Deepfakes: Hvad er problemet?
Der har altid eksisteret falske eller manipulerede taler, eller rettere falske eller manipulerede talemanuskripter og referater af taler. Men i dag er det også muligt at lave falske lydklip og videoer, hvor en talers stemme og billede ligner virkeligheden utrolig meget – såkaldte deepfakes. Kvaliteten afhænger af den teknologi der bruges – lige fra tydelige fakes til helt overbevisende fakes.
Hvad er problemet med deepfakes?
Problemet med deepfakes af taler er langt hen af vejen det samme, som falske dokumenter, lydfiler og videoer inden for andre genrer. Men de fleste af os er trænet til at være kritiske overfor skrift, men ikke overfor lyd og billede.
I taler er det særligt problematisk, når der laves falske taler, der tilsyneladende holdes af magtfulde mennesker, hvor de opfordrer publikum til at handle ud fra falske forudsætninger.
Medierådet for børn og unge opdeler falske informationer i tre kategorier, der alle kan gælde for deepfake-taler:
I taler er det særligt problematisk, når der laves falske taler, der tilsyneladende holdes af magtfulde mennesker, hvor de opfordrer publikum til at handle ud fra falske forudsætninger.
Medierådet for børn og unge opdeler falske informationer i tre kategorier, der alle kan gælde for deepfake-taler:
-
Misinformation er indhold, der deles, uden at afsenderen nødvendigvis er klar over, at indholdet ikke passer. Misinformation kan deles i god tro og måske endda for at hjælpe andre.
-
Desinformation er indhold, der er falsk og deles velvidende, at indholdet ikke passer. Afsenderen deler falske informationer med et formål, fx om at modarbejde en debat eller endda et demokratisk valg.
- Malinformation er ikke nødvendigvis falsk information, men information som overdrives eller deles ude af kontekst og med en intention om at skade andre. Det kan fx være hadtale eller chikane.
(Medierådet for børn og unge, 2023)