Taler fra enden af regnbuen
Vi har samlet en række taler, der berører de problemstillinger, som seksuelle minoriteter oplever, både i Danmark og andre dele af verden.
Det er taler, der giver dig et indblik i, hvordan det er at være ung, at være en del af et miljø, at stå uden for et miljø, at kæmpe for at få en fod på arbejdsmarkedet, at kæmpe for en sag, at drive en forening, at bekymre sig for andres trivsel, at drømme om et andet samfund, et andet sammenhold, at møde fordomme, at være fri til at være den, man er, i sin familie, i skolen, i sit trossamfund, at være et forbillede, at være til.
Først fremhæver vi syv taler, der alle er afholdt af personer, der har en personlig adkomst til emnet. Det er unge og ældre af foreskellige seksuelle orienteringer med forskellige udfordringer, fra forskellige organisationer og med forskellige dagsordener. Men vi har også linket til alle taler om og af LGBT+personer for at vise bredden og mængden af taler om dette emne, og derigennem hylde den dagsorden om repræsentation og synlighed, der er en mærkesag for mange af netop disse talere.
De syv udvalgte taler spænder fra unge modige talere til repræsentanter for større foreninger. Alle har de det tilfælles, at de deler ud af deres egen erfaring, så andre inviteres til at opleve en hverdag, en problemstilling eller en politisk kamp fra deres perspektiv.
Her kan du læse taler af:
- Aslak Christiansen
- Kawsar A. Mohamud
- Søren Brostrøm
- Brynhildr the Drag
- Nicolaj Laue
- Emily Olander Christiansen
- Lars Oskan-Henriksen
Arrangementet “Unge queers tager ordet” i Operaens foyer d. 18. august bød på taler fra unge queers mellem 17 og 26 år fra Sjælland, Jylland og København. Arrangementet var kulminationen på et intensivt talerskoleforløb skabt af Røst med deltagere fra LGBT+ Danmarks sommerlejr.
Aslak Christiansens tale omhandler den problematiske ”don’t say gay”-lov i Florida, der forbyder lærere i at snakke om eller bruge materiale, der omhandler LGBT op indtil tredje klasse. Talen retter skarp kritik mod denne reaktionære udvikling i et af verdens største og mest magtfyldte lande.
"Verden går baglæns, verden går baglæns i hastig grad, først fjernelsen af retten til abort i USA som ellers er det såkaldte “land of the free” hvad fuck sker der for det?"
I 2021 indtog LGBT+ Ungdom talerstolen på Regnbuepladsen i København. Her talte de hver især om det, de ønskede at få forandret i verden.
Kawsar Mohamud satte den skam og frygt, der følger med at være ung, religiøs og homoseksuel på dagsordenen i sin tale, da hun gik på talerstolen og fortalte fra hjertet om de smertefulde erfaringer, hun har gjort sig med at leve som homoseksuel troende. Men hun fremlagde også sine egne små hacks, og indgød håb til andre unge i samme situation: Man kan både leve åbent som LGBT+person OG være religiøs samtidig.
"Derfor håber jeg, at I vil hjælpe med at sprede det glade budskab. At selvfølgelig kan du selvfølgelig være religiøs og LGBT."
Da han modtog prisen for Årets LGBT+person ved Danish Rainbow Awards, gav Søren Brostrøm en meget citeret takketale.
Her fortæller Brostrøm ærligt og mundret om, hvordan han egentlig ikke har tænkt over sin seksualitet, inden han pludselig blev berømt under coronakrisen. Pludselig blev han et eksempel på en LGBT+person, og en der har klaret sig særdeles godt. Derfor henvender han sig i sin tale først og fremmest til de unge med det budskab, at han er både glad og stolt over at være bøsse – og han ville vælge det igen, hvis han skulle få chancen.
"Selvom jeg efterhånden er ved at være en gammel mand, så bliver jeg stadigvæk forelsket i mænd. ... Det er ikke noget, man kan blive kureret for. Det er ikke noget, man skal kureres for. Fordi det er noget, der er fedt."
I sin takketale ved modtagelsen af prisen for Årets Dragperformer, minder Brynhildr the Drag publikum om, at sammenhold og fællesskab har været rygraden i bevægelsen. Og om, at fællesskab, eller community, stadig er bærende både i kampen for rettigheder og kampen for respekt og anerkendelse.
Derfor skal publikum huske det ansvar, som LGBT+personer har for at værne om hinanden og for at skabe en lidt friere fremtid for næste generation. Særligt LGBT+organisationerne og de personer, der står forrest og har tale- og medietid. Brynhildr slutter af med en fyndig opfordring til aktivt at tage det ansvar på sig: “Kampen er ikke slut, blot fordi du er i hus”.
"... det nytter ikke at sige man kæmper imod had, uden reelt at give den støtte der er behov for, når vores søskende ligger nedslået i gaderne."
Nicolaj Laue Juhl retter i sin tale ved Roskilde Summer Days (et coronavenligt alternativ til Roskilde Festival) fokus mod mistrivsel blandt unge LGBT+personer i grundskolen. Juhl har foretaget en trivselsundersøgelse blandt unge LGBT+personer, og det er konklusionerne herfra, han udlægger i sin overbevisende tale.
Gennem prægnante citater og statistikker fra undersøgelsen maler han et billede af de sociale udfordringer, som unge queerpersoner møder i skolen. Hans budskab er veldokumenteret, klart og enkelt: mindre had mere kærlighed.
Jeg har talt med flere hundrede LGBTQ+-skoleelever, som føler sig utrygge og oversete i skolen. Det er uanset, om de kommer fra Randers, Rønne eller Roskilde. Det kan vi som samfund ikke acceptere.
Emily Olander gør op med “ligestillingsillusionen” i sin tale fra Ølkassen på Ungdommens Folkemøde. Her retter hun en krads kritik af det faktum, at seksuelle minoriteter ikke er ligestillet for loven, bl.a. når det kommer til definitionen af hadforbrydelser; da transkønnede ikke er omfattet af loven.
Med henvisning til international kritik, en aktuel mediesag, og sine egne oplevelser, beskriver Olander problemet på flere niveauer. Samtidig påpeger hun, at der er bred opbakning til sagen ved at henvise til et borgerforslag om en ændring af loven om hadforbrydelser, der har samlet de nødvendige 50.000 underskrifter. Alt i alt er det en stærk argumentation, der ligger til grund for hendes opfordring til at få ligestilling for loven i sager om hadforbrydelser.
Jeg tror på, at vi kan komme op af den middelmådige privilegiesump, der eksisterer i Danmark, men jeg tror ikke på, at vi kan gøre det alene. Vi skal gøre det sammen
I sin tale ved demonstrationen mod Polens behandling af LGBT+personer formaner formanden for den danske Pride os om at huske fortiden, kæmpe mod hadsk propaganda og stå sammen på tværs af nationer.
I et fletværk af litterære citater, historiske paralleller og konkrete løsningsforslag maner Lars Oskan-Henriksen til internationalt sammenhold og solidaritet.