Emneintro: Abort

En af de rettigheder, der har været mest omdiskuteret – og stadig er det – er retten til fri abort. Allerede i slutningen af 1800-tallet begyndte fremtrædende internationale kvindelige aktivister at argumentere for ret til abort, men det var først i sidste halvdel af 1900-tallet, at europæiske lande begyndte at indføre fri abort. I Danmark fik kvinder ret til fri abort frem til 12. graviditetsuge i 1973, og i 2025 står loven til at blive ændret til fri abort frem til 18. graviditetsuge. 

På trods af at fremprovokerede aborter var dybt alvorlige, og straffen i tidens løb har været alt fra dødsstraf, til årelangt straffearbejde til lange fængselsdomme, har der altid været desperate kvinder, der har forsøgt at afbryde deres graviditeter. Hertil skal medregnes, at det var utrolig farligt at få foretaget en illegal abort; metoderne var grumme, smertefulde og førte ofte til forgiftning og infektion med permanent barnløshed eller endda døden til følge. Konsekvenserne ved at få et barn for ugifte eller fattige kvinder, var dog så store, at mange kvinder alligevel valgte den illegale abort. 

I 1973 fik kvinder ret til fri abort op til 12. graviditetsuge. Der blev ikke rykket på loven i over 50 år, selvom den engang imellem har været til debat. Men i 2025 rykkes abortgrænsen til 18. graviditetsuge, og kvinder får derved længere tid til at få foretaget en abort. Regeringens begrundelse lyder bl.a. "Det sker for at give kvinder bedre tid og mulighed for at handle på den viden, som de får efter de fostermedicinske undersøgelser, og dermed styrke deres selvbestemmelse."