at Mand og Kvinde er halvt om Byrde og Rettigheder.

Marie Christensens tale i Bramminge

I 1941 holdt Thit Jensen en tv-transmitteret tale om det lave fødselstal. Da havde hun allerede agiteret for mødres ret til at bestemme over deres egen reproduktion og kæmpet for bedre vilkår for kvinder i årtier. Desuden havde Thit Jensen været stærk fortaler for at begrænse børnetallet, da hun var nervøs for overbefolkning. "Færre men bedre børn" havde været slagord i hendes mest berømte tale "Frivilligt Moderskab" fra 1924.

Vanrøgtet gennem århundreder. Misbrugt. Malket goldt. Der finder de årsagen til vor tids moderstrejke.

Thit Jensens tale om moderskabet

Efter de “5 onde Aar” i 2. verdenskrig var kvinderne på vej ud på arbejdsmarkedet. Den socialdemokratiske politiker og senere minister Lis Groes forudser i sin tale fra 1946 de konfliktpunkter, der uværgerligt opstår, når kvinder skal ud på arbejdsmarkedet på lige fod med mændene. Hvad med barsel? Hvad med hvile i det hele taget, når fremtidens kvinde skal være ansvarlig for både hjem, børn og arbejdsplads?

Alt for mange Kvinder lever under et saadant Arbejdspres, at det er umuligt for hende at holde øjnene oppe om Aftenen.

Lis Groes' tale om kvindesagens mål

I 1970’erne blev kønsrollerne i familien og samfundet heftigt diskuteret. Ved en immatrikulationsfest på Københavns Universitet i 1970 erobrer rødstrømpen Karen Syberg talerstolen. Her leverer hun en ætsende og dybt sarkastisk kritik af datidens kønsrollemønstre og deres indflydelse på kvindelige studerendes fremtidsudsigter. Hun opfordrer kort og godt kvinder til at holde kæft og give op på deres drømme.

Og det bedste, I kan gøre, er at sætte jer ned og lytte. Se ud, som om I forstår, hvad mændene siger. Lyt og nik bekræftende og HOLD KÆFT.

Karen Sybergs tale ved immatrikulationsfesten

I samme periode holder forfatteren Suzanne Brøgger en tale, hvor hun peger pilen mod kvinderne selv. Hendes pointe er, at kvinder er for bange og for magelige til at gøre op med kernefamilie og kønsroller, og at de fleste lever det, som Brøgger kalder “uerotiske og uinteressante liv”. Det kan kvinderne kun takke sig selv for; for at blive lykkelig må man turde involvere sig i samfundet.

Kvinderne undertrykker sig selv af den ældgamle frygt for at komme til at stå alene og være uden en mand.

Suzanne Brøggers tale ved Danske Kvinders Nationalråds 75-årsjubilæum

I 2019 overrakte magasinet ELLE prisen Årets Kvinde til forfatteren Sara Omar. Her holdt hun en utraditionel takketale med mange politiske elementer. Det glitrende modepublikum blev bl.a. opfordret til at se ud over egen pudrede næsetip og gøre noget ved kvindeundertrykkelsen i minoritetsmiljøer i Danmark.

I 2005 blev en 18-årig kvinde frarøvet livet af hendes storebror på Slagelse station. Dette var prisen, hun betalte, for selv at vælge sit livs kærlighed uden familiens accept.

Sara Omars tale ved modtagelen af prisen Årets Kvinde

Da Sofie Linde i august 2020 var vært for Zulu Comedy Galla, holdt hun en tale, hvor hun satte ord på en grænseoverskridende episode til en julefrokost i DR. Talen sparkede liv i en ellers hendøende MeToo-debat, som blev startskuddet til et opgør med sexisme, udnyttelse af magtpositioner og grænseoverskridende adfærd i mediebranchen, den politiske verden og andre hjørner af arbejdsmarkedet.

den bedst betalte kvinde”? Det er da ligemeget. Det er da det samme som at være verdens højeste dværg. Den drukner da lynhurtigt.

Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla

Da rapperen Tessa blev inviteret til at holde en nytårstale i programmet Deadline på DR2, greb hun muligheden for at sætte fokus på kvindesyn og generationskløften mellem de unge, der lever en stor del af deres liv på sociale medier, og deres forældre og lærere, der ikke forstår eller aner, hvad der foregår bag skærmene.